Høring: Litteraturkanon har stået stille for længe

Det har aldrig været meningen, at den danske litteraturkanon fra 2004 skulle stå som mejslet i granit.

Det var et af de budskaber, som kom frem på en høring om den danske litteraturs kanon, som i går blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg.

“Udvalgets holdning var dengang, at en litteraturkanon skulle revideres med mellemrum. Forfattere kan blive genopdaget, nye kan komme til, og læsningen af ældre forfattere ændrer sig med tiden,” sagde Marianne Zibrandtsen, som var medlem af kanonudvalget i 2004 og er forhenværende formand for Gymnasieskolernes Rektorforening (nu Danske Gymnasier).

Hun var første taler på høringen, som Dansklærerforeningen har en stor ære for afholdelsen af. De to formænd for Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser Mischa Sloth Carlsen (stx og hf) og Ditte Eberth Timmermann (hhx, htx, eux og eud) har blandt andet  over for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg rejst debatten om at få revideret  litteraturkanonen. Derefter har Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj taget initiativ til høringen på Christiansborg.

Marianne Zibrandtsen huskede tilbage til tiden, da den nuværende litteraturkanon blev udarbejdet, og hvor der ifølge hende blev diskuteret litteratur og forfattere i medierne og mange andre steder. Det, mente hun, havde en værdi i sig selv.

Og hun havde ikke forestillet sig, at kanonlisten ville stå fuldstændig uændret 18 år senere, men derimod at listen blev revideret ud fra nutidens øjne.

“Nogle forfattere var måske ikke så store og anerkendte i deres samtid, men bliver det senere,” sagde Marianne Zibrandtsen som et argument for, at en kanon skal tages op til revision ind i mellem.

Dansklærere foreslår fornyet kanon
Den danske litteraturs kanon består af 13 forfattere plus folkeviser, og på listen er Karen Blixen den eneste kvindelige forfatter. Alene manglen på kvindelige forfattere er grund nok til at tage kanonen op til revision, mener Dansklærerforeningen.

Ditte Eberth Timmermann pegede for eksempel på, at fra 2004 til i dag er genren autofiktion blevet stor på den litterære scene og dermed er litteratur, hvor forfatteren inddrager sit eget private liv i teksten blevet anerkendt. Det blik havde litterater og kritikere måske ikke i 2004.

“Kanonlisten mangler det perspektiv, og for eksempel er forfattere som Leonora Christina Ulfeldt, Amalie Skram og Tove Ditlevsen ikke med på listen,” sagde Ditte Eberth Timmermann.

Dansklærerforeningen foreslår, som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, at den nuværende litteraturkanon udvides til en bruttoliste med 30 forfattere, herunder flere kvindelige forfattere. Lærerne kan så vælge tekster af 14 forfattere fra listen, som de bruger i undervisningen. Og teksterne skal sprede sig over perioder, så den litteraturhistoriske kvalitet sikres.

Dansklærerne ønsker også en solnedgangsklausul, så bruttolisten mindst hvert 10. år tages op til revision.

Mischa Sloth Carlsen pegede på, at det også handler om, at lærerne skal have de bedste rammer for at vække læselyst og nysgerrighed hos eleverne.

“Litteraturen lever, fordi vi læser den, og den får mening ved at tale om den. Men i hverdagen er tiden knap til at sætte sig ned og forsvinde i litteraturen. Spørgsmålet er, hvordan får vi skabt læsere. Den danske litteraturs kanon skulle være en ledestjerne for læsningen. Men en fast kanon kan dog også skabe litterær glemsel, når fokus bliver for automatisk. Den nuværende kanon kan gøre danskfaget til en løftet pegefinger over for eleverne,” sagde hun.

Dansklærerne ønsker ikke at fjerne de kanoniserede forfattere på listen, som for eksempel tæller Ludvig Holberg, H.C Andersen og Steen Steensen Blicher, men de argumenterer for, at lærerne for eksempel i fællesskab med eleverne kan vælge tekster af forfattere, som passer ind i en nutidig kontekst om eksempelvis aktuelle emner som pandemier, klima, krig, kærlighed og meget andet. Tanken er, at en bruttoliste vil gøre det nemmere at skabe relevant, spændende og vedkommende undervisning.

Professor undrer sig over modstand
Sekretær for Det Danske Akademi, professor dr.phil, Lasse Horne Kjældgaard undrede sig også over, at den danske litteraturkanon har stået fuldstændig uændret siden 2004.

“Ingen argumenterede dengang for, at kanonen skulle være en statisk størrelse. Alle tog for givet, at den skulle være til diskussion løbende og fra tid til anden skulle tages op til revision. Derfor undrer det mig også, at et forslag om en genovervejelse af kanon 18 år efter tilblivelsen kan møde politisk modstand,” sagde Lasse Horne Kjældgaard uden specifikt at nævne navne eller politiske partier.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har blandt andet i et brev til  Dansklærerforeningen afvist at tage initiativ til en ændring af litteraturkanonen.

På høringen gik Lasse Horne Kjældgaard tilbage i tiden og nævnte, at H.C Andersen og Søren Kirkegaard helt op til slutningen af 1800-tallet ikke var anerkendte som den danske guldalders største forfattere. Karen Blixen blev også først anerkendt i udlandet, før hun blev “opdaget” i Danmark.

Lasse Horne Kjældgaard pegede på, at forfatteren Tove Ditlevsen måske har overgået samme skæbne. Hun er er blevet anerkendt som en stor forfatter af internationale litteraturkritikere, men hun er ikke på kanonlisten i Danmark.

“Det er endnu et argument for, at kanon skal efterses, en kanon skal være dynamisk. Der bliver hele tiden udgivet ny fremragende litteratur. Vores elever har nogle andre forudsætninger i dag, underviserne er nogle andre. Dansk er ikke en religion, man ikke kan diskutere,” sagde han.

Han mente dog også, at inden politikerne eventuelt beslutter sig for at sætte arbejdet i gang med at revidere en litteraturkanon, skal de stille spørgsmålet, hvad det er, vi vil med en kanon og med litteraturen i undervisningen.

“Vi befinder os i en læsekrise, hvor alle læser mindre og mindre. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Vi skal inddrage lærere og elever og den viden, vi har, for at finde ud af, hvordan vi fordrer læsning. National dannelse via litteraturen er vigtigt, men først og fremmest er jeg bekymret for læsningen,” sagde Lasse Horne Kjældgaard.

Elever er glade for medbestemmelse
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Alma Tynell bakker op om forslaget fra Dansklærerforeningen, og hun mener også, at det har en stor værdi, at en bruttoliste med flere forfattere også vil give eleverne mulighed for mere medbestemmelse i undervisningen

“Jeg tror, der opstår noget særligt, når der er et fagligt samspil mellem lærere og elever, og det vil også være med til at udvide lysten til at læse litteratur. Medbestemmelsen i undervisningen er i sig selv også med til udvikle den demokratiske dannelse,” sagde Alma Tynell.

Hun peger dog også på, at en kanonliste har en værdi i forhold til at skabe en national standard for gymnasierne og eleverne.

“Der er godt, at man får den samme almene dannelse, om man går på Fjerritslev Gymnasium eller Gefion i København. Derfor er det afgørende, at der er fælles faglige mål og kvalitetssikring. På den anden side skal der også være frihed i gymnasiet. Vores lærere har en tårnhøj faglighed og er gode til at vælge litteratur ud fra den kontekst, eleverne er i,” sagde Alma Tynell.

Politikere åbne for ændring af kanon
Der var ikke mødt voldsomt mange politikere op til høringen, men de, som var der, lyttede meget opmærksomt.

Marie Krarup, som har forladt Danske Folkeparti, talte varmt for at bevare en litteraturkanon, og at alle danskere kender deres kulturarv som eksempelvis Guldhornene og Den grimme ælling, men hun sluttede af med at sige, “at selvfølgelig kan man godt ændre og revidere på en litteraturkanon”.

Kenneth Mikkelsen, som sidder i Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre sagde:

“Venstre er ikke ved at forlade kanontankegangen, men vi lytter til, at den nuværende litteraturkanon måske har overlevet sig selv i sin nuværende form og måske skal laves om.”

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, som grundlæggende er modstander af kanon, samlede op på høringen ved at sige, at alle politikere på tværs af partier, er interesserede i, at eleverne læser og også læser dansk litteratur.

“Det kan godt være, vi ikke er enige om, hvad svaret er på det, men så lad os være enige om at stille spørgsmålet om, hvad vi kan gøre ved det,” sagde han.