”Det er et kæmpe skib, som regeringen og forligspartierne har sat i søen, og det kræver en kæmpemæssig indsats at få det navigeret sikkert i havn. Der er bestemt flere store risici for, at det kan gå galt,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Skibet er lastet med epx og et nyt karakterkrav på 6 for de treårige gymnasiale uddannelser. Og 10. klasse, hf og eux står på kajen og ser skibet lægge fra land.
Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening
”Der er selvfølgelig en kæmpe risiko ved at nedlægge et velfungerende hf. Det bliver en meget stor prioritet for os at få integreret hf i den nye gymnasiale uddannelse, epx. Vi vil gøre alt for at kvalificere indholdet i epx, ikke mindst i forhold til at fastholde et gymnasialt niveau,” siger Tomas Kepler.
Aftalen, som blev præsenteret i går aftes, ligner i store træk det udspil, som regeringen kom med i oktober sidste år.
”Vi må erkende, at vi ikke kunne forhindre, at karakterkravet til gymnasiet bliver hævet til 6. Vi mener, der kommer mange negative konsekvenser ud af det, blandt andet et mere socialt og geografisk skævt uddannelseslandskab,” siger han.
Læs: Få overblikket over den nye gymnasieaftale – både grundforløb, htx og studieretninger er i spil
Man kunne godt have nået de samme mål uden at nedlægge hf.
Tomas Kepler siger, at GL aldrig har anfægtet regeringens intention om at skabe en mere professions- og erhvervsrettet uddannelse for de unge og sikre en bred uddannelsesdækning i hele landet i en tid, hvor demografien går den forkerte vej.
”Vi mener dog, at man godt kunne have nået de samme mål uden at nedlægge hf, men ved at bygge nye erhvervsrettede spor på de velfungerende hf-uddannelser og gøre gymnasierne mere professionsrettede,” siger Tomas Kepler.
Ekspertgrupper på vej
Den politiske aftale om epx og gymnasierne er en rammeaftale. Der skal nedsættes ekspertgrupper, som skal komme med forslag til indholdet af epx og også se på blandt andet studieretningerne på de treårige gymnasiale uddannelser.
”Vi vil selvfølgelig søge maksimal indflydelse på udviklingen af epx og gymnasierne, og det vil være naturligt, at vi også sidder med i ekspertgrupperne. Epx skal være en bred almendannende uddannelse med et gymnasialt fagligt niveau,” siger Tomas Kepler.
Han siger også, at det har meget stort prioritet at følge udviklingen for htx og VUC. Aftalen nævner, at en ekspertgruppe skal se på, om htx kan integreres i stx nogle steder i landet, mens velfungerende htx-tilbud kan fortsætte.
Aftalen betyder, at der stadig skal udbydes gymnasiale enkeltfag, og at der fortsat skal være voksenpædagogiske læringsmiljøer. Men hvor de skal ligge, er ikke fastlagt.
Aftalen betyder også mulighed for karakterfrihed i 1.g, en mulig afvikling af grundforløbet og opgør med studieretningsgymnasiet.
Indhold og niveau bekymrer
Også blandt lederne er der både ris og ros til den omfattende reform af ungdomsuddannelserne, der skal træde i kraft i 2030.
Hos Danske Gymnasier hilser formand Maja Bødtcher-Hansen den nye epx-uddannelse velkommen.
”Vi synes, det er en god idé at lave en gymnasial uddannelse med et mere praksisrettet indhold, der kan gå hånd i hånd med det boglige. Epx vil komme mange unge til gode, og vi glæder os meget til at være med til at udvikle uddannelsen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
En stor del af elevgruppen har forholdsvis svage forudsætninger for at gå i skole.
Men der er en lang række ubesvarede spørgsmål, og svarene bliver afgørende for, om den nye uddannelse bliver en succes eller ej, fastslår hun. Blandt andet er det uvist, hvor epx-uddannelsen kommer til at ligge.
”Vi vil kæmpe for, at de unge, der vælger epx, skal gå i skole sammen med de unge, der vælger stx og hhx. Vi er bekymret for, om det rent faktisk bliver sådan. Men ministeren har lovet, at de skal gå ind ad den samme dør, så det vil vi holde ham op på,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun er også bekymret for indholdet og de faglige niveauer, som epx-uddannelsen skal rumme.
Maja Bødtcher-Hansen, formand
Danske Gymnasier
”Epx-uddannelsen skal kunne rigtig meget, men en stor del af elevgruppen har forholdsvis svage forudsætninger for at gå i skole og har brug for rigtig meget hjælp.”
”Man lukker elever ind, der har helt ned til 2 i snit fra grundskolen, og så vil man både give dem en stærk praksisuddannelse og løfte dem så meget, at de reelt har åbne døre til alle videregående uddannelser. Det er en meget ambitiøs opgave,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
A- og B-hold
Maja Bødtcher-Hansen ærgrer sig over, at karakterkravet til det almene gymnasium og handelsgymnasiet hæves fra 5 til 6.
Det øgede adgangskrav betyder, at det især er drenge, elever med anden etnisk herkomst og dem, hvis forældre har et lavere uddannelsesniveau, der fremover ikke kan komme ind, viser flere analyser.
En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at hvis karakterkravet på 6 var gældende i 2023, ville mere end hver femte ikke være blevet optaget på gymnasiet.
”Når adgangskravet er 2 til epx og 6 til stx og hhx, så sender man et signal om et A- og et B-hold, og det er uheldigt. Jeg ved godt, at det ikke er politikernes intention, men det er sådan, de unge vil opleve det,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hun påpeger, at elever, der i dag kommer ind på stx, med et snit på mellem 5 og 6, generelt klarer sig godt, og at mange efterfølgende tager en professionsuddannelse.
Det er stadig uklart, hvordan reformen præcist vil påvirke htx.
Fortsat usikkerhed om htx
Allan Kortnum, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, roser overordnet aftalen om epx.
”Det er positivt, at alle unge nu får muligheden for at få to afklarende år til at afsøge, hvilken uddannelsesvej de vil tage. Har du ikke 4 eller 5 i snit til hf eller gymnasiet i dag, så er der kun lærepladsvejen tilbage.”
Allan Kortnum, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Han glæder sig også over, at den nye gymnasieuddannelse skal kombinere teoretisk viden og praksisorienterede læringsformer på en ny måde, og han synes, det er helt rigtigt tænkt at udvide gymnasiets formål, så det også forbereder eleverne på en erhvervsuddannelse.
Reformen efterlader dog fortsat spørgsmål om htx’ fremtid, og det bekymrer Allan Kortnum.
”Fra udspillet til den færdige aftale er der heldigvis sket en opblødning. Nu står det tydeligt, at de tekniske gymnasier, der i dag er velfungerende, skal bevares. Men det er stadig uklart, hvordan reformen præcist vil påvirke htx,” siger han.
Foreningen vil spille aktivt ind i næste fase, når den politiske rammeaftale skal fyldes ud, fastslår han. Ud over fremtiden for htx er det især det faglige indhold af epx-uddannelsen, man vil holde skarpt øje med og søge indflydelse på.
”Vi vil først og fremmest være helt vildt optagede af det reelle indhold på epx, så den rent faktisk bliver praksisfaglig og rettet mod erhvervs- og professionsrettede uddannelser,” siger Allan Kortnum.
Advarer mod karakterpres
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er forperson Joachim Stærk Ekstrand Federspiel positiv over for, at regeringen vil skabe en ny uddannelsesvej og dermed en gymnasiemulighed for alle.
Epx er ikke skudt særlig godt i gang.
Han er dog kritisk i forhold til en lang række elementer i reformen – især det hævede karakterkrav, som han mener vil ramme skævt på flere fronter. I det hele taget vil det øgede karakterkrav medføre store udfordringer, påpeger han.
”Vi er kede af, at man vil bruge et højere karakterkrav til at skaffe elever til den nye ungdomsuddannelse. Det, mener vi ikke, kommer til at gavne nogen. Det vil lægge et pres ned på eleverne i grundskolen, der nu skal have et højere gennemsnit for at holde alle muligheder åbne,” siger Joachim Stærk Ekstrand Federspiel.
Rangering af uddannelserne
Elevernes forperson fremhæver, at epx kan ende med at fremstå som en uddannelse for dem, som ikke kan komme ind på de andre gymnasiale uddannelser.
Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, forperson
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
”Epx er ikke skudt særlig godt i gang. Det er et stort problem, at der er så stor forskel på karakterkravet til de forskellige ungdomsuddannelser, for det fremstår som en rangering af uddannelserne,” siger Joachim Stærk Ekstrand Federspiel.
Han ser dog også positive elementer i reformen. Han er glad for, at aftalen åbner op for en revurdering af karakterskalaen, og at det, vi i dag kender som hf-enkeltfag, bliver gratis for personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har en gymnasial eksamen.
Han er dog bekymret for den mere boglige elevgruppe, som i dag går på hf.
”Der er mange, der vælger hf, fordi de ikke passer ind i de treårige gymnasiale strukturer. Vi efterspørger stadig en afklaring omkring, hvordan man har tænkt sig at gribe de hf-elever, som har nydt godt af hf’ens struktur og fleksibilitet,” siger Joachim Stærk Ekstrand Federspiel.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode