Hf-skoler om fordeling af elever: “Vi er lidt på herrens mark”

En række hf-skoler og VUC’er er usikre på, hvordan næste skoleår kommer til at se ud. Og den usikkerhed kan sagtens vare helt frem til juni.
De store spørgsmål, som skolerne stiller sig selv lige nu er: Hvor stor bliver vores kapacitet, hvor mange elever får vi, og hvordan påvirker det økonomien? I sidste ende handler det selvfølgelig også om ansættelser på skolerne.

“Vi er lidt på herrens mark, og det er temmelig uoverskueligt lige nu og svært at begynde at planlægge næste skoleår,” siger rektor på HF-Centret Efterslægten Anne Frausing.

Uvisheden bunder i kapacitet og elevfordeling. Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere i år udmeldt foreløbige kapaciteter for alle gymnasiale uddannelser. Udgangspunktet for de udmeldte kapaciteter er først og fremmest beregnet ud fra antallet af elever og kursister, som sidste år tilmeldte sig en gymnasial uddannelse ved tilmeldingsfristen i marts måned. Problemet er dog ifølge hf-sektoren, at mange elever og især de, som ikke søger ind direkte efter 9. eller 10. klasse, søger ind drypvis helt frem til skolestart i august og endda også senere. I systemet bliver de kaldt eftertilmeldere, og dem har VUC og andre skoler med hf-udbud stor erfaring med at optage og finde en klasse til.

De nye regler om elevfordeling betyder dog, at skolerne ikke kommer til at forholde sig til eftertilmeldere, før Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat den endelige kapacitet senest den 15. maj. Og eftertilmelderne bliver først fordelt i juni, når alle andre elever er fordelt ved hjælp af den nye centrale fordelingsmekanisme, som er lavet i forbindelse med den nye elevfordelingsaftale.

På HF-centret Efterslægten i København har man en kapacitet på 12 spor, og sidste år blev der for første gang i flere år kun oprettet 10 klasser med toårigt hf. Men den foreløbige kapacitet er i år kun sat til otte spor.

Anne Frausing håber og forventer, at kapaciteten sættes op den 15. maj, når de endelige kapaciteter for alle gymnasiale uddannelser meldes ud.

“Normalt er 30 procent af vores elever eftertilmeldere, og jeg kan godt frygte, at vi kommer til at afvise flere elever, hvis kapaciteten ikke sættes op igen. Det er lang tid at gå og vente på, at kapaciteten bliver fastlagt, og det giver en stor usikkerhed,” siger Anne Frausing.

Ifølge hende betyder de nye regler også en større usikkerhed for ansøgerne.

“Normalt afviser vi ikke ansøgere, og vi har tidligere kunnet sætte vores kapacitet nogenlunde efter antallet af ansøgere. Vi har forskellige interesseklasser og klasser tilpasset efter behov, og det er ærgerligt, hvis de, som vil gå her, bliver afvist,” siger Anne Frausing, som dog også understreger, at hun har har tiltro til, at Region Hovedstaden vil gøre det bedst muligt, når der skal fordeles elever i juni.

Mange søger senere ind på VUC
Rektor for HF & VUC Kbh Syd, Laila Emiliussen-Hougaard, er også bekymret i forhold til den foreløbige udmeldte kapacitet på den toårige hf til næste skoleår.

“VUC’erne er kendetegnet ved at have en større andel af eftertilmeldere på den toårige hf end de øvrige gymnasiale uddannelser. Hos os er op til to tredjedele af vores elever eftertilmeldere, hvilket stiller os i en meget svær situation, da de ikke er talt med i den foreløbige kapacitet,” siger hun.

HF & VUC Kbh Syd har to afdelinger – en i Hvidovre og en på Amager. I år er den foreløbige kapacitet i afdelingen i Hvidovre for eksempel sat til 56 elever, selvom 168 elever søgte ind på afdelingen sidste år.

“Det er virkelig svært at planlægge næste skoleår, da vi ikke har indflydelse på, hvor eftertilmelderne fordeles hen. Det skaber selvfølgelig en stor usikkerhed på skolen. Vi ved reelt ikke, hvordan det ender, eller hvornår vi får endelig besked,” siger Laila Emiliussen-Hougaard.

Som det ser ud lige nu, har HF & VUC Kbh Syd allerede fået de 1. prioritetsansøgninger, som den foreløbige kapacitet har fastlagt.

Laila Emiliussen-Hougaard mener også, at situationen er problematisk i forhold til eleverne, som søger ind på hf.

“Mange af vores elever er mennesker, der er faldet ud af uddannelsessystemet, og de træffer ikke et valg om en gymnasial uddannelse inden den 1. marts. Opfylder de adgangskriterierne, optager vi ofte eleverne langt ind i august. Det er derfor også en ny situation, at elever med dårlige skoleerfaringer, psykiske udfordringer og andet, nu også vil få en større usikkerhed om, hvor de kan få en plads, når de er klar til at tage en toårig hf- uddannelse,” siger Laila Emiliussen-Hougaard.

Eleverne fordeles centralt 
I år er det som beskrevet Børne- og Undervisningsministeriet, der centralt fastsætter kapaciteten. Den nuværende regering har droppet den del af elevfordelingsaftalen, som handler om at fordele elever efter forældrenes indkomst. Styringen af kapaciteten skal dog være med til at sikre, at alle gymnasier får fyldt pladserne op med elever, og den fordelingsnøgle er tænkt til at fungere for alle de elever, som havde søgt ind på en gymnasial uddannelse ved ansøgningsfristen i midten af marts.

Søren Hindsholm, som er næstformand i Danske Gymnasier og rektor på Nørresundby Gymnasium & HF, mener, det er godt, at der er skabt et system, hvor der er centralt fastsat kapacitet for de gymnasiale uddannelser, men systemet fungerer ifølge ham og Danske Gymnasier ikke optimalt for hf.

“Systemet tager udgangspunkt i ansøgerne midt i marts, og på den måde passer det ikke til hf, og mange af de unge og voksne, som søger ind på uddannelsen. Vi skal have fundet nogle løsninger, som sigter mod hf’s særlige karakter,” siger Søren Hindsholm, som peger på, at der er flere hf-skoler, som har fået tildelt en kapacitet, som langt fra svarer til det antal elever, der normalt vil kunne begynde i august.

“Det gør det meget svært at planlægge for skolerne, og det er også utrygt for medarbejderne at vente så længe på at se, hvad kapaciteten bliver på deres skole,” siger Søren Hindsholm.

I Danske HF & VUC mener formand Pernille Brøndum også, at fordelingssystemet af elever ikke er gennemtænkt i forhold til hf.

“På VUC er der virkelig mange eftertilmeldere, og mange steder passer de udmeldte kapaciteter slet ikke til virkeligheden. Jeg kan godt være bekymret for, at det ender med, at regionen for eksempel fordeler ansøgere til VUC til et gymnasium med hf for at fylde en halv klasse op,” siger Pernille Brøndum.

Hun peger på, at et VUC og et gymnasium med hf er to forskellige miljøer, som passer til forskellige målgrupper. Pernille Brøndum peger på, at flere ansøgere til hf kommer med noget i baggagen og måske har afbrudt uddannelse bag sig. Derfor er det vigtigt, at de kan blive optaget i det miljø, som passer til dem.

I sidste uge udsendte Børne- og Undervisningsministeriet et forståelsespapir om eftertilmeldere. Her står der, at regionen skal tilstræbe at fordele eftertilmeldere, som er 20 år eller ældre, og som søger ind på et VUC, til et VUC. Og ligeledes skal regionen tilstræbe, at unge under 20 år, som søger ind på et hf på et gymnasium, bliver optaget på den type skole. Men hvis der ikke er ledige pladser, så må regionen fordele eleven til et andet sted. 

Det er blandt andet også derfor, at skoler og institutioner med hf-udbud er meget optagede af de udmeldte kapaciteter.

Ifølge Pernille Brøndum har det i hf-sektoren stort set altid været muligt at optage de elever, som ønskede at gå på et bestemt VUC eller hf-center, men i år ved skolerne ikke, hvad de kan regne med.

Pernille Brøndum kritiserer derfor også, at VUC og andre udbydere af hf skal vente helt frem til juni, før de ved, hvor mange elever de kan optage.

“Det er meget sent i forhold til at planlægge næste skoleår,” siger Pernille Brøndum. 

Læs forståelsespapir om eftertilmeldere fra Børne- og Undervisningsministeriet