Artikel
Hf og htx bedst til at løfte elevers karakterer
Elever

Hf og htx bedst til at løfte elevers karakterer

Sammenlignes elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse, stiger deres karakterer mest på htx og hf og mindst på stx.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Lærerne på htx og hf er tilsyneladende de bedste til at løfte elevernes karakterer, fra de begynder på ungdomsuddannelsen, til de får deres eksamen.

Eleverne på det almene gymnasium får i gennemsnit de højeste karakterer til studentereksamen. Men hvis man sammenligner med elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse, er det ikke eleverne på stx, som forbedrer sig mest.  

Derimod får hf-, htx- og til dels hhx-eleverne en større succesoplevelse med deres karakterer på eksamensbeviset i forhold til, hvad de opnåede i folkeskolen.

Det fremgår af en opgørelse af karaktererne for årets studenter fra Undervisningsministeriet. Opgørelsen viser for eksempel, at blandt de elever, som opnåede et karaktergennemsnit på mellem 4 og 7 fra folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, endte hf-kursisterne med et snit på 5,8, htx-eleverne med en studentereksamen på 5,7, hhx-eleverne på 5,3, mens studenterne fra stx fik 5,1 i gennemsnit. Samme tendens gælder for elever, som fik under 4 eller over 7 i karaktergennemsnit i folkeskolen.

Tallene skal tages med forbehold. Hf-kursisterne går i 10. klasse og har dermed opnået andre karakterer end dem fra 9. klasse, som bruges i opgørelsen.

Hf’erne er modne
Alligevel mener Hans Jørgen Hansen, formand for Lederforeningen for VUC, at tallene svarer til hans opfattelse af virkeligheden ude på uddannelsesstederne.

”Mange af kursisterne har været ude i et par år efter folkeskolen, inden de begynder på hf. De har derfor fået en modenhed, som betyder, at de er blevet klar til en studieforberedende uddannelse,” siger Hans Jørgen Hansen.

Han peger på, at mange VUC'ere arbejder på at gøre uddannelsen meget anvendelsesorienteret, og nogle studieretninger er direkte rettet mod en videregående uddannelse – for eksempel pædagog eller sygeplejerske.

”Det betyder, at eleverne er mere afklarede med, hvad de vil, og de giver den en lidt større skalle,” siger Hans Jørgen Hansen, som er direktør hos VUC Syd.

Eleverne kan relatere til det hele
Formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler Lederne René van Laer er heller ikke overrasket over tallene.

”Erhvervsgymnasierne er meget anvendelsesorienterede. Vi arbejder med cases, får virksomheder ind som eleverne kan arbejde med, og næsten alt i undervisningen kan eleverne relatere til. Det er en undervisning, som vækker mange af de unge,” siger han.

René van Laer oplever, at mange elever løfter sig fagligt efter folkeskolen.

”De får mange nye fag i forhold til i folkeskolen, og det kan være med til at gøre skolen mere spændende,” siger han.

Svært at sammenligne
Seniorforsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Institut på Aarhus Universitet mener, at tallene lyder interessante, men han understreger samtidig, at man skal være meget forsigtig med at sammenligne karakterer mellem forskellige uddannelser.

”Karakterer er ikke en eksakt målestok for, hvad eleverne kan. Forskning viser, at studiemiljøet og elevernes udgangspunkt har en betydning for, hvilke karakterer lærerne giver,” siger Jan Mejding.

Teorien er, at hvis mange elever med lave karakter går på en uddannelse, kan lærerne have tendens til at give eleverne højere karakterer end på uddannelsen, som optager mange elever med høje karakterer. Jan Mejding understreger dog, at han ikke ved, om det er tilfældet i forhold til de aktuelle karakterer fra ungdomsuddannelserne.

Bedømmes lige hårdt
René van Laer afviser, at erhvervsgymnasiale elever kommer nemmere til de gode karakterer.

”Vores lærere har erfaring fra erhvervslivet og de giver ikke ved dørene. Desuden har vi censorer, som arbejder på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser,” siger han.

Hans Jørgen Hansen afviser også teorien på hf:

”Kursisterne får jo kun deres karakterer via eksamen. Langt de fleste censorer arbejder også på stx."

Han vil dog godt medgive, at karaktergennemsnittet på hf ikke fortæller den fulde sandhed.

”Vi har en ret stor top, som får gode karakterer, og så har vi en ret stor bund. Vi har for mange, som får en for lav eksamen. Det skal vi arbejde med,” siger Hans Jørgen Hansen.

Sådan går det efter 9. klasse

Hvis man sammenligner grupper af elever, som har opnået de samme resultater fra 9. klasses afgangseksamen, er der forskel på, hvor meget eleverne får i karaktergennemsnit på deres ungdomsuddannelse.

Gruppen af elever, som opnår mellem 4 og 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen får på ungdomsuddannelsen følgende karaktergennemsnit:

Hf: 5,8

Hhx: 5,3

Htx: 5,7

Stx: 5,1

Kilde: Undervisningsministeriet Læs mere om elevernes karakter i 2013

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater