Anders Munch, tillidsrepræsentant på HF & VUC Fyn, håber, at politikerne laver en form for kapacitetsstyring, så det ikke bliver en kampplads, hvor institutioner går på strandhugst efter hinandens elever og medarbejdere.
Regeringens storstilede reformudspil om et nyt landskab for ungdomsuddannelserne og oprettelse af epx har sendt rystelser ind på lærerværelserne hos landets hf-lærere. For selvom ingen kender resultatet af de politiske forhandlinger, og uddannelsen, hvis den vedtages, først kommer i 2030, så er følelsen af usikkerhed blevet en følgesvend. For hvad sker der egentlig med elever, skoler, lærere, fag og den brede dannelse, hvis hf nedlægges som uddannelse, som udspillet lægger op til.
På HF & VUC Fyn arbejder 200 hf-lærere – 75 procent af dem på institutionens matrikel i Odense. Her forsøger lærerne Toke Colding Christiansen, Anette Hedam og Anders Munch at holde hovedet koldt i en tid med udsigt til store forandringer, men den usikre fremtid og frustrationerne nager.
”Det er lidt en rutsjetur. Jeg var utrolig vred i starten, for jeg ser hf som en af de største succeshistorier i det danske uddannelsessystem, og jeg kan ikke forstå, at man i en helt nødvendig opkvalificering af erhvervsuddannelserne skal ødelægge hf,” siger Toke Colding Christiansen.
Han underviser i religion og historie, lige nu primært på den toårige kreative HF Flow, tidligere meget på den toårige stx.
”Jeg kan ikke se mig selv, min faglighed, mine fag i den nye epx, så det første, jeg tænkte, var, at nu har jeg fem år til at finde et andet arbejde,” fortsætter han.
Med det foreløbig oplæg til den nye epx er der ikke lagt op til fag som religion og historie. I udspillet står der, at ”alle elever på epx skal som minimum have obligatorisk dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau”.
”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ønsker et lavere fagligt niveau og langt mindre almen dannelse, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der bliver plads til mig,” siger Toke Colding Christiansen.
Stor usikkerhed
Anette Hedam har de samme fag, men underviser i skolens autistklasser, inklusionsklassen og på hf-enkeltfag. Derudover er hun arbejdsmiljørepræsentant.
”Jeg kan fuldstændig spejle mig i det, Toke siger. Man smider både badevandet og babyen ud, og man har fuldstændig overset den løfteevne, vi har her på stedet – både fagligt og menneskeligt. Samtidig frygter jeg for, om unge kommer til at mangle dannelse og evnen til at forstå samfundet, og jeg er usikker på min egen og mine elevers fremtid,” siger Anette Hedam.
Samtidig står hun med en tristhed over, at hf-lærerne ikke bliver mere set og anerkendt for deres arbejde i det politiske system, når man blot ofrer hf-uddannelsen for at få tilstrækkeligt elevpotentiale til epx.
”Hvorfor skal man absolut lave en helt ny reform, hvorfor kan man ikke justere på det, man har?” undrer hun sig.
Anders Munch underviser i fysik, matematik og astronomi – især på de gymnasiale suppleringskurser, gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere og lidt på den almene toårige hf. Derudover er han tillidsrepræsentant.
”Jeg har nogle fag, som nok skal overleve, men fremtiden er stadig usikker. Selvom regeringen påstår, at epx ikke er en spareøvelse, og ministeren har sagt, at alle har job bagefter, så ved vi det dybest set ikke,” pointerer Anders Munch og fortsætter:
”I princippet kan vi stå arbejdsløse i 2030, og har vi et job, ved vi ikke på hvilken institution og med hvilke kolleger, til hvilken løn eller hvilke ansættelsesforhold, og hvad med anciennitet og alt muligt andet?”
Selvom ministeren har sagt, at alle har job bagefter, så ved vi det dybest set ikke.
Flere kigger efter andet job
De mange ubesvarede spørgsmål skaber frustration, og i hverdagen fylder utrygheden på lærerværelset. Flere kigger efter andet job.
”Vi står alle med en kæmpe frustration, for vi agerer i stor usikkerhed, men vi er også nødt til at parkere bekymringerne lidt, ikke tænke på det hele tiden og have fokus på vores nuværende elever,” mener Toke Colding Christiansen.
Hvad skal der ske med hf?
Regeringens reformudspil lægger op til, at hf-uddannelsen skal nedlægges, og at den toårige hf sammen med 10. klasse, eux og -erhvervsuddannelsernes grundforløb skal integreres i den nye erhvervs- og professionsrettede -gymnasieuddannelse, epx. Hf-enkelt-fag nedlægges også, men ifølge udspillet vil der i stedet kunne udbydes gymnasiale enkeltfag.
”Jeg holder så meget af at undervise på HF & VUC Fyn, jeg holder så meget af stedet og eleverne, så jeg umiddelbart bliver ombord, selvom det er usikkert,” konstaterer Anette Hedam.
Hvor nogle i lærerkollegiet godt kan se sig selv undervise på epx, hvis de får mulighed for det og har fagene til det, har andre lærere svært ved at se sig selv som en del af den nye uddannelse, fordi adgangskravet sættes ned til 02.
”Nogle vil måske kalde det snobberi, andre vil spørge: Har man dyrket sin faglighed fem år på universitetet for at undervise så meget af sin tid på C-niveau?” siger Anders Munch.
Skole i slumretilstand
De frygter for en snarlig fremtid, hvor kollegerne begynder at sive. Måske ikke så meget til andre ungdomsuddannelser, da de også står til store forandringer, så man trods et jobskifte alligevel vil være på usikker grund.
”Der vil være kolleger, der søger helt væk fra vores branche, og så tror jeg, vi vil se en del trække pensionistkortet. Mange vil stoppe tidligere og gå på pension, fordi fremtiden er usikker, og de ikke orker alt det nye,” mener Anders Munch.
Begynder kollegerne at forsvinde, vil det gå ud over både arbejdsmiljø, samarbejde og undervisning.
”Lige nu arbejder vi på en skole med et godt arbejdsmiljø og en høj grad af meningsfuldhed for de ansatte. Jeg kan frygte, at begge dele kommer til at smuldre, hvis folk begynder at sive væk, og at vi kommer ind i en slumretilstand, fordi udvikling ikke kan betale sig, når vi alligevel skal nedlægges,” siger Anette Hedam.
”Kulturen går i stykker, og vi vil tilbyde gennemsnitlig dårligere undervisning, fordi de erfarne lærere forsvinder. Samtidig vil udviklingen gå i stå. Det overskud, vi lærere har, vil blive brugt på at gøre os spilbare til et nyt job,” supplerer Anders Munch.
Information og efteruddannelse
Usikkerheden er svær at afskaffe, så længe Folketingets politiske partier ikke har landet en aftale, så man hverken kender indhold eller ved, hvilke institutioner der skal udbyde epx.
Skal usikkerheden afhjælpes en anelse, er der brug for en tydelig ledelse og så meget information som overhovedet muligt.
”Det er svært lige nu, for det er svært at dele gætterier, men vi medarbejdere har brug for alle de informationer, vi kan få. Samtidig har vi brug for, at nogen står ved roret og styrer os igennem. Vi har brug for en ledelse, der viser, at de kæmper for os, vores elever og den specialviden, vi har opbygget,” siger Anette Hedam.
De to kolleger bakker op, og de peger alle tre på efteruddannelse som et vigtigt redskab, så snart det giver mening at sætte i gang, så medarbejderne kan stå med de rette kompetencer til det nye uddannelseslandskab.
Samtidig glæder de sig over, at ledelsen på HF & VUC Fyn har kastet sig ind i kampen og ønsker at blive en af udbyderne af epx – gerne i både Odense, Svendborg og på Ærø.
”Ledelsen er meget optimistisk, og hvis de ikke har kastet håndklædet i ringen, skal vi medarbejdere heller ikke gøre det, selvom alt er usikkert, indtil institutionslandskabet er lavet,” siger Anders Munch.
Han håber, at politikerne tager ansvar, sætter retning og laver en form for kapacitetsstyring, så det ikke bliver en kampplads, hvor institutioner går på strandhugst efter hinandens elever og medarbejdere.
Umiddelbart ser det ud til, at der ikke bliver plads til mig.
Alt er i spil
Hos rektor Stig Holmelund Jarbøl skræmmer sporene fra processen omkring oprettelsen af FGU – den forberedende grunduddannelse, hvor HF & VUC Fyn skulle sige farvel til halvdelen af sine AVU-undervisere.
”Både ledelse og medarbejdere har negative erfaringer med store reformer. Den gang skulle vi ovenikøbet kun afgive nogle medarbejdere, her er hele vores organisation i spil. Så det giver selvfølgelig en usikkerhed i hele organisationen, når vi ikke ved, hvor vi står, og hvad indholdet bliver,” siger Stig Holmelund Jarbøl.
Han er helt på linje med medarbejderne, når det gælder behovet for åbenhed om processen, tydelig kommunikation og efteruddannelse. Og allerede nu kommunikerer ledelsen alt det, de kan, om reformudspillet.
”Det er enormt vigtigt at kommunikere tydeligt, åbent og ærligt i en så svær situation, og så snart vi kender den politiske aftale og indholdet, sætter vi gang i en proces omkring efteruddannelse og kompetenceudvikling,” fortæller Stig Holmelund Jarbøl.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode