Her vælger over halvdelen anden studieretning

Gymnasieskolernes Rektorforening vil afskaffe grundforløbet, så eleverne starter direkte på deres studieretning. Det ønsker de ikke på Greve Gymnasium, hvor over halvdelen af eleverne vælger en anden studieretning, end de oprindeligt ønskede.

På skolen bliver eleverne delt i klasser efter det kunstneriske fag, de har valgt. Det betyder, at det er musik, design og mediefag og ikke ønske om studieretning, som afgør, hvem eleverne sidder i klasselokale med den første skoledag.  Eleverne får derved større kendskab til de gymnasiale fag, inden de skal vælge studieretning.

Siden gymnasiereformen med grundforløbet trådte i kraft i 2005, har Greve Gymnasium haft ordningen med, at det eneste, grundforløbsklasserne har til fælles, er det kreative fag. De har valgt at gøre det på den måde, fordi de mener, at eleverne ikke har grundlag for at kunne vælge studieretning, når de kommer fra folkeskolen.

“Vi mener ikke, elever er klar til at vælge deres studieretning i folkeskolen. De får nye fag i gymnasiet, og nogle af de fag, de kender, er anderledes, når de kommer op på et gymnasialt niveau. Vi hjælper dem med valget af studieretning ved, at de først får lov til at prøve fagene,” siger Simon Rosell Holt, uddannelseschef på Greve Gymnasium.

Flest klasser efter studieretning
Gymnasieskolen har undersøgt de danske gymnasiers hjemmesider, og langt de fleste gymnasier opdeler deres grundforløbsklasser efter forhåndsvalget af studieretning.

På alle danske gymnasier skal eleverne træffe det endelig valg af studieretning i slutningen af grundforløbet. På skoler med grundforløbsklasser efter forhåndsvalget af studieretning ser det ud til, at de færreste skifter studieretning og dermed også klasse.

60 procent vælger ny studieretning
Da gymnasiereformen i 2005 trådte i kraft, var grundforløbet et af punkterne, der fik stor omtale. I bekendtgørelserne for gymnasiale uddannelser står der, at eleverne i grundforløbet skal kvalificere deres grundlag for det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet.

Det endelige valg af studieretning træffes i november på Greve Gymnasium. Hvert år laver de statistikker for, hvor mange elever der vælger den samme studieretning, som de ønskede ved optagelsen på gymnasiet.

60 procent havde i sidste skoleår valgt en anden studieretning. Næsten 30 procent valgte en studieretning i et andet hovedområde end det, de ønskede ved optagelsen. Simon Rosell Holt forklarer, at vandringen mellem hovedområder går alle veje, så der er ikke en masse elever, der for eksempel går fra en naturvidenskabelig studieretning til en samfundsvidenskabelig.

”Tallene taler for, at rigtig mange af eleverne bliver klogere i de første tre måneder. Eleverne kan godt lide at gå nogle måneder og tænke sig om, inden de skal vælge studieretning. Det er et ret stort valg, og på denne måde har de en bedre mulighed for at tage et kvalificeret valg,” siger Simon Rosell Holt.

Vælger studieretning efter interesse
Undervisningsministeriet anbefaler gymnasierne, at fordelingen af elever i klasser i grundforløbet i videst muligt omfang skal tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.

Det er vicerektor på Greve Gymnasium Anne Jensen opmærksom på. Men de har valgt at prioritere grundforløbet anderledes. Inden gymnasiereformen i 2005 havde gymnasiet lavet forsøg med fagpakkeklasser. Det betød, at eleverne kom i nye klasser efter 1.g. Her kom de i klasse med dem, der havde valgt samme højniveaufag. Erfaringer fra det forløb gjorde, at Greve Gymnasium valgte at lave grundforløbsklasser, hvor de ikke oprettede efter studieretninger.

På gymnasiet gør de meget ud af at fortælle eleverne, at alle kommer til at skifte klasse. På den måde kan de ikke vælge efter, hvad vennerne vælger, for de kan ikke vide, om de kommer i samme klasse.

”Vores erfaring er, at de i højere grad vælger efter fag og studieretninger, der interesserer dem. Vi tror, det giver bedre undervisning, når de vælger efter fag og ikke kammeraterne,” siger Anne Jensen.

Differentierer undervisning
I bekendtgørelserne for gymnasierne står der, at arbejdet i grundforløbet skal give eleven mulighed for at fordybe sig i problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til ønsker om alternative studieretninger.

Anne Jensen fortæller, at det tager de højde for, selv om der er mange forskellige ønsker af studieretninger i klasserne.

”Lærerne differentierer undervisningen, så eleverne kommer til at mærke undervisningen på de forskellige niveauer, der er i studieretningerne.”

Større socialt fællesskab
Mange udefra tror, at det strukturelt er et stort problem at lave helt nye klasser, men det oplever Simon Rosell Holt ikke.

”Når vi smider alle 1.g’erne op og putter dem i nye klasser, giver det selvfølgelig et mere presset arbejde for skemalæggerne i december. Men det går faktisk forbløffende nemt med at få regnskabet til at gå op,” siger han.

Simon Rosell Holt fremhæver, at eleverne får et større socialt fællesskab på grund af denne ordning for grundforløbsklasser. 

”Grundforløbsklasserne bliver spredt ud, og når man snakker med dem, man tidligere gik i klasse med, snakker man også ofte med dem, de går i klasse med. Det giver en stor omgangskreds,” siger han.

Skolen gør meget ud af det sociale liv på skolen. Når eleverne starter, er der et introforløb, hvor det er vigtigt, at eleverne lærer deres klasse godt at kende. Introturen gemmes til efter et halvt år, hvor eleverne igen skal knytte bånd til hinanden. 

Politikerne har også været med i debatten om grundforløbet. Når regeringen kommer med sit forslag til ændringer ved de gymnasiale uddannelser, kunne grundforløbet let blive et af emnerne, forligskredsen skal diskutere.