Har Danmark mere brug for studenter end håndværkere?

De fleste folkeskoleelever vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Men har Danmark mere brug for studenter end håndværkere? Spørgsmålet var omdrejningspunktet fredag eftermiddag i Campus Bornholms telt. Til at besvare det var Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, og Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler.

”Det helt store uddannelsesproblem er ikke, om der er for mange studenter og for få med erhvervsuddannelser. Det er meget værre, at der er 27 procent af en ungdomsårgang hvert år, som slet ikke får en ungdomsuddannelse. Det skulle vi hellere tage fat på,” indledte Jens Boe Nielsen debatten.

95 procent-målsætning fra Sovjet
Peter Amstrup gav udtryk for, at der formentlig er brug for både håndværkere og studenter. Han synes dog, at man burde kigge på 95 procent-målsætningen. Han sammenlignede den med fabrikkers fem-årsplaner i det tidligere Sovjetunionen. Når bare målet var nået, var både stat og fabrik tilfreds. Men det var sjældent, at planerne passede til behovet.
”Man siger, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Men det er jo ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse de får. Skal vi bare lave alle til glarmestre? Det løser ikke Danmarks udfordringer,” sagde Peter Amstrup.     

Unge udskyder uddannelsesvalg
Det er ifølge Peter Amstrup ikke erhvervsuddannelsernes skyld, at færre elever vil have en erhvervsuddannelse.
”Vi har været genstand for en politisk italesættelse om, at hvis man var fagligt dygtig, skulle man i gymnasiet. Hvis man ikke var dygtig, skulle man tage en erhvervsuddannelse,” sagde Peter Amstrup.

Derudover har mange 15-årige svært ved at finde ud af, hvad de vil være. Derfor udskyder de uddannelsesvalget ved at tage en gymnasial uddannelse, mener Peter Amstrup.

Akademisk håndværker
”Hvorfor begynder erhvervsskolerne ikke at tænke i et effektivt studenterspor for dem, der er blevet studenter. På den måde kunne man tiltrække nogle fagligt dygtige elever, der nu er klar til at blive dygtige håndværkere,” spurgte Ronald Karlsen, medlem af GL’s hovedbestyrelse. Den holdning bakkede Jens Boe Nielsen op om.

”Hvorfor skal man enten være håndværker eller akademiker? Hvorfor kan vi ikke have en akademisk håndværker? De kompetencer, som man får fra en studentereksamen, kunne kombineres med det håndværksmæssige,” sagde han.

”Erhvervsuddannelserne er underlagt love, så vi kan ikke bare gøre, hvad vi har lyst til. Men vi har fået eux, hvor man både får de almendannende og stærke faglige kundskaber samtidig med, at man arbejder med det praktiske,” sagde Peter Amstrup.

Jens Boe Nielsen påpegede dog, at problemet med eux er, at de unge også her skal tage stilling meget tidligt til, hvad de vil være. Og det er mange ikke klar til.

Lær af gymnasiet
Erhvervsuddannelserne kan lære lidt af gymnasiets succes, understregede Jens Boe Nielsen.
”Jeg synes, at vekselsystemet i erhvervsuddannelserne er en god ting, som man skal fortsætte med. Men de mangler et attraktivt studiemiljø. De skal skabe et miljø, der gør eleverne interesseret i at komme i skole og møde gode kammerater og faglige udfordringer, ligesom vi har i gymnasiet,” sagde Jens Boe Nielsen.  

Det nikkede Peter Amstrup bekræftende til, men tilføjede:
”Erhvervsuddannelserne har den ulempe i forhold til studiemiljøet, at elevernes ophold på skolen er korte og opsplittede,” sagde han.

”Hele transfersystemet bør man også kigge på. Når en tømrer finder ud af, at han vil skifte til gymnasiet, skal han starte helt forfra. Desværre er hverken Jens Boe Nielsen eller jeg herre over lovgivningen. Mange af udfordringerne ved ungdomsuddannelserne skal ændres politisk,” sagde Peter Amstrup.