Han skubber til elevernes verdensbillede

Da Mads Rokkjær Hammer for et par år siden skulle starte et nyt religionshold op, lånte han en af sine venners præstekjole og tog den på. Eleverne måbede – også da han senere smed den og  afslørede en heavy metal-T-shirt og en tatovering på højre arm.

For den 47-årige religionslærer på HF og VUC Fyn i Svendborg er det vigtigt at vise eleverne, at tingene ­ikke altid er, som de tror.

“Jeg vil gerne have deres undren i spil. Hvis de tror, de ved, hvordan tingene er, så er det min opgave at rokke ved det billede,” siger Mads Rokkjær Hammer.

“Eleverne tror ofte, at undervisningen er forkyndende, og at de bare skal ‘lære noget om Gud og sådan noget’. Det er så langt fra virkeligheden, som det kan være. Jeg siger altid til dem, at jeg er flintrende ligeglad med, hvad de tror på, og at de også kan ­være flintrende ligeglade med, hvad jeg tror på.”

Det er torsdag morgen. I det lille lokale øverst oppe med skråvinduer og gråt nålefilt på gulvet har han netop sat sin klasse i gang med at forberede en paneldebat om, hvorvidt intelligent design er fup eller fakta. I grupper skal eleverne finde argumenter, så de kan være henholdsvis for og imod. Inden har han fortalt klassen om fundamentalisme og også rundet Darwins evolutionslære.

Det er nogle af de emner, han allerbedst kan lide at undervise i, og som tit fører til rigtig gode diskussioner, fortæller han.

“Det er fedt, når eleverne virkelig ryger i clinch med hinanden. Det viser jo, at de er blevet optaget af det. Et emne som ondskab giver også rigtig gode diskussioner.”

Oprør i gymnasiet
Mads Rokkjær Hammer har altid været interesseret i religion. Alligevel fangede religionstimerne i gymnasiet ham overhovedet ikke.

“Jeg var i opposition. Jeg meldte mig ud af folkekirken, blev optaget af heavy metal og rendte rundt i en vest, hvor der stod ’Hang the Pope with a fucking rope’. Altså, det var jo bare et oprør.”

I dag elsker han at diskutere med de elever, der møder faget med stor modstand.

“I hver klasse er der altid et par ateister, der sidder med armene over kors og synes, at det er noget værre lort. Dem vil jeg gerne nå ind til og få dem til at indse, at det er to sider af samme sag, om man er kristen fundamentalist eller ateist. Begge står hårdnakket på det, de tror på,” siger Mads Rokkjær Hammer, der oplever, at et par gode snakke som regel får de fleste til at være lidt mere åbne over for faget.

Hans eget oprør fik også en ende. Efter et par år i militæret var han helt sikker på, at han ville læse religionsvidenskab. Gennemsnittet rakte dog ikke helt, så han måtte forbi teologistudiet og blev siden meritoverført.

Både dengang og i dag er han fascineret af religionsfaget, fordi det forsøger at finde svaret på, hvorfor så mange milliarder mennesker indretter deres liv efter noget, som dybest set er gisninger.

“Hvorfor og hvordan er menneskets behov for at tro opstået? Hvordan retfærdiggør folk det? Hvilken betydning har det? Dét, synes jeg, er interessant,” siger Mads Rokkjær Hammer.

Kritiske og sultne efter viden
Hans ambition er at være en engageret og nærværende lærer, der giver noget af sig selv.

“Jeg kan godt finde på at fortælle om ting fra mit eget liv. Eleverne ved for eksempel godt, at jeg ikke beder bordbøn, selvom jeg er gift med en præst,” fortæller Mads Rokkjær Hammer og smiler.

Ud over at få eleverne til at undre sig vil han gerne klæde dem på til at være ansvarlige samfundsborgere. Lære dem at være kritiske og se en sag fra flere sider og gøre dem sultne efter mere viden. Hver gang han går ind til en time, er det med målet om at give sin egen begejstring for faget videre.

I dag fylder religion meget mere i samfundet end for bare 10 år siden. Det gør det nemmere at gøre religionsfaget aktuelt og vedkommende for eleverne, mener Mads Rokkjær Hammer.

“Religion fylder meget i medierne, så der er en guldgrube af cases. Det er fantastisk som lærer. Vi skal selvfølgelig stadig igennem den grundlæggende kristendom og så videre, men det er, når man gør undervisningen anvendelsesorienteret og løfter faget op til i dag, at det bliver interessant for eleverne.”

Han er hele tiden på jagt efter nye emner og aspekter til undervisningen. Både for sin egen skyld og for elevernes.

“Jeg vil gerne udfordres. Forleden snakkede jeg med én, der havde været sømandspræst i Hongkong i 13 år, og som nævnte taoismen i Kina. Så tænkte jeg straks: Det vil jeg vide noget mere om,” fortæller Mads Rokkjær Hammer.

Jesus og Luther
Han holder lige meget af at undervise i enkeltfag på B-niveau og i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS), som både består af historie, religion og samfundsfag, og hvor forløbene derfor altid er tværfaglige. 

“Jeg skulle lige vænne mig til KS, og jeg kan nogle gange godt få følelsen af, at vi hugger en hæl og klipper en tå, fordi vi skal nå meget på kort tid. Men omvendt kan de tværfaglige forløb virkelig noget, når de fungerer,” siger Mads Rokkjær Hammer.

I KS har han blandt andet været med til at arbejde med temaer som ‘Velfærdsstaten’ og ‘Det gode samfund’.

“I ‘Det gode samfund’ starter vi helt tilbage i antikken og kommer stort set hele historien igennem. Her får jeg blandt andet mulighed for at tage fat i kristendommens tilblivelse. Jesus var et eller andet sted også en reformator, der ønskede at ændre det daværende jødiske samfund, og det kom der en ny religion ud af,” fortæller Mads Rokkjær Hammer og fortsætter:

“Og da vi sidste år arbejdede med velfærdsstaten, greb jeg tilbage til Luther, fordi det var 500-året for reformationen. Herhjemme har vi en tendens til at sætte Luther op på en piedestal, og der er eksperter, der mener, at Luther ligefrem grundlagde velfærdsstaten. Andre eksperter har dog et andet syn, og det bragte jeg ind i undervisningen.”

Han håber, at han i år kan være med til at søsætte et nyt KS-tema om etik, robotter og kunstig intelligens. Og han pønser også på et samarbejde med matematik.

“Det kunne for eksempel handle om jødisk talmystik og Fibonaccis talrække. Jeg er virkelig ikke særlig god til matematik, så det ville helt sikkert give både mig og eleverne ­nogle nye erkendelser.”