Gymnasiet skal lære unge at træffe valg for livet

Når den sidste eksamen er i hus, og de nybagte studenter træder uden for gymnasiets mure, tager de samtidig deres første skridt på vejen mod et dynamisk arbejdsmarked, hvor der hele tiden skal træffes nye valg, der kan have betydning for deres fremtid.

Derfor er det vigtigt, at gymnasierne sørger for at styrke elevernes personlige kompetencer, så de bliver rustet til mødet med virkeligheden. Det mener Torben Theilgaard, der er centerchef for Studievalg København.

Han peger på, at man i studievalgsvejledningen på gymnasierne traditionelt har fokuseret mest på at informere eleverne om, hvilke uddannelser de kan vælge. Denne tankegang er imidlertid forældet i det moderne samfund.

”Hele opfattelsen af vejledningsprocessen har i mange år været, at det primært går ud på at matche elevernes evner og kompetencer med konkrete job eller fag, som de kan være i resten af deres liv. Men sådan ser verden jo ikke ud mere,” siger Torben Theilgaard.

Han mener derfor, at gymnasierne har et ansvar for at gøre eleverne i stand til at reflektere over deres egne valg, imens de træffer dem.

”Vi skal være ambitiøse på de unges vegne. Gymnasiet skal ikke kun uddanne dem fagligt, men også danne dem og gøre dem livsduelige. Derfor er det væsentligt at få bragt andre elementer ind i elevernes måde at tænke fremtid på end bare det næste skridt,” siger Torben Theilgaard.

Dette kan blandt andet gøres med karrierelæring, hvor skolerne i samarbejde med videregående uddannelser kombinerer den faglige undervisning med job- og uddannelsesperspektiver – for eksempel et danskforløb, hvor eleverne selv prøver kræfter med at undervise.

Livslang læring
DREAMs uddannelsesfremskrivning fra 2012 viser, at langt størstedelen af unge uddanner sig. Ifølge profilmodellen, som er Undervisningsministeriets model for fremskrivning, videreuddanner 92 procent af eleverne fra de almengymnasiale uddannelser sig efter gymnasiet. For elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser er det 88 procent.

Ifølge Torben Theilgaard er det dog ikke et succeskriterium i sig selv, at mange unge vælger en uddannelse efter gymnasiet. Han mener, at vejledningen først og fremmest bør handle om at klæde de unge på til et arbejdsliv, der hele tiden er i forandring.

”Det er for fattigt, hvis vi kun fokuserer på at få sendt de unge videre i systemet. De valg, som de skal træffe i deres job- og uddannelsesliv, er vedvarende og konstante. Det kræver livslang læring at vedligeholde sine kompetencer,” siger han.

Derfor er Torben Theilgaard også positivt stemt over for projekter som Karrierefokus, hvor studievalgsvejledning og uddannelsesvalg bliver sat i nyt perspektiv.

”Det er vedkommende og interessant, fordi eleverne bliver mere bevidste om, at de hele tiden står over for nye valg, som kan have indflydelse på deres liv. Samtidig gør det også op med tanken om karriere som en opstigningsproces, hvor du starter fra bunden og arbejder dig op. I stedet handler det hele tiden om at vælge,” siger han.

Øger motivationen
Ungdomsforsker Noemi Katznelson er enig i, at der er behov for et opgør med den klassiske studievalgsvejledning. Hun er leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og mener ligesom

Torben Theilgaard, at studievalgsvejledningen bør ses som en del af en proces, hvor eleverne lærer at reflektere over, hvad de vil med deres liv.

”Vi skal gøre op med tanken om, at målet med vejledningen er det konkrete uddannelsesvalg. Der skal mere fokus på valgprocessen – ikke valget i sig selv. Derfor bør gymnasierne allerede fra 1.g tænke uddannelse og karriere ind i undervisningen, for eksempel ved at samarbejde med virksomheder og de videregående uddannelser,” siger Noemi Katznelson.

Hun peger desuden på, at et øget fokus på refleksionsprocessen ikke kun vil gavne eleverne på længere sigt, men også deres motivation og faglighed, imens de stadig går i gymnasiet.

”I og med at de unge bliver mere bevidste om deres valg, og hvad de gerne vil, så vil de også få en bedre fornemmelse for, hvorfor de egentlig går i gymnasiet. At der faktisk er en grund til, at de er der, og at de ting, som de lærer, er noget, de kan bruge senere i livet,” siger Noemi Katznelson.

Hun vil ikke afvise, at denne måde at tænke vejledning på kan føre til, at nogle elever dropper ud af gymnasiet, fordi de allerede tidligt i forløbet finder ud af, at de vil noget andet. Det mener hun dog ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

”Det vigtige er, at vi til sidst står med nogle unge mennesker, som er mere afklarede og bevidste om de valg, de træffer,” siger Noemi Katznelson.