18-årige Jaden Araújo har som transkønnet fundet et fællesskab i Ørestad Gymnasiums LGBT+ udvalg. Det betyder noget at blive taget alvorligt og anerkendt som menneske, fortæller han.
Et lyserødt og blåt flag dækker væggen til venstre for døråbningen. Gamle LP’er, filmplakater og regnbuefarver pryder soveværelset.
”Vi har brug for hinanden”.
Sådan står der på en af de mange plakater, der hænger over enkeltmandssengen. På plakaten er der også et gruppebillede af den dengang 16-årige Jaden Araújo og de 22 andre, der medvirkede i en kampagne for LGBT+ Danmark. Det var kort før Jadens gymnasiestart. Her fik han for første gang et fællesskab med andre som ham selv. Der var derfor ingen tvivl om, at det var Ørestad Gymnasium, han ville starte på. Her har de et LGBT+ udvalg.
Der er i gennemsnit én elev i hver anden til tredje gymnasieklasse, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. En ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at over halvdelen af unge transpersoner har dårlig trivsel. Blandt ciskønnede unge er det under en tredjedel, der mistrives i samme grad.
Modstand som levevilkår
Jane Greve, professor MSO hos VIVE, er en af forskerne bag rapporten. I sin forskning benytter hun sig af begrebet minoritetsstress, der forklarer tendensen til dårlig trivsel hos transpersoner.
”De, der ikke passer ind i de binære kønskategorier, bliver udsat for stressfaktorer hele tiden. De oplever diskrimination, modstand og en manglende forståelse for deres situation. Det kan udmønte sig i stresssymptomer og mistrivsel,” forklarer hun.
Selvom den nu 18-årige Jaden Araújo, transkønnet gymnasieelev i 2.G, i dag føler, at han trives ”rimelig godt” på sin uddannelse, var vejen dertil ikke nem.
De, der ikke passer ind i de binære kønskategorier, bliver udsat for stressfaktorer hele tiden.
I slutningen af folkeskolen opdagede Jaden, at han ikke identificerede sig med det køn, han var tildelt ved fødslen. Da han sagde det højt, oplevede han, at venskaber gik i stykker.
”Da jeg ville ændre mit navn, gad folk ikke rigtig at acceptere det. Det var dem, der skulle forestille sig at være mine venner,” fortæller han.
I den periode følte Jaden sig meget alene. I et forsøg på at finde et fællesskab, skrev han med andre LGBT+ personer på de sociale medier.
Gymnasiet kan være et nyt kapitel
Selvom der fortsat er store trivselsproblemer for transkønnede elever på gymnasierne, står det værst til i folkeskolen. Rapporten fra VIVE viser, at hver femte LGBT+ elev ikke føler sig accepteret i folkeskolen. I gymnasiet falder det til hver 12.
Ifølge Jane Greve kan en årsag være, at mange selv kan vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil på.
”Der kan være en tendens til, at man vælger de steder, hvor man tænker, at det er lettest for en. Der, hvor der er flere som en selv,” forklarer hun.
Da Jaden Araújo søgte efter gymnasier, opdagede han, at Ørestad Gymnasium havde et LGBT+ udvalg. Han kunne dermed vælge et sted, der gav plads til ham.
”Med udvalget vidste jeg, at jeg i hvert fald ville have et fællesskab. Det havde jeg ikke oplevet før. Vi står i det samme. Vi har oplevet det samme. Og nu er vi her for at gøre noget sammen,” siger han.
Mulighed for indflydelse
I udvalget planlægger de aktiviteter både på og udenfor skolen. De deltager også aktivt i samtalen om inklusion af LGBT+ elever med ledelsen og lærerne. Mads Skrubbeltrang, rektor på Ørestad Gymnasium, fortæller, at LGBT+ udvalget skubber initiativer i gang.
”Vi er gået ind i vores studieregler og har tilføjet, at mobning af LGBT+ elever er på lige fod med alt andet slags mobning.”
Med udvalget vidste jeg, at jeg i hvert fald ville have et fællesskab. Det havde jeg ikke oplevet før.
Det påvirker Jadens generelle trivsel i en positiv retning, når han mærker, at ledelsen lytter.
”At de overhovedet har et LGBT+ udvalg gør det synligt, at vi eksisterer,” siger han.
Skolen oprettede blandt andet et kønsneutralt omklædningsrum kort efter, at Jaden Araújo pointerede, at det manglede.
For Mads Skrubbeltrang er det en selvfølgelighed, at han tager LBGT+ elevernes bekymringer og ønsker alvorligt. Derfor tager han til foredrag for at blive klogere på området. Det sidste foredrag, han var til, blev afholdt af LGBT+ Danmark. Her lærte han, at det handler om at skabe en balance.
”Det skal være naturligt, og det skal være hverdag. Man skal ikke overgøre det. De skal være her ligesom alle andre,” siger han.
Fællesskab skaber tryghed
Selvom eleverne på Ørestad Gymnasium selv starter og driver udvalgene, bakker skolen dem op. Trine Madsen, kommunikationsmedarbejder på Ørestad Gymnasium, støtter og hjælper de unge med at realisere deres ønsker.
”Det er en stor del af skolekulturen, at eleverne har udvalg. Vi synes, at det bidrager til deres dannelse og læring,” siger hun.
Også Mads Skrubbeltrang synes, at der er en stærk kultur for elevudvalg på Ørestad Gymnasium.
”Det er en del af DNA’et her. Hvis eleverne har modet og energien, så får de også rammerne,” siger han.
Vi har tilføjet i vores studieordning, at mobning af LGBT+ elever er på lige fod med alt andet slags mobning.
Trine Madsen mener, at LGBT+ udvalget bidrager til bedre trivsel blandt de unge elever.
”Deres identitet og følelse af tryghed og sammenhold bliver styrket helt vildt ved, at de har den her gruppe,” siger hun.
Selvom over halvdelen af unge transpersoner mistrives, er Jaden Araújo en af dem, der oplever, at gymnasiet forsøger at tage hånd om problemet. Med et stærkt LGBT+ fællesskab i ryggen, tager han del i samtalen og sætter ting på dagsordenen.
”Jeg tror aldrig, at jeg vil være 100 procent stille om, hvem jeg er,” siger han.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode