Gymnasiernes ledere under lup

Hvilken betydning har samarbejdet mellem ledere og lærere for undervisningens kvalitet på landets ungdomsuddannelser?

Det er et af de spørgsmål, forskerne bag et stort treårigt projekt om ledelse og organisering af de danske ungdomsuddannelser skal finde svaret på.

De skal blandt andet se på de forskellige måder, uddannelserne er bygget op på, men også på hvilke tiltag, den enkelte skoleleder har iværksat.  

”Vi vil undersøge, hvad ledernes adfærd betyder for den måde, lærerne arbejder på og dermed også for eleverne og skolen som helhed,” siger Camilla Denager Staniok, der er ph.d.-stipendiat på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af forskerne i projektet.

Det handler både om uddannelsernes struktur og indhold, forklarer hun. Man vil for eksempel kigge på, hvilke styringsredskaber rektorerne anvender, men også på hvad der forventes af lærere og elever, og hvor stor indflydelse lærerne har. Elevernes fravær, frafald og karakterniveau vil også blive undersøgt.

Smitter "commitment"?
Camilla Denager Staniok og seks andre forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet står for den del af projektet, som undersøger de enkelte skoler. Derudover deltager forskere fra Copenhagen Business School, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Ud over hovedprojektet, der omfatter alle ungdomsuddannelser, bliver der lavet en række mindre delprojekter. Et af dem står Camilla Denager Staniok for. Her bliver fokus rettet mod de almene gymnasier og rektorernes ledelsesstil og engagement. Eller ”commitment”, som hun kalder det.

”Min forventning er, at hvis lederne udviser en høj grad af commitment, så vil lærerne også gøre det,” siger Camilla Denager Staniok.

Hun tror, det på den ene side er ret enkelt: En leder, der i høj grad er personligt engageret i skolen, føler en stor faglig forpligtelse og formår at skabe et arbejdsmiljø, der stimulerer til en høj faglighed, kan få lærerne til at yde en ekstra indsats i forhold til at nå skolens mål.

Stor arbejdsindsats
På den anden side er det måske alligevel ikke så enkelt. For hvad er det præcist, man skal gøre som skoleleder for at give sit commitment videre til lærerne? Hvad virker, og hvad virker ikke? Og skal det gøres kollektivt eller på tomandshånd med den enkelte lærer?

”Jeg håber, at undersøgelsen kan give lederne en indsigt i, hvad de kan gøre for at motivere deres lærere,” siger Camilla Denager Staniok.

Både ledernes og lærernes commitment er afgørende, hvis kvaliteten af undervisningen på gymnasierne skal øges, fastslår hun.  

”En høj grad af commitment vil oftest være lig med en stor arbejdsindsats. Derfor er det et interessant område at undersøge,” siger Camilla Denager Staniok.

Forskningsprojektet, der er finansieret af Rockwool Fonden, blev skudt i gang for et år siden. I løbet af foråret og sommeren har forskerne gennemført interview med lærere, tillidsrepræsentanter, ledere og bestyrelsesmedlemmer på syv gymnasier og en række andre ungdomsuddannelser. Næste skridt er en spørgeskemaundersøgelse til samtlige lærere og ledere på landets ungdomsuddannelser. Projektet ventes færdigt i begyndelsen af 2014.