Artikel
Gymnasierne venter i spænding: hvordan skal skoleåret afsluttes?
eksamen_02_0 Rie

Gymnasierne venter i spænding: hvordan skal skoleåret afsluttes?

Det er stadig uvist, hvor meget perioden med undervisning forlænges i år på grund af aflyste eksamener. Gymnasiesektoren opfordrer til, at skolerne lokalt bestemmer, hvordan tiden skal bruges. Undervisningsministeriet kommer snart med en plan for afslutningen af skoleåret.

Eleverne i 3. g og 2. hf skal også i år have en studenterhue på hovedet. Men bortset fra det bliver afslutningen på skoleåret langt fra, som den plejer.

Børne- og Undervisningsministeriet arbejder dog på højtryk for at kunne præsentere en plan for, hvordan skoleåret slutter.

Det ligger fast, at årskaraktererne “udskydes og afgives i slutningen af skoleåret”, som det hedder i den aftale, de politiske partier vedtog kort før påske.

Det betyder også, at undervisningen fortsætter i en længere periode end normalt, men det er endnu uvist, hvor længe den periode bliver. Tanken er, at fordi eleverne i 3. g og 2. hf skal til færre eksamener end normalt, og 1. og 2. g og 1. hf ikke skal til eksamen, bliver der tid til overs, som skal bruges til undervisning.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det planen, at den mundtlige eksamen i SRP eller SOP skal være sidste punktum for 3. g’erne og en anledning til at få sat studenterhuen på hovedet. Om det så bliver med lykønskninger fra familie og venner på skolen, er et helt andet spørgsmål, som sundhedsmyndighederne tager sig af.

Skoler står i et vadested
Skolerne står lige nu i et planlægningsmæssigt vadested, da det er usikkert, hvor længe undervisningen skal fortsætte, og hvilke rammer skolerne får for at udfylde den ekstra undervisningsperiode ud.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø håber på og anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet giver skolerne en “blød landing”. Det betyder ifølge hende, at der ikke kommer en udmelding om, at skolerne skal give eleverne ekstra timer i for eksempel dansk, matematik og så videre. 

“Vi ønsker, at vi selv kan planlægge en fornuftig undervisning efter lokale behov. Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan timerne er planlagt, og hvad behovene er,” siger hun.

Lige nu ved vi ikke, hvad vi har at gøre godt med, men vi håber på, at vi får friheden til at planlægge, hvordan og i hvilke fag, vi skal lægge timerne.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Hun peger på, at skolerne lige nu har en udfordring med at planlægge resten af skoleåret, før der kommer en udmelding fra ministeriet.

“Lige nu ved vi ikke, hvad vi har at gøre godt med, men vi håber på, at vi får friheden til at planlægge, hvordan og i hvilke fag, vi skal lægge timerne,” siger hun.  

Brug for lokal frihed
Formand for GL Tomas Kepler mener, det skal være op til skolerne selv at finde ud af, hvad der vil være fornuftigt at bruge den ekstra undervisningstid til. Situationen er så speciel, at der er brug for lokal frihed, mener han. 

“Det bør være lærerne og ledelsen lokalt, der sammen finder ud af, hvad der giver bedst mening, når undervisningsperioden bliver forlænget i år,” siger Tomas Kepler.

Det vigtigste er, at skolerne får mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete behov på skolen.

Tomas Kepler, formand
GL

Når eleverne har fået virtuel undervisning hjemmefra, så vil der højest sandsynligt være sket et tab i forhold til den fysiske undervisning, de normalt får i skolen, påpeger han. Tiden med ekstra undervisning kan derfor bruges til at fylde huller ud, men vil også give lærerne et bedre grundlag for at kunne uddele de årskarakterer, som skal erstatte eksamenskarakterer.

“Det vigtigste er, at skolerne får mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete behov på skolen. Det kan jo være vidt forskelligt fra uddannelse til uddannelse og fra skole til skole. Det er for eksempel ikke sikkert, at det er nødvendigt, at undervisningen fortsætter i alle fag, mens der kan være behov for at fokusere ekstra på nogle andre fag,” siger Tomas Kepler

Han peger også på, at tingene også skal gå op i forhold til den enkelte lærers “samlede arbejdsbelastning.” 

“Det er helt afgørende, og det kræver, at man har en god og åben dialog om planlægningen af den sidste del af skoleåret. Det er et stort og kompliceret puslespil, som skal gå op – også for den enkelte lærer,” siger Tomas Kepler.  

Han peger også på, at det er forskelligt hvilke rammer skolerne nu kan tilbyde 3. g’erne og 2. hf’erne, som er vendt tilbage på skolerne i denne uge eller gør det i næste uge.  

“Selv om eleverne nu får fysisk undervisning, så er det ikke under optimale rammer, og det er endnu en grund til, at skolerne får fleksibilitet til at finde ud af, hvordan den sidste tid på skolen bruges bedst,” siger han.

Skal 1. g og 2. g have fysisk undervisning?
Et andet ubesvaret spørgsmål er, om 1. og 2 g’erne og 1. hf’erne får mulighed for at vende tilbage på skolerne, inden skoleåret slutter. Foreløbigt skal de blive hjemme frem til den 11. maj, og ingen ved, hvad der derefter skal ske.

“Potentielt kan vi se ind i et scenarie, hvor eleverne skal have virtuel undervisning resten af af skoleåret. Lærerne har leveret et fantastisk stykke arbejde indtil videre, men det er klart, at det begynder at slide på lærere og elever at arbejde på denne måde. 

Der er derfor også brug for, at man støtter lærerne i at udvikle undervisningen til resten af skoleåret på basis af det, man allerede har erfaret sig, mener han. 

“Jeg tror, det er vigtigt at se på mulighederne for at lette lidt på det pres, som den virtuelle undervisning lægger på lærere og elever. Lige nu er vi ved at lande flyvemaskinen, mens vi bygger landingsbanen,” siger Tomas Kepler

Eksamensplan offentliggøres 11. maj
Det ligger dog fast, at gymnasie- og hf-elever skal til eksamen. Gymnasieeleverne på stx, hhx og htx skal op til to skriftlige eksamener og som skrevet en mundtlig eksamen i SRP eller SOP. Hf-elever skal op i to mundtlige og to skriftlige eksamener, og eux-elever skal op i en mundtlig eksamen- forsvar af EOP eller EP –  og to skriftlige eksamener.

Eksamensplanen offentliggøres den 11. maj, og skolerne kan ifølge Børne- og Undervisningsministeriet offentliggøre, hvilke fag eleverne skal op i, en uge før den dato. 

Vesthimmerland har en plan
På Vesthimmerlands Gymnasium opererer rektor Jette Rygaard med en plan med undervisning for eleverne frem til den 12. juni for både 1., 2. og 3 g’erne, hvorefter der bliver  uddelt årskarakterer. Den plan kan dog godt ændres, når Børne- og Undervisningsministeriet kommer med en endelig udmelding for, hvordan dette specielle skoleår skal afsluttes.

Men hvis planen holder, har 3. g’erne så nogle dage efter den 12. juni til at forberede sig til deres mundtlige eksamen i SRP. Mens 1. og 2. g’erne så kan bruge den sidste tid frem til sommerferien på for eksempel årsprøver og afslutningen af dansk og historie-opgaven.  

“Vi venter på mange svar nu. Blandt andet om 1. og 2. g-eleverne kan komme i skole efter 11. maj. Det vil være godt i forhold til for eksempel at vejlede dem i dansk- og historieopgaven og at runde fagene og skoleåret ordentligt af,” siger Jette Rygaard.  

Hun håber også på, at skolerne får lov til at bruge tiden, som ellers skulle være brugt til eksamensforberedelse og eksamen, i forhold til skolens lokale behov.

“Det skal vi gå i dialog med lærerne på skolen om. Der kan være behov for at indhente noget eksperimentelt arbejde, og der er også den mulighed at 1. g’erne tager hul på et emne for 2. g,” siger Jette Rygaard.

Det er vigtigt, at vi sikrer, at elever på hf-enkeltfag, som får virtuel undervisning, får den samme vurdering som 2. hf’erne, som får fysisk undervisning.

Stig Holmelund Jarbøl, rektor
Hf og VUC Fyn

Hf i en særlig situation
På hf skal der som noget nyt uddeles årskarakterer i år. På hf enkeltfag skal alle fag afsluttes med en årskarakter, mens der på den 2-årige hf skal uddeles årskarakterer i de fag, som ikke afsluttes med en eksamen. Ifølge den politiske aftale skal lærer og elev have en faglig vurderingssamtale, inden årskarakteren uddeles. Rammerne og vejledningen for vurderingssamtalen er dog heller ikke meldt ud endnu. 

Rektor på Hf og VUC Fyn, Stig Holmelund Jarbøl, fortæller, at eleverne har en række spørgsmål om afslutningen af skoleåret.

“Vi venter både på en udmelding om, hvornår undervisningen skal stoppe, og hvornår årskaraktererne skal uddeles, og så venter vi på at få en vejledning for vurderingssamtalen,” siger han.

Normalt stopper undervisningen i midten af maj, men i år bliver det anderledes.

Stig Holmelund Jarbøl forestiller sig, at perioden derefter skal bruges til at samle op på fagene og sikre, at eleverne har lært tilstrækkeligt, og derudover vil vurderingssamtaler også tage sin tid.

Det vil især være en udfordring for elever med hf-enkeltfag, som ikke er en del af den fysiske genåbning af skolerne, men som skal afslutte deres uddannelse.

“Det er vigtigt, at vi sikrer, at elever på hf-enkeltfag, som får virtuel undervisning, får den samme vurdering som 2. hf’erne, som får fysisk undervisning.

Gymnasieskolen.dk har været i kontakt med Børne- og Undervisningsministeriet. Meldingen er her, at der arbejdes på højtryk for at fremlægge en plan for afslutningen af skoleåret.

 

Afslutning af skoleåret 2020

  • Antallet af eksamener er skåret ned i år, og 1. og 2. g og 1. hf skal ikke til eksamen.
  • Årskarakterer udskydes og afgives i slutningen af skoleåret.
  • Perioden med undervisning forlænges, men det er endnu uvist hvor længe.

Læs mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og på GL's hjemmeside.

Eksamen 2020

Stx, hhx og htx
Eleverne skal aflægge to skriftlige eksamener i dansk og et udtrukket studieretningsfag på A-niveau.
Derudover skal de op mundtligt og forsvare deres store skriftlige opgave. Hvis eleven allerede har afsluttet SRP/SOP i vinter-terminen, skal eleven op i den senest placerede udtrukne prøve.

Hf
Elever skal aflægge to skriftlige eksamener i dansk og engelsk (hvis den ikke er aflagt i vintereksamen).
Derudover skal eleverne mundtligt op i dansk og i den senest placerede mundtlige prøve.
I fag uden eksamen giver læreren en standpunktskarakter på baggrund af en vurderingssamtale.

Hf-enkeltfag og GSK-kurser
Kursister får afsluttende årskarakterer, som ophøjes til prøvekarakterer, så de kan søge om optagelse på videregående uddannelser uden forsinkelse. Læreren skal forud for afgivelse af karakteren afholde en faglig vurderingssamtale med kursisten.

Eux merkantil
Elever, som skal afslutte gymnasiale fag, skal aflægge en mundtlig prøve i erhvervsområdeprojekt (EOP) eller senest placerede udtrukne prøve (hvis eleven har afsluttet EOP i vintertermin).
Derudover to skriftlige prøver i dansk og først udtrukne skriftlige prøve.

Eux teknisk
Elever, som skal afslutte gymnasiale fag, skal aflægge en mundtlig prøve i EP/EOP eller senest placerede udtrukne prøve (hvis eleven har afsluttet EP/EOP i vintertermin).
Afslutter eleven fag med skriftlig prøve, udtrækkes om muligt op til to skriftlige prøver ifølge elevens prøveplan. 

Eux og autismeklasser
Det er endnu ikke besluttet, hvordan eksamen på andre eux-uddannelser og for autismeklasser skal håndteres.

Selvstuderende
Elever skal aflægge prøve i alle fag. Disse prøver kan dog om nødvendigt tilrettelægges med intern censur. 

Alle eksamener bliver med ekstern censur, og årskaraktererne gives sidst i skoleåret. 

1. og 2. g
Årskarakterer overføres i prøvefagene, så eleverne ikke får yderligere eksamener i 3. g.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater