Gymnasiereform skaber behov for efteruddannelse

Dansklærerne: Krav spænder ben for hinanden

Gymnasiereformen giver anledning til at stille flere spørgsmål, end den besvarer – især før man kender de konkrete udmøntninger i læreplanerne.

Det mener Birgitte Darger, der er formand for Dansk­lærerforeningens sektion for stx og hf.

”Vi er klar over, at et bredt forlig må rumme et kludetæppe af intentioner. Men det nye i denne reform i forhold til den for 10 år siden er, at fagsyn nogle steder nærmest støder sammen sætning for sætning, og vi ser en risiko for, at de forskellige syn risikerer at spænde ben for hinanden,” siger Birgitte Darger.

Derfor er dansklærerne også stadig lidt i tvivl om, hvilke krav til efteruddannelse der ligger i reformen.

Dansklærerforeningen har igen i år planlagt kurser, hvor danskfaget behandles tematisk, og hvor temaerne kan bruges i fagligt samspil. Derfor bliver det interessant at se, hvordan læreplanerne udformes i forhold til det, siger Birgitte Darger.

”Meget tyder på, at danskfaget får en central rolle i studieretningerne, og det skal dansklærerne nok trænes i, måske med flere didaktiske kurser, som Dansklærerforeningen også forsøger sig med i det kommende år. Rammerne for samspillet mellem fagene om dannelse, fag og kompetencer er imidlertid ikke klare i forliget,” siger Birgitte Darger.

Taler med flere tunger
Fjernelsen af AT får også konsekvenser, påpeger Birgitte Darger.

”I hvilken retning skal fagenes samspil gå, når man fjerner AT, og når man ovenikøbet åbner for, at studieretningsprojektet kan laves med et enkelt A-niveaufag?” spørger hun.

Hvad danskfaget skal indeholde, står heller ikke helt klart i aftaleteksten, som taler med flere tunger, mener Birgitte Darger, der er spændt på det kommende læreplansarbejde.

”Forligsteksten synes at ruste sig mod en verden, hvor lærerens og skolens vidensmonopol er blevet brudt, og hvor faglighed netop derfor må gendefineres,” siger Birgitte Darger og tilføjer:

”Men så stiller vi os undrende over for, at der et andet sted i forligsteksten optræder en forestilling om, at viden kan kvantificeres. Det lyder, som om politikerne ønsker at vende tilbage til tidligere tiders pensum, mere end at de har fokus på forståelse, anvendelse og fordybelse.”

”Hvis dansk skal til at have endnu mere kanon og mindre åbenhed, så bliver der behov for efteruddannelse i en anden retning end tidligere, hvor man har haft succes med kurser, der sætter fagets stofområder til at arbejde sammen, og som gør faget brugbart i en moderne medievirkelighed,” siger Birgitte Darger.

Dansklærerforeningen er godt tilfreds med, at skriftligheden er i fokus i forligsteksten sammen med en øget opmærksomhed på vejledning og skriveproces.

”Det har vi allerede været i gang med, men vi vil øge fokus på, hvordan man vejleder, og hvordan man arbejder med, at eleverne øver sig på at blive gode til at skrive. Det, tror vi, vil interessere dansklærerne,” siger Birgitte Darger.

Historielærerne: Nye tiltag kræver mere tid

Der stilles nye krav til historielærerne i gymnasiereformen, som vil kræve efteruddannelse.

Det mener formanden for Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, David Kyng.

”For eksempel vil kravet om en skriftlig dimension i historie helt sikkert skabe et behov for efteruddannelse,” siger David Kyng.

Historielærerne har længtes efter den skriftlige dimension i faget, så det er vi glade for, men der er dog også visse problemer med tiltaget, fortæller han.

”Som det ser ud nu, så påvirker alle de nye tiltag som øget skriftlighed, informationssøgning og kildekritik ikke fagets uddannelsestid, så vi skal nå meget mere, men på samme tid,” siger David Kyng og uddyber:

”I forvejen er historie ekstremt presset med færre timer end mange B-niveaufag. Hvis der skal komme et reelt indhold i den skriftlige dimension, så forudsætter det, at vi får tildelt et passende antal fordybelsestimer.”  

Foreningen har i de seneste år haft forskellige kurser om skriftlighed, som der nok vil være et behov for at videreudvikle, mener han.

KS-udfordringen
Styrkelsen af elevernes digitale dannelse er også et af de punkter i reformen, som historielærerne kan bidrage til, påpeger han.

”Det vil være oplagt, at digitale produktioner indgår i historie, men det kræver nok også efteruddannelse af lærerne,” siger David Kyng.

En ny udfordring for historielærerne på hf ligger i, at den fællesfaglige eksamen bliver afskaffet i kultur- og samfundsfaggruppen (KS).

”Vi er meget kede af den ændring, fordi det undergraver indholdet i faggruppen. Vi har svært ved at overskue, hvad det betyder i forhold til efteruddannelse. Men det vil formentlig betyde, at det fællesfaglige indhold bliver meget kraftigt nedtonet, og at faggruppen i realiteten bliver afskaffet,” siger historielærernes formand, der vil arbejde for at få ændret forligsteksten angående KS, når den kommer i høring.   

Foreningen sætter ikke yderligere efteruddannelsestiltag i gang, før læreplanerne er lavet.

”Der er så mange ubekendte, så længe reformen ikke er udmøntet konkret i læreplanerne. Til gengæld regner vi med, at repræsentanter fra den faglige forening vil være repræsenteret i læreplansgruppen,” siger David Kyng.

Matematiklærerne: Efteruddannelse skal være frivilligt

Matematik skal være mere virkelighedsnært i fremtidens gymnasium.

Det kan øge behovet for efteruddannelse af matematiklærerne, mener Jytte Melin, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

”Virkelighedsnært tolker vi som mindre bevistungt og abstrakt. Men det betyder også, at der bliver et større fagligt spring fra matematik B til matematik A, end der er nu. Det kan skabe problemer for nogle elever, og den udfordring skal matematiklærerne nok rustes til ved hjælp af efteruddannelse,” siger Jytte Melin.

Indsigt i faglige termer
Kravet om, at matematik på hhx skal anvendes i tæt samspil med de økonomiske fag, kan volde matematiklærere uden økonomiske fag lidt problemer, mener Jytte Melin.

”De økonomiske fags brug af faglige begreber er forskellig fra matematik. Så hvis vi som matematiklærere skal formidle et troværdigt samspil mellem de fag, kræver det, at man får en indsigt i de økonomiske fags diskurs,” siger hun.

Til gengæld spiller matematik fantastisk godt sammen med de økonomiske fag, påpeger hun.

”Det håber jeg virkelig, at læreplanerne kommer til at lægge op til at udnytte, så virkelighedsnær matematik ikke kommer til at betyde, at vi skal lære eleverne matematik gennem dagligdags problematikker som for eksempel mobilregninger.

Vi skal fastholde fagligheden i matematik,” understreger Jytte Melin.

Selvom der er visse nye tiltag, der kan skabe et behov for efteruddannelse af lærerne, håber Jytte Melin, at det bliver frivilligt for lærerne.

”Lærere skal ikke tvinges til efteruddannelse, det er ikke motiverende, og lærerne får ikke noget ud af det,” siger matematiklærernes formand, der grundlæggende mener, at gymnasiereformen indeholder mange gode ting.