Gymnasiereform rammer engelsksprogede studieretninger hårdt

Der er bekymrede miner hos de gymnasier, der udbyder flere engelsksprogede studieretninger.
I det ministerielle udkast til en ny gymnasiebekendtgørelse lægges der nemlig op til, at den engelsksprogede undervisning skal begrænses markant.

Årsagen skal findes i §15 i udkastet:
“Institutionen kan i særlige tilfælde med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutte, at den i nærmere bestemt omfang i højst én studieretningsklasse på hvert klassetrin anvender engelsk, fransk, tysk eller flere af disse sprog som undervisningssprog i en studieretning med flere studieretningsklasser på hvert klassetrin.”

Hvis forslaget bliver besluttet, kan det ramme flere gymnasier.

Kemi på engelsk
I Nordsjælland er der stor ærgrelse over bekendtgørelsesudkastet.

“Det rammer os rigtig hårdt. Vi kommer til at sige nej til ret mange elever,” siger Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium.

Skolen har to samfundsvidenskabelige og en naturvidenskabelig studieretning, hvor undervisningen foregår delvist på engelsk.

“Vi er et af de eneste steder, der tilbyder kemi på engelsk. Vi vil gerne levere naturfaglige elever med et højt engelskniveau, for det er noget, der efterspørges af de videregående uddannelser,” fortæller Mogens Hansen.

Han håber, at paragraffen helt fjernes fra bekendtgørelsen, men foreslår alternativt et kompromis:

“Man kunne for eksempel sige, at der skal være en tilsvarende dansksproget linje for hver engelsksproget. Så tvinges ingen elever til at have undervisning på engelsk,” siger Morgens Hansen.

Han har været med til at tage problemet op i Danske Gymnasier, der organiserer rektorerne, og han er ikke den eneste bekymrede rektor.

Høringsmodstand
Organisationen skriver derfor således i sit høringssvar:

“Danske Gymnasier betragter det som et eksempel på unødvendig detailstyring, da det – uanset en skoles størrelse eller profil – udelukkes, at man kan have mere end en studieretningsklasse med delvis engelsksproget undervisning per årgang. Vi anbefaler bestemmelsen lempet således, at skoler kan få dispensation for flere klasser med engelsk som undervisningssprog.”

Paragraffen møder også modstand fra GL. Som svar på bekendtgørelsesudkastet skriver GL:

“I lyset af reformens vedtagne principper for blandt andet at styrke elevers globale kompetencer og karrierekompetencer, skal GL opfordre til, at man ændrer § 15, stk. 1, så den bliver mindre restriktiv.”

Otte klasser skal reduceres
En af de skoler, der kan blive hårdest ramt, er Niels Brock, der udbyder International Business Baccalaureate (IBB). 

“Lige nu har vi otte 1.g-klasser, men det må vi ikke fortsætte med,” siger Per Eidnes Sørensen, der underviser i økonomifag på engelsk på Niels Brock i København.

“IBB’en er gået fra at være ingenting til at have otte klasser, og vi har ovenikøbet afvist en del ansøgere. Desuden ligger vores karaktergennemsnit langt over landsgennemsnittet,” siger Per Eidnes Sørensen.

Han fortæller, at skolen især leverer mange elever til Copenhagen Business School og jura-studiet.

“På CBS bruger de meget amerikansk litteratur ligesom os. Det er et naturligt skridt videre i fødekæden, og vores elever har derfor et forspring. Mange af dem får internationale jobs senere hen,” siger Per Eidnes Sørensen.

Han er ærgelig over, at den nye bekendtgørelse kan komme til at ramme IBB’en. Men han er ikke nede i kulkælderen.

“Stemningen er optimistisk. Vi regner med at kunne få nogle undtagelser eller dispensation. Det har måske været lidt utilsigtet, at det rammer os,” siger han og tilføjer:

“Vi skal være globale i Danmark. Det er et af de fire nøgleord i reformen. Vi synes, at vi passer ret godt ind i konceptet.”

Silkeborg Business College, der ligesom Niels Brock udbyder IBB’en, kan også rammes af den nye bekendtgørelse.

Udkastet til den nye bekendtgørelse har været i høring igennem marts måned. Den endelige bekendtgørelse forventes i starten af maj.

Du kan læse hele GL’s høringssvar til den nye bekendtgørelse her