Lærere og ledere på landets gymnasier glæder sig over, at den nye aftale om gymnasier giver mulighed for at lave klasser efter elevernes ønske om studieretning. Den nye mulighed for forhåndstilkendegivelser om studieretning vil nemlig betyde, at de fleste elever ikke behøver skulle begynde i to nye klasser inden for de første tre måneder af gymnasiet.
Eleverne, som skal begynde efter sommerferien, får dog ikke glæde af den nye regel.
Det bliver tidligst i skoleåret 2026/27, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Forhåndstilkendegivelser forudsætter en lovændring, skriver ministeriet. Og den falder ikke på plads inden sommerferien.
Formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen bekræfter, at gymnasierne ikke kommer til at fordele elever efter ønske om studieretning til næste skoleår.
”I årevis har vi set, at grundforløbet går ud over både trivsel og læring, så jo før vi kan komme af med det, jo bedre. Men vi skal overholde loven.”
GL ærgrer sig
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler ærgrer sig over, at skolerne ikke kan fordele eleverne efter ønske om studieretning allerede efter sommerferien.
”Det er ærgerligt, da det vil være en stor forbedring af elevernes trivsel og læring og en forbedring af lærernes arbejdsvilkår. Det er frustrerende, hvis det ikke er muligt at nå det. Men selvfølgelig skal loven overholdes,” siger Tomas Kepler.
Konservative blokerer karakterfrihed i 1. g
Aftalen om epx og ændringer af gymnasierne er indgået af regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti. Ændringer, som vedrører gymnasiet, er bundet af det nuværende gymnasieforlig, som Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance også er med i.
Karakterer er en god måde at evaluere elever på.
De tre partier kan derfor hver især blokere for ændringer i den nuværende gymnasielovgivning frem til næste folketingsvalg. De tre partier vil dog ikke stille sig i vejen for skolernes mulighed for at lave forhåndstilkendegivelser, oplyser ordførerne til Gymnasieskolen.
Til gengæld vil både Konservative og Liberal Alliance blokere for skolernes mulighed for at undlade at give standpunktskarakterer i 1. g i ikke afsluttende fag, som ellers er en del af den nye politiske aftale.
”Konservative mener, at karakterer er en god måde at evaluere elever på. Jeg er imod karakterfritagelse i 1. g og vil som forligsparti blokere for, at regeringen kan gennemføre det før et folketingsvalg,” siger Lise Bertelsen, som er undervisningsordfører for Konservative.
Hvad gør karakterfrihed
Hun henviser til en evaluering af en forsøgsordning med karakterfrihed, som en række gymnasier deltog i fra 2017 til 2019. Hun peger på, at evalueringen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), viser, at karakterfritagelse ikke har dokumenterbare effekter på elevernes trivsel eller afsluttende karakterer.
”Forsøgsordningen viser omvendt, at mange elever har svært ved overgangen til 2. g, hvis de ikke har nogle 1. g-karakterer at navigere efter. Det understreger, at mange elever har brug for karakterer,” siger Lise Bertelsen.
Samme evaluering fremhæver dog, at karakterfrihed i 1. g mindsker frafaldet for eleverne, og at det øger overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse. Og at to ud af tre elever var tilfredse med forsøget med karakterfritagelse.
“Venstrefløjstraver”
Undervisningsordfører for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen ønsker også at bevare standpunktskarakterer i alle fag i 1.g.
”Det er sådan en gammel venstrefløjstraver, at hvis vi lader, som om der ikke stilles faglige krav, så er det godt for eleverne. Det er godt, at elever ved, hvor de ligger rent fagligt, og det viser karaktererne,” siger hun.
Hun henviser også til evalueringen fra EVA, hvor 82 procent af eleverne svarer, at de foretrækker både feedback og karakterer.
Det er helt tydeligt, at karakterer fylder for meget i gymnasiet.
Tomas Kepler er frustreret over, at Konservative og Liberal Alliances beslutning betyder, at skoler ikke kan gå i gang med at fritage eleverne for standpunktskarakterer i 1. g.
”Konservative tager et ideologisk standpunkt og sætter så kikkerten for det blinde øje, når det gælder de positive resultater, som forskning og erfaring viser, at karakterfritagelse har. Det er helt tydeligt, at karakterer fylder for meget i gymnasiet, og det er bestemt ikke til gavn for læringsrummet,” siger Tomas Kepler.
Radikale Venstre, som ikke er med i den politiske aftale, vil ikke blokere for skolernes karakterfritagelse i gymnasiet. Tværtimod.
”Det var mig, der for mange år siden kom igennem med forsøgene med karakterfri 1. g, og jeg ville dengang gerne udbrede det. Så jeg støtter varmt karakterfrihed,” siger undervisningsordfører Lotte Rod og henviser til den nuværende gymnasiereform, som blev aftalt i 2016.
Også i Danske Gymnasier ærgrer man sig over, at karakterfrihed i 1. g skal udskydes til efter et folketingsvalg.
”Skoler har gode erfaringer med det, så det er ærgerligt, det skal udskydes,” siger formand Maja Bødtcher-Hansen.
Det næste Folketingsvalg skal afholdes senest den 2. november 2026.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode