Gymnasier skruer op for introaktiviteter

Aktiviteter, der skal ryste eleverne sammen og skabe et godt fællesskab i klassen, er ikke kun vigtigt i de allerførste uger af 1.g. Det er mindst lige så vigtigt, når eleverne tager hul på deres studieretning og begynder i en ny klasse.

Det har flere skoler indset efter det første år med den nye gymnasiereform, viser en rundspørge, som gymnasieskolen.dk har lavet.

8 ud af de 10 skoler i rundspørgen har lavet visse intro-aktiviteter i begyndelsen af studieretningsklasserne. Men langt fra nok, lyder det nu fra flere af skolerne.  

”Er der én ting, vi har lært af det første år, så er det, at vi skal gøre mere ud af overgangen til studieretningerne. Man skal faktisk se på det som en ny start,” siger Morten Ravn, der er uddannelsesleder på Frederikssund Gymnasium.

”Vi har haft ekstremt meget fokus på at skabe tryghed i grundforløbet, så da vi kom til studieretningerne, tror jeg, at vi tænkte: ‘Nu skal vi bare i gang med det faglige.’ Men det var en fejl. Nu laver vi flere aktiviteter, der skal ryste de nye studieretningsklasser sammen,” fortæller han. 

Fællesskab er vigtigt
På Aabenraa Statsskole skruer man også op for aktiviteter, der kan skabe sammenhold og fællesskab, når de nye 1.g’ere begynder i deres studieretningsklasser til november. Ud over flere egentlige introaktiviteter vil der også være mere fokus på det sociale i den almindelige undervisning. Det har lærernes evalueringer vist, at der er behov for, fortæller uddannelsesleder Anne-Mette Krejberg.

”Der har været en bekymring for, om man kan få studieretningsklasserne til at fungere optimalt,” siger hun.

Problemet i sidste skoleår var, at mange elever i frikvartererne søgte tilbage mod de elever, de kendte fra grundforløbet i stedet for at være sammen med deres nye klasse.

”Det er vigtigt at få skabt et godt fællesskab i de nye klasser, så der bliver en god kultur i klasserummet. Vi ved, at det har stor betydning for fastholdelsen af eleverne,” siger Anne-Mette Krejberg.

Endnu bedre intro
Den samme oplevelse har man haft på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

”Mange elever var kede af det, da grundforløbsklasserne skulle brydes op. De syntes, det var voldsomt med et klasseskift efter så kort tid. I frivkartererne og til den første skolefest var det tydeligt, at en del elever søgte hen til dem, de kendte i forvejen,” fortæller uddannelsesleder Mette Føns Foldager.

I dette skoleår vil skolen derfor gøre mere ud af introforløbet i studieretningerne. Udover de introaktiviteter i starten af studieretningerne, man også lavede sidste skoleår, vil man rykke flere introaktiviteter fra grundforløbet til studieretningerne og for eksempel lave flere aktiviteter i den almindelige undervisning, så eleverne lærer hinanden godt at kende. En af skolens studievejledere har lavet en liste med idéer, som lærerne kan plukke fra, forklarer Mette Føns Foldager.

”Vi vil prøve at gøre introperioderne endnu bedre for eleverne. Der er et læringsperspektiv i det. Eleverne lærer bedre, hvis de har det godt, og der er et trygt miljø i klassen. Og så handler det jo i sidste ende om at mindske frafaldet,” siger hun.

Teambuilding og mentorgrupper
2 ud af de 10 skoler i rundspørgen lavede ingen eller få introaktiviteter i studieretningsklasserne i sidste skoleår. Begge skoler skifter nu kurs. Det gælder blandt andet for IBC International Business College i Fredericia.

”Vi var så nervøse for, om eleverne overhovedet ville engagere sig i deres hold på grundforløbet, når de vidste, at de kun skulle være der tre måneder, så vi lavede rigtig mange introaktiviteter dér,” siger studievejleder Hanne Grøndal Thomsen og tilføjer:

”De udfordringer, der opstod i studieretningsklasserne, kom bag på os.”

Også her var problemet, at det var de gamle kammerater fra grundforløbsklasserne, der trak i pauserne. Det betød, at ikke alle kom med i fællesskabet i de nye klasser, forklarer Hanne Grøndal Thomsen.

I dette skoleår har hun lavet et introprogram – til inspiration for kontaktlærerne – der både er møntet på grundforløbet og studieretningerne.

”I studieretningerne kommer vi blandt andet til at arbejde med teambuilding og mentorgrupper, hvor 2.g’erne og 3.g’erne hjælper de nye elever med at falde til,” siger Hanne Grøndal Thomsen.  

Elever er sårbare i overgange
Hos Ventilen, der er i flere år har hjulpet gymnasier med at skabe god klassekultur og stærke fællesskaber via projektet Netwerk, råder man skolerne til at lave to introforløb.

Flere og flere skoler bevæger sig i den retning, oplever Astrid Sandmark, der er projektleder for Netwerk.

”Der er en del, der ikke har været klar på at håndtere overgangen. Nu hører jeg flere sige, at de godt kan se, at det er nødvendigt med endnu et introforløb ved opstarten af studieretningsklasserne,” siger Astrid Sandmark.

Forskning viser, at unge er sårbare i overgange, og at der er en øget risiko for, at de føler sig ensomme, påpeger hun.

”Det er vigtigt for trygheden og klassefællesskabet, at eleverne lærer hinanden at kende. Skolerne er nødt til at se eleverne som ’nye’ to gange.”

At eleverne søger væk fra deres klasse i pauserne, kan der både være fordele og ulemper ved, påpeger hun. Det kan være værdifuldt for eleverne at have relationer på tværs af klasserne. Men risikoen er, at det nye klassefællesskab ikke bliver ordentligt etableret. Det kan føre til kliker og gøre det utrygt at være i klassen.

”I sidste ende kan resultatet blive et dårligere læringsmiljø for alle elever. Derfor er det vigtigt, at man snakker om klassekultur og laver aktiviteter, der styrker fællesskabet i klassen,” siger Astrid Sandmark.