Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
Langt størstedelen af landets gymnasier har valgt den mest enkle metode til registrering af lærernes arbejdstid. På to ud af tre skoler skal lærerne blot registrere deres samlede arbejdstid. De skal ikke notere, hvad de har lavet og hvornår.
Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt mere end 200 tillidsrepræsentanter.
På 15 procent af gymnasierne skal lærerne dog skrive ned, hvor mange arbejdstimer de henholdsvis har brugt på skolen og derhjemme. 12 procent af skolerne kræver, at lærerne registrerer enkelte opgaver, mens kun 6 procent forlanger, at lærerne pinder arbejdsindsatsen helt ud og registrerer både funktioner, forberedelse, rettetid og andre opgaver.
Så enkelt som muligt
Kravet om tidsregistrering er en del af lærernes nye overenskomst, der trådte i kraft 1. august.
Gymnasierne er forpligtet til at etablere et system til registrering af den enkelte lærers arbejdstid, men det er op til den enkelte skole at indrette det efter lokale ønsker og behov.
Ifølge Moderniseringsstyrelsen er det dog ikke meningen, at lærerne skal gå i detaljer. I et brev til ledere og rektorer tidligere på året slog Moderniseringsstyrelsen fast, at det ikke er intentionen, at der etableres en så detaljeret tidsregistrering fordelt på de forskellige arbejdsopgaver, at det får karakter af timetælleri.
GL’s formand Gorm Leschly er glad for, at man langt de fleste steder har valgt en simpel model.
”Tidsregistreringen er lærerens værn mod det grænseløse arbejde. Derfor er det nødvendigt at registrere det samlede tidsforbrug. Men det skal jo ikke være en bureaukratisk belastning. Tværtimod er det vigtigt, at systemet er så enkelt som muligt,” siger Gorm Leschly.
Det bliver også påpeget i det informationsmateriale om tidsregistrering, som GL har sendt ud til tillidsrepræsentanterne på skolerne, tilføjer han.
”Proceduren, når man skal rette fejl, må heller ikke være for besværlig,” siger Gorm Leschly.
Ingen fælles guidelines
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, glæder sig også over det billede, undersøgelsen tegner.
”Jo mindre besværligt, jo bedre. Det er helt klart mit synspunkt,” siger han.
At rektorer på enkelte skoler kræver, at lærerne registrerer deres opgaver i detaljer, vil han ikke blande sig i.
”Det er den enkelte rektor eller skolens bestyrelse, der ligger rammerne for det. I rektorforeningen vil vi ikke lave fælles guidelines til rektorerne,” siger Jens Boe Nielsen og tilføjer:
”Men når vi har kæmpet for en ny overenskomst, var det jo netop for at komme væk fra timetælleriet.”
Læs tema om tidsregistrering i det nye nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i morgen.
Tidsregistrering ifølge GL
• Tidsregistrering kan bruges af den enkelte lærer til løbende at holde styr på arbejdstiden. Det er også et nødvendigt redskab til at opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og dermed eventuelt kunne påvise en for stor arbejdsbelastning.
• Arbejdstiden, der skal registreres, er den tid, læreren er til stede på arbejdspladsen. Hvis der er indgået aftale om hjemmearbejde (forberedelse, opgaveretning eller lignende), eller hvis arbejdet udføres andre steder end på skolen (for eksempel studierejser, efteruddannelse og mundtlig censur), skal denne arbejdstid også registreres.
• Tiden registreres fra mødetidspunkt til arbejdets ophør – dog er der særlige regler ved tjenesterejser. I forhold til arbejdet på skolen betyder det, at mellemtimer, elevernes pauser, spisepauser og andre af ledelsens indlagte pauser indgår i den arbejdstid, den enkelte lærer skal registrere.
• Lovligt fravær som for eksempel ferie, særlige feriedage, sygdom, omsorgsdage og søgnehelligdage skal også registreres.
Læs mere i GL’s OK 13-håndbog på gl.org.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode