Gymnasielærere i kommunalpolitik: Røde mænd dominerer

Hvis du leder efter gymnasielærere på stemmesedlen til kommunalvalget på tirsdag, så vil du lede forgæves i flere kommuner.

74 gymnasielærere stiller op til valg i de 98 danske kommuner, viser en opgørelse, gymnasieskolen.dk har lavet på baggrund af tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

Leder du efter kvindelige gymnasielærere, så skal du være heldig at finde en.

Kun 22 kvinder fra gymnasier eller VUC-centre stiller op til kommunalvalget i år. Den samme tendens ses generelt – mindre end en tredjedel af kandidaterne til kommunalvalget er kvinder, viser en ny opgørelse, skriver blandt andet DR.dk

Og når det kommer til gymnasielærere, som kæmper om pladser i de danske byråd – så kan man godt tilføje: Røde mænd.

Artiklen fortsætter under infografikken.

Socialdemokratiet og Enhedslisten er de partier med flest kandidater blandt gymnasielærerne, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke har en eneste kandidat, som til daglig underviser elever på en gymnasial uddannelse.

Mere venstreorienterede end  gennemsnittet
Jesper Yde Knudsen er spidskandidat for Enhedslisten og sidder i byrådet i Syddjurs Kommune. Han underviser til daglig i biologi og samfundsfag på Rønde Gymnasium.

“Gymnasielærere er nok mere venstreorienterede end gennemsnitsbefolkningen. På mit lærerværelse er der dog mange politiske holdninger repræsenteret. Traditionelt set har mange gymnasielærere nok været radikale, men partiet har jo været fedtet ind i lærerkonflikten, så måske er nogle sprunget fra,” siger Jesper Yde Knudsen og hentyder til konflikten fra 2013, hvor folkeskolelærerne blev lockoutet.

Netop folkeskolen er et af de områder, Jesper Yde Knudsen går op i og gerne vil sætte sit præg på i byrådet.

“Som gymnasielærer har vi nok en god indlevelsesevne i, hvad det betyder at have tid til at forberede god undervisning. Og jeg har en interesse i, at vores børn har en ordentlig undervisning i skolen,” siger Jesper Yde Knudsen.

Kvinder forbereder sig mere
En af de få kvindelige gymnasielærere, som stiller op til kommunalvalget, er Sanne Stemann Knudsen. Hun er spidskandidat for Radikale Venstre i Kerteminde Kommune, sidder i byrådet og underviser i dansk og italiensk på Odense Katedralskole.

Hun er overrasket over, at gymnasielærere som faggruppe ikke i højere grad er med til at udligne den kønsmæssige ulighed i kommunalpolitik – da der trods alt er flere kvindelige undervisere.

“Forklaringen kan være, at mange kvinder stadig er hovedansvarlige for det derhjemme, og så er der mindre tid tilbage. Jeg kan også se at mine kvindelige kolleger er utroligt samvittighedsfulde på arbejdet, og jeg tror, de i gennemsnit bruger mere tid på at forberede sig end mændene,” siger Sanne Stemann Knudsen som en mulig forklaring på, at færre kvindelige lærere stiller op til kommunalvalg.

Hun tror desværre ikke, det bliver bedre fremover.

“Der er er ingen tvivl om, at lærerne er blevet mere pressede og skal løbe stærkere, og så er der mindre tid til det politiske arbejde,” siger Sanne Stemann Knudsen.

Den 59-årige politiker stillede første gang op til byrådet i 2013, da børnene var flyttet hjemmefra, og hun havde mere overskud.

Dengang stillede hun blandt andet op for at blande sig i skolepolitikken.

“Man var i gang med at lukke en lille god skole, og det, syntes jeg, var urimeligt,” siger Sanne Stemann Knudsen.

Konservative værdier i gymnasiet
Det er ikke kun de kvindelige gymnasielærere, som er i mindretal på stemmesedlerne – der er også langt imellem de borgerlige.

Anders Stausholm stiller op for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund Kommune og underviser til daglig i engelsk og samfundsfag på Nykøbing Katedralskole. Selv om han måske ikke er enig med de fleste af sine kolleger politisk, hører han kun positive ting på lærerværelset om sit kandidatur til byrådet.

“De respekterer, at jeg stiller op og engagerer mig politisk,” siger han.

Han mener, at de konservative værdier også præger gymnasiet.

“Det gælder for eksempel i den almene dannelse i undervisningen. Den konservatisme, jeg bekender mig til, er en generationskontrakt, der handler om, at vi kommer af en historie, som vi giver videre til vores børn. Det handler om den demokratiske samtale, at vi respekterer hinanden og vores forskellighed,” siger Anders Stausholm.

Ligesom sine to kolleger i denne artikel er Anders Stausholm engageret i skolepolitik.

“Jeg synes, børnenes liv er blevet for stresset, de går for lang tid i skole, og jeg ønsker, at mere af ansvaret for skolearbejdet går tilbage til forældrene,” siger han.