GL’s formand: Vi skal blive bedre til at begrunde vores undervisning

Landets gymnasielærere skal blive bedre til at forklare eleverne, hvorfor de skal lære om franske filosoffer, doriske søjler og matematiske formler, og hvordan undervisningen kan bruges uden for skolens mure.

Det erkender Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Savner rød tråd
Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at mange elever savner undervisning med en klarere rød tråd til virkeligheden. Der er for meget fokus på teori og metoder, mener eleverne.

De vil blandt andet gerne i virksomheds- eller studiepraktik og have ændret almen studieforberedelse, så det bliver rettet mod at løse en konkret opgave for en virksomhed eller interesseorganisation.

”Man får et indtryk af, at gymnasiets undervisning er støvet. Det, synes jeg, er et lidt fortegnet billede, for min erfaring er, at mange lærere faktisk gør en del for at tage udgangspunkt i noget, eleverne kan genkende. Men jeg tror, at vi kan blive bedre til at begrunde, hvorfor eleverne skal lære de ting, de skal,” sagde Annette Nordstrøm Hansen, da DGS og Globale Gymnasier indbød til debat på Folkemødet under overskriften: Hvor er virkeligheden?

Ikke sænke fagligt niveau
Phillip Dimsits Lerer, der er formand for DGS, understregede, at formålet med en mere virkelighedsnær undervisning ikke er at sænke det faglige niveau.

”Det handler om at tilrettelægge undervisningen på en anden måde. Jeg ønsker ikke at lave fuldstændig om på læreplanerne. Selvfølgelig skal teori og metode fylde noget i undervisningen i gymnasiet. Det afgørende er, hvordan man kobler det til virkeligheden,” sagde Phillip Dimsits Lerer, der mener, at gymnasiet er rettet alt for meget mod universitetet i stedet for mod de videregående uddannelser generelt.

Brug for ændringer i AT
Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, at videnskabsteori fylder for meget i gymnasiet. Men hun er enig i, at det kan gribes bedre an – ikke mindst i almen studieforberedelse og i studieretningerne.

”Vi skal holde fast i, at gymnasiet er en uddannelse, der bygger på et teoretisk grundlag. Men det udelukker jo ikke, at vi laver virkelighedsnære projekter.”

Men skal det for alvor lykkes at give undervisningen en mere praktisk dimension, er man også nødt til at ændre eksamensformerne, mener hun.

”I forhold til den store mængde undervisningstid og de mange penge, vi bruger på eksamen, så er læringsudbyttet ikke stort nok,” lød det fra GL-formanden.

Serviceeftersyn på vej
Undervisningsordfører for De Radikale, Lotte Rod, vil tage elevernes ønske om mere virkelighed i undervisningen med i arbejdet med det såkaldte serviceeftersyn af gymnasiereformen, som regeringen vil komme med et udspil til efter sommerferien.

”Man lærer mest, når man kan se, hvad man kan bruge det til – og det er ikke nok, at man får at vide, at man skal bruge det til eksamen," sagde Lotte Rod, der er enig i, at der også er behov for at se på prøve- og eksamensformerne.

”For vi ved, at prøver og eksamener spejler den undervisning, der finder sted,” sagde hun.

Læs også Gymnasieelever vil i praktik