Et meget vigtigt signal og forhåbentlig begyndelsen til en ny og god proces. Sådan lyder det fra de statsansattes chefforhandler Flemming Vinther, efter Moderniseringsstyrelsen er blevet frataget ansvaret for at stå i spidsen for overenskomstforhandlingerne med de statsansatte.
Lige før sommerferien meddelte regeringen, at det i stedet er Skatteministeriet og skatteminister Morten Bødskov (S), som får ansvaret for at lande en overenskomst med gymnasielærere, læger og andre statsansatte i 2021.
Det er ingen hemmelighed, at samarbejdsklimaet mellem de statsansatte og Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, har været præget af sorte skyer i flere år.
Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), glæder sig over regeringens beslutning.
“Jeg hører det, som om statsministeren og Morten (Bødskov red.) oprigtigt ønsker at forbedre processen omkring overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og at skabe et bedre samarbejdsklima,” siger Flemming Vinther.
Vi har ikke oplevet, at det handler om at skabe gode og attraktive arbejdspladser med kompetente medarbejdere.
Billigst er bedst
Moderniseringsstyrelsen blev dannet i 2011 af daværende finansminister Bjarne Corydon (S), da Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen blev lagt sammen.
Flemming Vinther mener overordnet, at Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet fra begyndelsen har set på overenskomstforhandlingerne med de offentligt ansatte som en del af udgiftspolitikken.
“Vi har ikke oplevet, at det handler om at skabe gode og attraktive arbejdspladser med kompetente medarbejdere, men om at få det billigst muligt. Vi forestiller os ikke, at vi får vores vilje hver gang, men vi savner at have en modpart, som forsøger at finde løsninger sammen med os,” siger Flemming Vinther.
Sidste år var der dårlig stemning mellem parterne, lang tid før de reelle overenskomstforhandlinger gik i gang. Innovationsminister Sophie Løhde (V) og Moderniseringsstyrelsen gik ud i medierne med en statistik, som ifølge dem viste, at de offentligt ansatte skyldte penge fra den seneste overenskomst i 2015. De ansatte var lodret uenige, og talkrigen bølgede frem og tilbage.
Der går jura i den
Overenskomstforhandlingerne blev marathonlange og endte først i 11. time i Forligsinstitutionen, da de statsansatte sikrede sig den betalte spisepause.
Men efter aftalen blev underskrevet, og Sophie Løhde, Flemming Vinther og resten af de dødtrætte forhandlere åndede lettet op, er der blev sået tvivl om den betalte spisepause på nogle få skoler. Moderniseringsstyrelsen mener, at de steder, hvor medarbejderne ikke havde betalt spisepause, før den nye overenskomst blev indført, ikke har fået retten med den nye aftale.
De statsansatte ryster på hovedet over den tankegang, og CFU har nu anlagt en voldgiftssag.
“Det er et tydeligt eksempel på, at der går jura i den hos Moderniseringsstyrelsen i stedet for at se på løsninger. Der bør ikke kunne være tvivl om, at de pågældende skoler er omfattet af aftalen fra OK 18, og det er uforståeligt, at medlemmer skal trækkes gennem endnu en lang periode med frustrationer, fordi man forsøger at nyfortolke det, vi aftalte,” siger Flemming Vinther.
Læs: Akademikere om spisepausen: Vi har en meget stærk sag
Møder dem med åbent sind
Flemming Vinther har drukket en kop kaffe med skatteminister Morten Bødskov lige før sommerferien, og han tror på, at det er begyndelsen til en ny og bedre proces. De statsansattes chefforhandler har dog ikke armene over hovedet endnu.
“Vi falder ikke bare i svime over, at ansvaret for overenskomstforhandlingerne flyttes til Skatteministeriet. Det er handlingerne fra nu af, som afgør, om det bliver godt. Vi møder vores nye modpart med et åbent sind,” siger Flemming Vinther.
S: Kritik af Moderniseringsstyrelsen
Efter de højdramatiske overenskomstforhandlingerne i 2018, som var tæt på at sende Danmark ud i en storkonflikt, var nuværende statsminister Mette Frederiksen daværende oppositionsleder ude at kritisere Moderniseringsstyrelsen. Ifølge den socialdemokratiske Netavis Pio sagde hun blandt andet, at det var “fuldstændigt unødvendigt, at Moderniseringsstyrelsen har skabt tvivl om den betalte frokostpause.”
I det nye forståelsespapir mellem den socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bliver den kritik indirekte ført videre.
“De kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag, så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring,” har de fire partier skrevet i fællesskab.
Ikke lang tid efter forståelsespapiret blev skrevet, blev det meddelt, at Skatteministeriet overtager de statslige overenskomstforhandlinger.
Jeg håber på, at de offentlige arbejdsgivere fremover vil se på det offentlige som andet end en udgift.
GL: Det offentlige er fælles gode
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler er glad for, at regeringen tydeligt markerer, at de senere års forhandlingsklima på det statslige område skal forbedres.
“Det er et signal om, at man ønsker en anden dialog, og at vi får en bedre proces op til de næste overenskomstforhandlinger. Jeg håber på, at de offentlige arbejdsgivere fremover vil se på det offentlige som andet end en udgift, og i stedet ser på de offentlige arbejdspladser som et fælles gode og en investering,” siger Tomas Kepler.
Ligesom Flemming Vinther peger Tomas Kepler også på, at de statsansattes tillid til Moderniseringsstyrelsen har været lav i flere år. Som eksempel nævner han, hvordan Moderniseringsstyrelsen tilbage i 2013 lagde pres på gymnasierne for at forhindre ledelserne i at lave lokale aftaler med medarbejderne, selv om den ret var blevet indskrevet i den nye omstridte arbejdstidsaftale.
Læs: Pres fra Moderniseringsstyrelsen skaber uofficielle aftaler
Han peger også på, at det undergraver tilliden til Moderniseringsstyrelsen, når styrelsen udfordrer retten til betalt spisepause på nogle få arbejdspladser, efter overenskomstresultatet sidste år netop sikrede den betalte spisepause for de statsansatte.
Tomas Kepler mener dog heller ikke, at alt nødvendigvis bliver fryd og gammen, når de statsansatte og de offentlige arbejdsgivere fremover skal forhandle overenskomster.
“Det er en helt nødvendig øvelse, at vi får en bedre proces end det, vi så i 2018, og at vi får skabt en større tillid mellem parterne. Her bliver det interessant at se, hvad Skatteministeriets overtagelse af forhandlingerne reelt kommer til at betyde. Vi ved det ikke endnu, men vi håber på det bedste” siger Tomas Kepler.
Ministeren: Tilliden er vigtig
Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Morten Bødskov. Men i en mail fra ministeriet udtaler han:
”Tilliden mellem overenskomstparterne er en central del af DNA’et i den danske model, men de seneste år har den tillid været under hårdt pres. Derfor er det afgørende for regeringen, at vi får en ny start på overenskomstforhandlingerne. Vi skal gribe opgaven an på en ny måde. Det arbejde er jeg glad for, at jeg nu skal stå i spidsen for.”
Morten Bødskov skriver videre: “Med en ny start mener regeringen, at samarbejdet med arbejdsmarkedets parter skal forbedres – dialogen og respekten skal i højsædet. Samtidigt skal forløbet om de centrale overenskomstforhandlinger i 2021 planlægges og gennemføres ordentligt. I regeringen ønsker vi at have øget fokus på ledelse og kompetencer og mindre fokus på styring og kortsigtede gevinster. Det ser jeg frem til at drøfte med de faglige organisationer”.
Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har skrevet et såkaldt forståelsespapir om den kommende valgperiode.
Et af målene er, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked skal være bedre end i dag og i højere grad præges af dialog og respekt.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode