Artikel
GL vil støtte lockoutvarslede lærere
image

GL vil støtte lockoutvarslede lærere

Hvis lærerne bliver lockoutede vil GL yde økonomisk støtte. Det har GL's repræsentantskab besluttet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvis lærerne bliver lockoutede, kan de regne med økonomisk støtte fra GL. Det blev vedtaget på dagens repræsentantskabsmøde i GL.

Lærerne er som bekendt blevet lockoutvarslet af KL, og parterne sidder nu i forligsinstitutionen. Der var massivt flertal på dagens repræsentantskabsmøde for at yde de eventuelt lockoutede lærere økonomisk støtte.

VUC
Det er nu op til hovedbestyrelsen at drøfte hvor mange penge lærerne eventuelt skal have. Hovedbestyrelsen skal også drøfte, hvorvidt der skal ydes støtte til alle lockoutede lærere eller om det skal afgrænses til for eksempel lockoutede undervisere på VUC-området.

GL har tidligere ydet støtte til forbundet af IT-professionelle, PROSA i deres konflikt med CSC.

Hvor meget GL vil give i støtte er uvist. Formand for GL Gorm Leschly vurderer, at det næppe er nok at give penge via GL's driftsmidler, men at man istedet skal bruge af reservefonden.

Én stemte imod
Det var formandskabet i GL, som stillede forslaget. Det kræver en enig hovedbestyrelse for at give støtten.

Kun én ud af repræsentanskabets 239 deltagere stemte imod forslaget.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater