GL vil involvere lærere i at skabe bedre arbejdsforhold

Fremover skal flere gymnasielærere involveres i at skabe et bedre arbejdsliv. Derfor vil Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) styrke den lokale organisering. Foreningen har indledt et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed, Deltagerdanmark, som arbejder med at organisere og videreudvikle fællesskaber i arbejdslivet.

Initiativet er taget, fordi der ligger en styrke i flere og mere involverede medlemmer, som der er behov for at bringe i spil, fortæller GL’s formand Tomas Kepler.

“Jeg tror på, at vejen til forbedringer af vores arbejdsforhold blandt andet går igennem, at flere kolleger igen kan begynde bare at turde nære positive forhåbninger til fremtiden, og at vækkelsen og konkretiseringen af de forhåbninger også går igennem en højere grad af involvering,” siger han.

Tomas Kepler beskriver den organiserende tilgang som et naturligt skridt at tage efter overenskomstforhandlingerne i 2018.

”Vi ser muligheden for at bygge videre på energien fra OK 18 og tale med vores medlemmer, vores kolleger, om, hvordan vi konverterer gejsten til dagligdags solidaritet og håb,” siger Tomas Kepler.

Skal medlemmerne nu til at gøre GL’s arbejde?
“Nej. Dette er ikke en ansvarsfraskrivelse fra GL centralt, og den lokale, organiserende og involverende indsats skal naturligvis forløbe med understøttelse fra centralt hold, i et samspil. GL vil fortsat levere det centrale arbejde, vi altid har leveret, og understøtte det enkelte medlem på alle de måder, vi hidtil har gjort. Men spørgsmålet opstiller også en falsk modsætning. Medlemmerne er GL, og medlemsorganisering på lokalt niveau er også fagforeningens arbejde. Det ville være at lyve om fagbevægelsens historie generelt og GL’s aktuelle situation specifikt, hvis man påstod, at en fagforeningens lokale og centrale styrke ikke også er baseret på en høj grad af medlemsorganisering.”

Tomas Kepler fremhæver OK 13 som en ‘game changer’, der har betydet, at gymnasielæreres arbejde er blevet meget mere stresset og konfliktfyldt.

“Det er ikke noget, GL har valgt, det har vores arbejdsgivermodpart. Og GL kan ikke love nogen, at det at være gymnasielærer ikke også i de kommende år vil være konfliktfyldt. Men vi kan arbejde for det, vi ser som det rette modsvar, nemlig at vi står sammen, organiserer os bedre og leverer kollektive modsvar i stedet for, at vi lader os individualisere, sådan som jeg desværre i høj grad synes, det er sket de seneste seks år.”

En væsentlig del af de udfordringer, som medarbejdere i undervisningssektoren og en stor del af arbejdsmarkedet står overfor i deres hverdag, er svære at løse fra centralt hold, forklarer direktør for Deltagerdanmark Rune Baastrup.

“Så hvis ikke man er i stand til at skabe større handlekraft og øge sin kapacitet til at løse problemer lokalt,  så vil man få svært ved at skabe fremgang i vilkår og dagligdag,” siger Rune Baastrup.

Kommer ikke tilbage til rammer fra før OK 13
Deltagerdanmark har sammen med GL besøgt forskellige skoler i de seneste måneder for at få blik for, hvilke udfordringer der fylder i gymnasielærernes arbejdsliv.

“Bredt set hører vi gymnasielærere fortælle, at siden de nye arbejdstidsregler trådte i kraft i forbindelse med OK 13, er der sket en lang række forandringer, som lærerne oplever svære at håndtere, og som skaber nogle gnidninger i forhold til ansvar og rammer om forberedelsestid. Og så er der et ønske om at komme tilbage til rammer og vilkår fra før 2013 – men det kommer man næppe til at opnå,” siger Rune Baastrup.

Hvorfor tror du ikke på, at gymnasielærerne kan forhandle sig frem til rammer og vilkår som før OK 13?
“Så længe arbejdsgiverne og forhandleren på modpartens side for eksempel kan pege på undersøgelser af professionel kapital, der viser, at der er stor forskel på, hvor godt arbejdsmiljø, og hvor gode resultater man faktisk kan formå at skabe med de samme rammer, så vil det være svært at se, hvorfor man skal lave grundlæggende om på det,” siger Rune Baastrup.

Han peger på, at samfundet står overfor en række udfordringer blandt andet i form af økonomisk smalhals, ikke kun i uddannelsessystemet, men generelt i statens budget.

“Gymnasielærerne tilhører ikke den gruppe, som står lige for at skulle få bedre vilkår. Det vil nok have større bevågenhed fra arbejdsgivernes side at sikre lønudvikling og arbejdsvilkår for de dele af de offentlige ansatte, som er væsentligt mere pressede. Ser man for eksempel på statistikker over arbejdsmiljø og sygefravær, er det synligt, at der er en del offentligt ansatte, der er væsentligt dårligere stillet end gymnasielærerne. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke i befolkningen opbakning til, at gymnasielærernes krav skal stå foran så mange andres,” vurderer Rune Baastrup.

Skal finde gode, lokale løsninger
GL ser den involverende tilgang som en af måderne – ud over overenskomsten – hvorpå man sammen kan forbedre gymnasielærernes arbejdsforhold.

“Vi skal finde kollektive modsvar og løsninger – centralt og lokalt. Det fordrer, at vi tør pege på, at man er nødt til at engagere sig i det kollektive modsvar. Man er nødt til at huske at have både identiteten som fagforeningsmedlem og identiteten som fagperson og underviser med på arbejde,” siger Tomas Kepler.

Han forestiller sig, at det for eksempel kunne være problemstillinger i forhold til gennemsigtighed, arbejdsmiljø og løn, hvor man kunne finde gode lokale løsninger.

“Egentlig kan den involverende tilgang bruges til at tackle ethvert problem, som identificeres som et kollektivt problem. Det springende punkt er, at vi har fået et skarpere blik for, at det handler om at invitere folk til at deltage i noget konkret og afgrænset, hvor man starter med at stille sig nogle mål, man ser som realistiske, hvis de, som deltager, leverer et afgrænset og overkommeligt bidrag,” siger Tomas Kepler, der understreger, at han er meget bevidst om, at gymnasielærerne har travlt.

Han tilføjer:

“Jeg tror på – og erfaringerne fra såvel vores ’egne’ skoler som vores samarbejdspartnere i Deltagerdanmark viser – at lærerne dels gerne vil involveres, dels også er villige til konkret at lade sig involvere, hvis man kan skabe den rette rammesættelse, hvor det bliver til en konkret, afgrænset og overskuelig opgave, med mål, som man kan håbe på, man har en rimelig chance for at opnå. På den måde kan man i små eller mellemstore skridt opbygge en grad af involvering, som skaber en positiv spiral frem for den negative, som jeg desværre tror, mange medlemmer har følt sig fanget i de senere år.”

GL har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at en stor andel af lærerne ville være interesserede i at deltage i ad hoc-grupper om faglige problemstillinger, hvis GL arrangerede det.

Også Rune Baastrup er bekendt med udfordringen med manglende tid.

“Det er en svær hurdle, men på en måde kan man sige, at hvis man fortsætter som nu, så vil tingene nok ikke ændre sig. Det er ofte i pressede situationer, man må finde ud af, hvad er vigtigt, og hvordan man kan tage fat på noget, der giver øget overskud og en følelse af, at vi kan lykkes med vores arbejde,” siger Rune Baastrup og tilføjer: 

“Derfor er det afgørende, at man starter med at fokusere på felter, hvor man tror, man kan opnå en effekt. Vi mennesker vil typisk gerne engagere os dér, hvor vi tror på, at vi kan gøre en forskel sammen med andre.”

Rune Baastrup understreger, at han ikke negligerer, at gymnasielærerne er pressede.

“Men der kommer ikke rigtigt nogen udefra og giver gymnasielærerne en gave. Det er noget, som lærerne selv er nødt til at finde ressourcer og idéer til at samarbejde med kolleger og ledelsen for at kunne løse.”

Netop de meget forskellige resultater af skolernes professionelle kapital vidner om, at det nok ikke alene er centralt fastsatte regler, der kan forbedre gymnasielærernes arbejdsmiljø, mener Rune Baastrup.

“På trods af at gymnasielærerne har nogenlunde ens vilkår, er der stor forskel på, hvor godt de føler, de samarbejder med ledelsen, hvordan deres dagligdag fungerer, og hvor meget tid de har til at levere god undervisning. Det tyder på, at der er plads til i fællesskab at skabe en god skole i medspil og nogle gange modspil med ledelsen. Her vil det nok være afgørende, at man bliver bedre til at løfte i flok på tværs,” siger Rune Baastrup.

Bidrag til bedre politiske beslutninger
Deltagerdanmark har blandt andet hjulpet Danmarks Lærerforening  i de seneste år med deres medlemsorganiserende arbejde . Det har resulteret i meningsdannerkurser for lærerne og masser af lokale handlinger, der skaber meningsfulde forandringer på skoler og i kommuner landet over. Rune Baastrup nævner blandt andet et eksempel fra Aalborg, hvor lærerne var dybt fortørnede over nogle af de politiske beslutninger for flygtningebørn, som man havde truffet på Christiansborg.

“I stedet for at sidde med korslagte arme, oprettede lærerne en minitænketank med nogle lærere, der arbejdede med flygtningebørn i kommunen. De var med til at klæde kommunalpolitikerne bedre på til at forstå, hvilke beslutninger der var mest fornuftige at træffe,” siger Rune Baastrup og tilføjer:

“Det er en meget direkte måde at lave interessevaretagelse på, samtidig med at det er tilfredsstillende for lærerne at være en del af det. Og det resulterer i meget bedre beslutninger fra det politiske niveau. Og gør fagforeningen til en troværdig og mere indflydelsesrig samarbejdspartner for beslutningstagerne.” 

Rune Baastrup mener, at gymnasielærerne kan bidrage på samme måde.

“Lærerne skal blive bedre til at oversætte nogle af deres erfaringer og finde ud af, hvilke problemer de vil løse. Lærerne skal spørge sig selv: Hvordan kan min faglighed og indsigt blive bragt i spil til at løse skolernes, elevernes og kollegernes udfordringer? ”

Deltagerdanmark og GL er i øjeblikket ved at samle resultaterne fra besøgene på skolerne. I starten af februar vil undersøgelsen blive præsenteret for medlemmerne af GL’s hovedbestyrelse, som vil tage stilling til, hvordan projektet skal føres videre.