Artikel
GL og DGS: AP-eksamen er problematisk
eksamen_02_0 Rie

GL og DGS: AP-eksamen er problematisk

AP-eksamenen er problematisk i forhold til elevernes retssikkerhed. Det mener Gymnasieskolernes Lærerforening og gymnasieeleverne. Samtidig er det et problem, at skoler forlader sig på en privat, kommerciel udbyder til at udforme en eksamen.

Det gik lige nøjagtigt med eksamen i almen sprogforståelse (AP), som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) havde frygtet.
Det fortæller Helene Caprani, der er medlem af GL’s hovedbestyrelse og selv underviser i AP på Midtsjællands Gymnasium.

Udmeldingen kommer, efter at en undersøgelse har vist, at der er stor forskel på, hvordan skolerne bedømmer eleverne i AP.

Læs: AP-eksamen: Stor forskel på hvordan elever bedømmes

“Det er problematisk, at eksamenen ikke er centralt fastsat, og at der er en så bred palet af prøveformer i AP, når karakteren tæller med på eksamensbeviset,” siger Helene Caprani og tilføjer:

“Der er heller ingen karakternøgle. Nogle vil måske sige, at vi har læreplanen at rette os efter, men den er åben for fortolkning. Vi ved i hvert fald, at indholdet i AP-eksamen er meget forskelligt fra skole til skole.”

Hun ser flere farer i, at det er op til hver enkelt skole, hvordan eksamenen afvikles, og eleverne bedømmes.

“Det er et principielt problem i forhold til elevernes retssikkerhed, når de ikke bliver bedømt ens overalt i landet. Det kan jo betyde, at en elevs præstation bliver vurderet til et 4-tal på den ene skole, men til et 7-tal på en anden skole. Det er også uheldigt, fordi skolerne er i en konkurrencesituation, så de måske kan se en fordel i at fremstå med gode resultater udadtil i forhold til naboskolen og derfor udformer en mere fordelagtig karakternøgle,” siger Helene Caprani.

Elevernes retssikkerhed
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) bryder sig ikke om interne prøver, blandt andet fordi det forringer elevernes retssikkerhed.

“Vi ønsker centrale løsninger på eksamenerne, fordi det er lettere at gennemskue for eleverne. Samtidig sikrer det lige vilkår for alle elever,” siger Malte Sauerland-Paulsen, formand for DGS.

Der kan også være forskel på, hvor mange ressourcer skolerne har til prøven, hvis den ikke bliver stillet centralt.

Den nyligt offentliggjorte undersøgelse af AP-eksamenen havde især fokus på de digitale selvrettende test. Her dokumenterede cand. mag. Søren Nørrelund-Madsen blandt andet, hvordan to skoler bruger den samme identiske test under identiske forhold, men her ville 30-40 procent af eleverne på de to skoler have fået en anden karakter, hvis de blot havde aflagt deres identiske resultat på den anden skole.

Det vidner om, at der ved interne prøver kan være store udsving i prøveformerne og resultaterne, lyder det fra DGS.

“Vi stoler selvfølgelig på lærernes professionalitet, men der kan være eksempler på, at elever kan blive bedømt anderledes, hvis det er en intern prøve,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

Han understreger dog, at der altid vil være en form for tilpasning, når der bliver indført nye måder at gå til eksamen.

“Det har været en hård periode, fordi vi har skulle implementere en ny gymnasiereform, samtidig med at der blev skåret på uddannelserne,” siger DGS-formanden.

Det er et problem, at nogle skoler forlader sig på en privat, kommerciel udbyder til at udforme en eksamen i både indhold og form.

Helene Caprani, hovedbestyrelsesmedlem
Gymnasieskolernes Lærerforening

Godt en fjerdedel af skolerne i undersøgelsen benytter sig af de digitale test, som laves af forlag. At skolerne vælger den løsning kan være et spørgsmål om ressourcer, mener Helene Caprani.

“Digitale, selvrettende test kræver ikke lærertimer og kan derfor være billige, men er ikke nødvendigvis det mest optimale pædagogisk set. Og der er ikke noget andet argument end det økonomiske for, at AP-eksamen ikke har en centralt stillet prøve og dermed en national standard ligesom andre eksamener. Derudover er det et problem, at nogle skoler forlader sig på en privat, kommerciel udbyder til at udforme en eksamen i både indhold og form, i stedet for at Undervisningsministeriet påtager sig det ansvar,” siger Helene Caprani, der også peger på, hvad forskning viser omkring sådanne test.

“En stor del af de digitale test er multiple choice, hvor eleven kan være heldig at svare rigtigt, selvom hun eller han ikke kan stoffet. Det giver yderligere vilkårlighed i bedømmelsen.”

Malte Sauerland-Paulsen er enig:

“Det er ærgerligt, at så mange skoler føler sig nødsaget til købe en ekstern prøve, men det kan skyldes nedskæringerne. Jeg så hellere, at AP-eksamenen skulle være baseret på lærernes faglige vurdering,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

AP lægger enormt pres på eleverne
Grundlæggende er GL imod, at AP afsluttes med en eksamen, som tæller med på eksamensbeviset. Ændringen blev indført som en del af gymnasiereformen fra 2016.

“Tidligere var AP i høj grad opvarmer til fremmedsprogsundervisningen, men når man gør det til et eksamensfag, så ændrer man status fuldstændigt,” siger Helene Caprani og uddyber:

“At der i det hele taget ligger eksamener så tidligt i gymnasieforløbet giver uforholdsmæssigt stort fokus på præstationen i forhold til faktisk at tilegne sig nogle faglige kompetencer, der skal bruges i resten af gymnasietiden. AP’s læreplan er efterhånden godt proppet, og så er det nærliggende at undervise i det, der er med i testen – teaching to the test. Det lægger også et enormt pres på eleverne på et alt for tidligt tidspunkt, hvor de skal orientere sig i forhold til den nye klasse og skole.”

Og man skal ikke negligere betydningen af AP-eksamenen, fordi den kun vægtes med 0,25 på eksamensbeviset, understreger Helene Caprani.

“Den har jo stor betydning for eleven, fordi det er den første eksamen i gymnasiet, og desuden inddrages resultatet også i grundforløbssamtalen og i elevens valg af studieretning. Vi må nok også erkende, at en så tidlig eksamen til en vis grad afspejler elevernes niveau fra grundskolen og ikke kun det, som de når at lære i AP,” siger Helene Caprani.

Hun ville foretrække, at AP-eksamenen blev erstattet af en lokal prøve, men hvis det ikke er muligt, bør prøven have national standard som andre eksamener i gymnasiet.

Gymnasieskolen følger op på den politiske vinkel, når der er fundet en ny undervisningsminister.

Brug af digitale selvrettende test i AP

  • Cand. mag. Søren Nørrelund-Madsen har lavet en undersøgelse af brugen af digitale selvrettende test til eksamen i AP på stx.
  • Han har været i kontakt med 87 stx-gymnasier.
  • Cirka 23 procent af de 87 gymnasier bruger digitale selvrettende prøver.

Se herunder, hvordan prøveformerne fordeler sig på de 87 adspurgte skoler:

Eksamensform Antal skoler %
Skriftlig prøve 50 57
Mundtlig prøve 11 13
Kombination af skr. og mdt. prøve 6 7
Købt, skriftlig, digital, selvrettende test  20 23
I alt  87 100 %

Se hele hans undersøgelse her

Pointer om de digitale selvrettende test i AP

  • Der findes tre udbydere af digitale selvrettende test til AP-eksamen, og Søren Nørrelund-Madsen har især haft fokus på den ene leverandørs test.
  • Skolerne skal selv konstruere en omregningstabel fra procent til karakter, da testene viser elevernes resultat som et procenttal.
  • Skolernes forskellige omregningstabeller medfører, at identiske præstationer i identiske test under identiske forhold bedømmes forskelligt. Det betyder blandt andet, at en klasses karaktergennemsnit på 6,2 i AP ville springe fra 5,5 til 8,1 alt efter hvilken skoles omregningstabel der blev brugt.
  • Undersøgelsen dokumenterer også, hvordan to skoler bruger den samme identiske test under identiske forhold, og her ville 30-40 procent af eleverne på de to skoler have fået en anden karakter, hvis de blot havde aflagt deres identiske resultat på den anden skole.

Kilde: Søren Nørrelund-Madsens undersøgelse af  digitale selvrettende test i AP

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater