GL og Danske Gymnasier: Ny aftale favoriserer hhx og htx

De nye regler om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, som et politisk flertal præsenterede i sidste uge, gælder også for hhx og htx. Det er første gang, at de erhvervsgymnasiale uddannelser bliver omfattet af de samme regler for elevfordeling og kapacitetsstyring som stx og hf.

Men på et punkt bliver der alligevel gjort forskel på uddannelserne, og det møder nu kritik. I aftalen står der nemlig, at hhx og htx får ”en vis forrang i form af en mindre overkapacitet”.

”Det er godt, at de erhvervsgymnasiale uddannelser er omfattet af aftalen. De er nødt til at være en del af en fælles løsning på det her område. Men så virker det altså halvhjertet, når man giver dem en lille overkapacitet. Det kan jeg ikke se nogen grund til,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Dermed får hhx og htx en særstatus, mener Tomas Kepler. 

”Jeg synes, det er meget forkert, at man ikke sidestiller de gymnasiale uddannelser på det her område. Det ønsker man jo ellers at gøre på alle andre områder,” siger han. 

Birgitte Vedersø er også bekymret over, at erhvervsgymnasierne bliver favoriseret. Hun er formand for Danske Gymnasier, der organiserer rektorerne på stx og hf.

”Vi frygter, at det kan gå hen og blive et smuthul til at omgå hele modellen. Vi har problematiseret det over for både ordførere og ministeren, og vi kommer til at følge det tæt,” siger Birgitte Vedersø.

Skal løse flere problemer
De nye elevfordelingsregler, der træder i kraft fra skoleåret 2023-24, skal løse to problemer.

For det første er elevsammensætningen på en række skoler i hovedstadsområdet, Aarhus og Odense blevet meget skæv. På nogle skoler er der sket en stor stigning i antallet af elever med ikke-vestlig baggrund, hvilket i stigende grad afholder etnisk danske elever fra at søge. Det kan være med til at ”skabe parallelsamfund og gøre det vanskeligere at sikre dannelseselementet i de gymnasiale uddannelser”, hedder det i aftalen.

For det andet er der en række skoler i udkantsområder, der har mistet elever igennem en årrække, og som kæmper for at overleve. Og udviklingen bliver kun værre i de kommende år. I 2030 vil den demografiske udvikling betyde, at der er omkring 12.000 færre elever på de gymnasiale uddannelser sammenlignet med i dag.

De nye regler betyder blandt andet en langt strammere styring af kapaciteten. I dag fastsætter skolerne som udgangspunkt selv deres kapacitet. Fremover bliver det regionerne, der bestemmer, hvor mange elever der skal gå på det enkelte gymnasium. Samtidig sikres alle skoler minimum 84 elever og dermed tre klasser per årgang.

En central del i den nye model bliver de såkaldte fordelings- og afstandszoner. I de store byer, hvor elevfordelingen i dag er skæv, kommer man til at kigge på forældrenes indkomst, når eleverne fremover skal fordeles. I andre dele af landet ændres der ikke så meget på måden, der fordeles elever på. Her skal den strammere styring af kapaciteten på den enkelte skole sikre en bedre fordeling.

”Giver god mening”
Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, har tidligere ment, at det ikke var nødvendigt, at erhvervsgymnasierne skulle være del af en politisk aftale om elevfordeling, og han mener grundlæggende stadig, at hhx, htx og stx har forskellige udfordringer i forhold til elevfordeling.

”Det er ikke en aftale, der er vokset i vores baghave. Hhx og htx har ikke udfordringer med yderområderne og den skæve elevfordeling i storbyerne i samme grad som stx. Men nu er aftalen her, og så spiller vi selvfølgelig med i den,” siger Ole Heinager.

Han er glad for, at erhvervsgymnasierne får en mindre overkapacitet. Det er kun rimeligt, siger han. Dels fordi der er færre erhvervsgymnasier end almene gymnasier, dels fordi det er første gang, at hhx og htx er med i elevfordelingen.

”Det giver god mening. Stx har vokset sig stor over tid, og politisk er der en klar dagsorden om, at man vil have flere til at vælge en erhvervsgymnasial uddannelse. Der er brug for flere unge, der har STEM-kompetencer og kan arbejde med innovation og grøn omstilling. Vil man ikke bare bevare status quo, er man jo nødt til at lade os vækste,” siger Ole Heinager.

Birgitte Vedersø erkender, at den større afstand mellem erhvervsgymnasierne kan være en pointe.

”Jeg tænker, at uddannelserne bør være ligestillede, men jeg kan godt se, at den enkelte elev kan få for langt, hvis der er et kapacitetsloft på en hhx-skole og mange kilometer til nærmeste hhx,” siger hun.

I dag er erhvervsgymnasierne ikke med i de lokale fordelingsudvalg, og regionerne har ingen indflydelse på skolernes kapacitet. Det betyder med andre ord, at erhvervsgymnasierne selv styrer kapaciteten.

Bekymret for søgemønster
Trods udsigten til en mindre overkapacitet er Ole Heinager bekymret for, at søgemønstret vil ændre sig.

”Vi holder skarpt øje med, hvordan udviklingen bliver på htx og hhx. Vi ved, at der er færre udbud, og at eleverne normalt rejser længere end stx-elever. Når der er stor usikkerhed om optaget, er risikoen, at nogle elever vælger det lokale stx-gymnasium i stedet for,” siger Ole Heinager.

I dag har 28 procent af de elever, der søger et erhvervsgymnasium, stx som andenprioritet. 17 procent, der har søgt stx, har hhx som andenprioritet, og 8 procent har htx, fortæller han.

Ole Heinager er også bekymret for, hvilken betydning det får, at eleverne i København skal fordeles efter forældreindkomst. Især i forhold til htx.

”Det er kun 10 procent af det samlede antal elever, der søger en gymnasial uddannelse, som søger htx. Det kan være meget svært at fordele eleverne i tre indkomstgrupper, når den gruppe, der skal fordeles, er meget lille,” siger Ole Heinager, der frygter, at det kan udvande de særlige profiler, som flere skoler har, og som eleverne specifikt søger.  

100-200 elever på landsplan
Hvad kapaciteten fremover bliver i de forskellige regioner og på den enkelte skole, er endnu ikke fastsat. Det vides derfor heller ikke, hvad en ”mindre overkapacitet” helt konkret kommer til at betyde. GL og Danske Gymnasier oplyser, at det ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil dreje sig om en overkapacitet på 100-200 elever på landsplan.

Gymnasieskolen.dk har spurgt ministeriet om en kommentar.

”Den mindre overkapacitet til erhvervsgymnasierne er i konsekvensberegninger som eksempel sat til 2 procent oveni den fastsatte kapacitet, som generelt indgår i beregningen, og som beror på en stram kapacitetsstyring, hvor antallet af pladser i store træk svarer til antallet af ansøgere,” svarer ministeriet i en mail.

Gymnasieskolen.dk har også spurgt, hvad argumentet for den mindre overkapacitet er.

”Dette var et ønske under de politiske forhandlinger,” lyder det korte mail-svar. 

Det forstærker Tomas Keplers kritik.

”Bruger man i virkeligheden den her aftale til at styre de unges valg? Lægger man et incitament ind, der får flere til at vælge nogle ungdomsuddannelser frem for andre? Så er det for alvor kritisabelt,” siger han.

Ligesom Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil GL og Danske Gymnasier holde øje med, om aftalen kommer til at betyde store forskydninger i de unges valg af uddannelse.

Forhandlingerne om et nyt taxametersystem til de gymnasiale uddannelser er ikke startet endnu. De går efter planen i gang efter sommerferien.