Artikel
GL: Lærernes arbejdstid skal afgrænses
_MG_7082

GL: Lærernes arbejdstid skal afgrænses

Finansministeren vil have lærerne til at arbejde anderledes og være mere sammen med eleverne. Det kræver en afgrænsning af arbejdstiden og ordentlige arbejdspladser, siger GL.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Regeringen ønsker, at Danmark skal have den bedst uddannede generation.

”Hvis vi skal opnå det, kræver det, at lærerne skal arbejde anderledes og være mere sammen med eleverne,” sagde finansminister Bjarne Corydon. Meldingen kom da han mandag fremsatte sine krav til overenskomstforhandlingerne på det statslige område.
Dermed gjorde finansministeren det til sit hovedkrav på statens område at "normalisere" lærernes arbejdstidsregler.

Bedre undervisning og arbejdstilrettelæggelse
”GL er indstillet på at modernisere overenskomsten, så længe den fortsat giver mulighed for de forandringsprocesser, vi har godt gang i,” siger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Han henviser til, at GL og Gymnasieskolernes Rektorforening har taget initiativ til at starte skoleforsøg, der prøver at lave bedre undervisning og arbejdstilrettelæggelse.
”På den måde vil GL gerne være med til at finde løsninger, der også fremadrettet kan sikre kvaliteten i uddannelserne,” siger Gorm Leschly.

Lederne skal kunne prioritere
Finansministeren kræver desuden en forenkling af reglerne for det lokale samarbejde mellem ledelse og medarbejdere:
”Den enkelte skoleleder skal kunne prioritere anvendelsen af lærernes arbejdstid fleksibelt og effektivt efter elevernes behov, lærernes kompetencer og de lokale udfordringer,” sagde Bjarne Corydon.

Brug for afgrænsning 
GL er også indstillet på, at lærerne kan være mere på skolen.
”Det kræver dog, at der er en afgrænsning af arbejdet. Man skal huske på, at undervisning er grænseløst arbejde. Andre lønmodtagere har en grænse på 37 timer om ugen. Gymnasielærerne skal have noget tilsvarende,” understreger Gorm Leschly.

Lærere mangler arbejdspladser
”Derudover har lærerne behov for, at der bliver stillet ordentlige arbejdspladser til rådighed,” siger Gorm Leschly.
En ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolen viser, at lærerne mangler plads og ro til at arbejde på skolen. 67 procent af de adspurgte lærere skal dele skriveborde med kolleger, og 59 procent af dem mener, at der ikke er tilstrækkeligt med fælles arbejdspladser på skolen.   

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater