Efter sommerferien går omkring 30 nye gymnasier i gang med at måle deres professionelle kapital.
Fælles for skolerne er, at de vil bruge det spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet.
Dermed vil knap 60 skoler på kun et år have brugt det nye værktøj, der har til formål at skabe god undervisning og øge lærernes trivsel.
GL’s formand, Annette Nordstrøm Hansen, glæder sig over interessen.
”Jeg synes, vi allerede nu kan sige, at projektet er en succes. Opbakningen vokser, og tilbagemeldingerne fra både rektorer og lærere er meget positive. De oplever, at arbejdet giver mening og værdi i hverdagen ude på skolerne,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Kvalitet og trivsel
Det er arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen, der har udviklet spørgeskemaet, som landets gymnasier kan bruge til at måle deres professionelle kapital.
Spørgeskemaet er skræddersyet til gymnasiale uddannelsesinstitutioner og består af knap 50 spørgsmål. Lærerne skal blandt andet forholde sig til kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv.
Læs: GL giver skoler nyt redskab til bedre arbejdsmiljø
En høj professionel kapital på en arbejdsplads kræver blandt andet tillid, samarbejde og retfærdighed. Forskning viser, at gevinsten er øget trivsel hos medarbejderne og øget kvalitet i kerneydelsen. Med andre ord vil en høj professionel kapital på et gymnasium betyde, at arbejdsmiljøet vil blive bedre, og at kvaliteten i undervisningen vil stige.
Samarbejdsværktøj
13 skoler testede spørgeskemaet i efteråret. 14 nye skoler meldte sig, da GL for alvor skød projektet i gang i januar og tilbød alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner at benytte spørgeskemaet. Og nu breder projektet sig altså til endnu flere skoler.
Annette Nordstrøm Hansen tror, at lærere og ledere har savnet et fælles værktøj til at skabe et godt arbejdsmiljø på skolerne – som samtidig har fokus på undervisningen.
”Professionel kapital er et rigtig godt samarbejdsværktøj. Her går lærere og ledere sammen om at sætte fokus på de ting, der er forudsætningen for en øget kvalitet i kerneydelsen,” siger GL’s formand.
At det netop er undervisningen, der er i fokus, har været afgørende for flere af de skoler, der har meldt sig.
Læs: Køge Gymnasium zoomer ind på lærernes trivsel
Ingen bestemt dagsorden
En kortlægning af en skoles professionelle kapital kan pege på, hvad den enkelte skole kan blive bedre til – og dermed blive startskuddet til en god diskussion om, hvordan man kommer videre, påpeger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun tror også, at skolernes interesse for projektet skyldes, at målingen bliver fulgt op af et seminar, hvor Tage Søndergård Kristensen hjælper skolerne med at bearbejde tallene og komme videre.
”Det er et professionelt anlagt projekt. Vi leverer en ramme til arbejdet. Vi presser ikke en bestemt dagsorden ned over skolerne. Skolerne bruger det af det, de vil,” siger hun.
Potentialet er der
Resultaterne fra de første gymnasier, der har målt deres professionelle kapital, viser, at der er flere gennemgående træk: Lærerne oplever en stor konflikt mellem arbejde og privatliv og har svært ved at sove om natten. Og anerkendelse er der ikke meget af – hverken fra kolleger eller ledelse.
Men selvom der er klare fællestræk, er der samtidig stor forskel på skolernes professionelle kapital.
”Det siger noget om, at der er potentiale til, at man kan gøre det bedre. Jeg tror ikke, det kommer helt bag på de skoler, hvor tallene viser, at der er noget, der kan forbedres. Det er dejligt, at de har turdet gå ind i projektet og har taget fat i problemstillingerne,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Læs mere på gl.org
Læs Gymnasieskolens tema om professionel kapital her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode