Artikel
GL-formand: ”Gymnasier skal kunne det hele”
No image

GL-formand: ”Gymnasier skal kunne det hele”

Vi har rigtig stærke gymnasieuddannelser, men det halter med at sikre, at alle får den rette ungdomsuddannelse, mener GL's formand. Hun siger, at gymnasiet både skal give studieforberedende og almentdannende kompetencer.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Gymnasierne skal kunne det hele for de elever, der har de faglige forudsætninger og er motiverede,” siger Annette Nordstrøm Hansen, trækker vejret og begiver sig ud i en længere udredning.

”Gymnasieuddannelserne skal være fagfaglige. De skal give eleverne en god faglig introduktion til de forskellige fag. Men der skal også være samarbejde mellem fagene. Det blev slået fast med reformen af 2005, at gymnasieuddannelserne også skal give eleverne nogle flerfaglige kompetencer, så derfor skal de begge dele, og de skal klæde eleverne godt på til en videre uddannelse og til at kunne anvende det, de har lært,” mener hun.

Hun tilføjer:

”Vi skal klæde eleverne på til de forskellige udfordringer, de kommer ud for, når de fortsætter i uddannelsessystemet. Men at sige, at det kun skal være fagfagligt eller kun tværfagligt, det er noget pladder. Vi skal i virkeligheden det hele.”

Hun mener, at elevernes læring bygger på en god undervisning, hvor de bliver optimalt udfordret, og hvor de kan øve sig i at anvende den faglige viden på forskellige måder.

Faglig variation udfordrer eleverne
GL’s formand fortæller, at hun i virkeligheden troede, at hun skulle være læge, men endte med at læse samfundsfag.

”Jeg tror, at mange af os oplever, at man kan starte et sted og havne et andet. Og man kan se, at det ofte sker, at de unge snuser til noget og så finder ud af, at deres interesse måske i stedet ligger et andet sted,” siger hun og forklarer, hvorfor det er vigtigt:

”Jeg synes, at det er almentdannende, at man orienterer sig bredt i samfundet, og jeg tror, at andelen af elever, der bruger gymnasieuddannelserne til at blive mere afklarede omkring deres fremtid, er ret stor. Man skal huske, at basale faglige færdigheder er en forudsætning for at kunne fungere i et moderne samfund, men vi må ikke miste blikket for, at vi skal kunne mere end det.”

Bred uddannelse er vigtigt
Annette Nordstrøm Hansen mener, at det er vigtigt, at gymnasiet giver et bredt fundament, uanset hvilken uddannelse eleverne vælger bagefter.

”Vi skulle jo nødigt have nogle økonomer, der kun ved noget om økonomi. Når man sidder med beslutninger, der har en stor betydning for hele samfundet, så er det rigtig godt, at man er mere bredt orienteret,” siger hun og trækker igen dannelseskortet.

”Derudover er det en del af det almentdannende for en økonom også at vide noget om kemi og noget om sprog. Det er også almentdannende at kunne være med til at diskutere energiforsyningen i det her samfund.”

Vejledning halter
Annette Nordstrøm Hansen er ikke sikker på, at alle de, der I dag starter på gymnasiet, burde gøre det. Men det er helt afgørende, at de elever, der kommer, både har de faglige forudsætninger og er motiverede.

”Det er afgørende, at der kommer en så dygtig og stærk vejledning af eleverne som muligt. Det vigtigste er ikke, hvor mange procent der skal have en gymnasial uddannelse. Det, der er interessant, er, om vi får vejledt unge hen i uddannelser, der er rigtige for dem,” siger hun.

Hun forklarer:

”Altså, det nytter jo ikke noget at sørge for, at et ungt menneske vælger teknisk skole, hvis det i virkeligheden vil være pædagog eller folkeskolelærer. Det handler om at kigge på det enkelte individ og se, hvad det er, de drømmer om, og hvad de er gode til.”

Og samtidig har alternativerne til gymnasieuddannelserne måske ikke været attraktive nok, mener hun. Hun håber, at eud-reformen retter op på dette.

”Man kan sige, at gymnasierne i dag viser, at vi kan producere rigtig mange dygtige unge mennesker. Men erhvervsuddannelserne har i virkeligheden ikke været et ligeværdigt alternativ, blandt andet på grund af manglende praktikpladser, og det er et samfundsmæssigt problem,” siger hun.

Det er dog et større problem, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse.

”Det er langt mere interessant at se, hvorfor er det overhovedet, at der er så mange unge, der har svært ved at klare en ungdomsuddannelse. Det bekymrer mig i virkeligheden endnu mere, end hvor mange der går i gymnasiet. Det synes jeg er bekymrende,” lyder det fra GL’s formand.

Hun mener, at alle uddannelserne skal blive endnu bedre til at bryde den sociale arv.

Mere fokus på studieretnings­arbejde
Hun mener, at der stadig er meget udviklingspotentiale i det flerfaglige arbejde.

”Vi skal arbejde for at videreudvikle intentionerne med studieretningsgymnasiet. Det kan blive endnu bedre, og vi kan styrke elevernes faglighed, men det kræver udvikling af undervisningens indhold og tilrettelæggelse,” lyder det.

Hun kommer med et eksempel på noget, der kunne forbedres:

”Der er behov for forsøg med at få studieområderne på hhx og htx til at hænge bedre sammen, og jeg tror, vi kan komme længere med for eksempel almen studieforberedelse (AT), hvis vi laver forsøg med at anvende timerammen på andre måder. Hvorfor tilknytter vi for eksempel ikke timerammen til studieretningen og bruger timerne til konkrete projekter, der kan uddybe fagligheden i studieretningen og tegne studieretningsprofilen tydeligere?” spørger hun.

Hun opsummerer det hele i to sætninger:

“De skal klædes på til at kunne studere og arbejde i en globaliseret verden under stadig og hastig forandring. Deres faglighed og almendannelse skal give redskaber til at handle og navigere i den eksplosion af viden, vi omgives af. ”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater