GL er utilfreds med regeringens gymnasieudspil

Hvordan skal fremtidens gymnasium se ud?

Det spørgsmål – og ikke mindst svaret – er hele omdrejningspunktet, når undervisningsminister Christine Antorini (S) om kort tid præsenterer regeringens udspil til det såkaldte serviceeftersyn af gymnasiet, og de politiske forhandlinger går i gang.

Hvilke ændringer, regeringen går efter, står efterhånden klart. Ikke mindst efter at statsminister Helle Thorning Schmidt (S) brugte sin tale ved Folketingets åbning til at præsentere noget af udspillet: Der skal være færre studieretninger, flere elever skal have matematik på B-niveau, og så skal der være mindre læseferie og mere undervisning.

Nej tak til mere undervisning
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er man imod regeringens planer. Man vender blandt andet tommelfingeren nedad, når det gælder ønsket om mere undervisning.

”Det er ikke GL’s ønske, at der skal fyldes mere på. En kortere læseferie skal derimod bruges til at sikre en mere jævn arbejdsbelastning hen over året for både elever og lærere, siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

”Det vil også give plads til arbejdet med omlægningen af det skriftlige arbejde.”

Unødig hindring
Hun mener heller ikke, at flere elever skal have matematik B fremover.

Ifølge regeringen er der for mange, der må tage suppleringskurser efter gymnasiet for at komme ind på en videregående uddannelse, fordi de er kommet ud af gymnasiet med de ’forkerte’ fag, der ikke er adgangsgivende.

Hele 12.512 unge tog sidste år et gymnasialt suppleringskursus, viser tal fra Undervisningsministeriet. De ekstra kurser forsinker de unges vej gennem uddannelsessystemet og er dyrt for samfundet. Matematik B er blandt de fag, som allerflest tager som suppleringskursus.

Men i dag har alle elever på htx, 73 procent på hhx og 78 procent på stx allerede matematik på mindst B-niveau, påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

”Der er ingen grund til at gøre matematik B obligatorisk – og dermed lave en unødig hindring for de elever, der ikke skal bruge matematik B i deres videregående uddannelse,” siger hun.

Uklart svar
I forhold til regeringens ønske om at skære ned på antallet af studieretninger er GL’s formand derimod tavs.

Er du enig i, at antallet af studieretninger skal reduceres?

”Studieretninger skal sammensættes, så de giver adgang til relevante videregående uddannelser, ” lyder det kort fra Annette Nordstrøm Hansen.

Hun vil ikke uddybe, hvad hun præcist mener med den formulering.

Tidligere har hun dog sagt til gymnasieskolen.dk, at hun godt vil være med til at kigge på, om der skal ryddes op i de mange studieretninger.

Læs: Regeringen vil stramme op på studieretningerne

Færre studieretninger er set med regeringens øjne endnu en måde at få bremset stigningen i suppleringskursister på. En mere overskuelig struktur vil gøre det lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning, lyder argumentet.

Næsten hvert fjerde almene gymnasium udbyder i dag mere end 10 forskellige studieretninger.

Imod to A-fag
Regeringen har også meldt ud, at man vil kigge på, om der skal strammes op på niveauerne i studieretningerne. I den forbindelse har Gymnasieskolernes Rektorforening foreslået, at alle studieretninger fremover skal bestå af to fag på A-niveau. Det er GL imod.

”Det forslag virker ikke gennemtænkt. I stedet for at afskaffe bestemte niveaukombinationer, er det vigtigere, at det er tydeligt for eleverne og deres forældre, hvilke uddannelser en studieretning giver direkte adgang til,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun henviser til, at kravet blandt andet vil ramme den populære studieretning matematik A, fysik B og kemi B, der giver adgang til mange naturvidenskabelige videregående uddannelser.

I dag er det kun 47 procent af studieretningerne på stx, der indeholder to fag på A-niveau. På htx vil forslaget berøre 40 procent af studieretningerne.

Karakterkrav er største knast
Det bliver den nuværende forligskreds på gymnasieområdet, der skal forhandle ændringerne på plads. Ud over regeringspartierne består den af SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.

De borgerlige er enige i, at der er kommet for mange studieretninger, at der er brug for at styrke det faglige niveau, og at overgangen til de videregående uddannelser skal forbedres, så flere får de adgangsgivende fag i gymnasiet.

Et punkt, hvor der til gengæld langt fra er enighed, er spørgsmålet om et kommende karakterkrav til gymnasiet. Det tegner til at blive en af de største knaster i de kommende forhandlinger – og blev da heller ikke nævnt med ét ord af statsministeren i åbningstalen.  

Mens regeringen ønsker at indføre et adgangskrav på 02 i dansk og matematik – lige som på erhvervsuddannelserne – ser den borgerlige blok ud til at stå samlet om at kræve et karakterkrav på 4, selvom enkelte partier hellere vil højere op.

Både Socialdemokraterne og De Radikale har flere gange slået fast, at de ikke vil give sig på det punkt. Omvendt har de konservative meldt ud, at partiet er klar til at bryde gymnasieforliget, hvis ikke regeringen rykker sig.