GL-debat: Et fag må ikke stå alene

Hvad skal vi med samfundet og uddannelserne?
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening stod bag et arangement på Folkemødet, der skule debattere det spørgsmål.

Direktør Kristian Weise, Cevea og Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri, stod klar til at debattere. Debattens ordstyrer var Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør ved Politiken.

Fag skal i relation til andre fag
Jes Stein Pedersen henviste til tidligere udtaleser fra Lars Goldschmidt, hvor han havde sagt, at dannelsesidealet i de almene gymnasier er indadvendt. Han spurgte: "Kan fagene ikke være skønne i sig selv?"

"Der er en skønhed i fagene, men man gør de studerende en bjørnetjeneste, hvis man ikke sætter fagene i relation. De skal lære at sætte deres fag i relation til andre fag og blive begejstret for andet end det ene fag, de ser som det rigtige," svarede Lars Goldschmidt.

Han mente specielt, at fagene indenfor humaniora skal sættes i relation med andre fag.

Direktør for Cevea, Kristian Weise, ser det mere dobbeltsidet, fordi der er en styrke i at være ekstrem god i et fag. Han pointerede dog, at der ikke skal skabes en masse fagnørder. Elever skal kunne sætte deres fag i relation, og det gælder alle – også humanister.

"Vi har forsat brug for humanister, men vi skal blive bedre til at finde ud af, hvad vi skal bruge dem til. Humanister skal bruge deres faglighed tværfagligt, for de kan ikke klare det alene," sagde Kristian Weise.

Unge skal vælge naturfag
Blandt publikum var også Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
Hun var enig i, at der er brug for folk, der læser humaniora, fordi de skaber merværdi i mange virksomheder. Men hun ser et problem i, at mange elever fravælger naturvidenskabelige fag.

"Vi skylder hinanden at finde ud af, hvad det er, der går galt. Vi skal finde ud af, hvorfor elever allerede fravælger naturfag i folkeskolen, og hvordan vi får unge til at vælge naturvidenskab til," sagde Annette Nordstrøm Hansen. 

Lars Goldschmidt mener også, at flere unge skal vælge naturfag, fordi det er det, vi skal leve af i fremtiden.

"Vi skal leve af naturfag i fremtiden. Når vi skal arbejde med klimaet og fødevarer samt sikre sundhed, så er det naturvidenskab," sagde den tidligere formand for DI, der nu er folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Belønninger undervejs
Mange folkeskoleelever har ikke noget forhold til naturvidenskab andet end en kedelig fysiklærer, sagde ordstyrer Jes Stein Pedersen.

"Hvordan får man gymnasieelever til at vælge naturvidenskab," spurgte han de to debattører.
Det havde Lars Goldschmidt et bud på:

"Når drenge spiller fodbold, kan de ikke ramme i hjørnet fra start. De øver sig og skyder mange gange. Når det lykkes, er det en belønning. Det helt afgørende er, at elever kan finde ud af noget, der er svært. For naturvidenskab er svært. Det skal føles som en belønning, når naturvidenskab lykkes undervejs," sagde han.

Bachelor er ikke nok for gymnasielærere
Et andet emne, der blev debatteret til arrangementet, var gymnasielæreres faglighed.
Kristian Weise sagde, at det ikke nødvendigvis er alle på universiteterne, der skal tage en kandidatgrad, faktisk kun 30 procent. Det var Annnette Nordstrøm Hansen ikke enig i.

"Vi er i gymnasieverdenen bekymrede for, at man kun uddanner sig til en bachelor. Vi har brug for dygtige lærere. Hvis lærerne kun har en bacheloruddannelse, mangler de fagligt niveau for at undervise," sagde hun.

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, var enig i, at det vil være noget skidt med gymnasielærere, der kun har en bachelor som uddannelse.

Kristian Weise måtte uddybe sin udtalelse. 

"Min pointe er, at alle ikke behøver tage en kandidat i det fag, de starter med at læse på univeristetet. Når man har læst et fag i tre år, kan man med fordel tage en overbygning i et andet fag. Det er bedst, når alle studerer fem år," sagde han.

Det beroligede de to formænd, at direktøren for Cevea fortsat går ind for et fagligt højt niveau blandt gymnasielærerne.
De er også enige i, at man kobler sine fag.