Artikel
GL: Alle elever skal screenes
_MG_4169

GL: Alle elever skal screenes

Fremover skal alle skoler screene eleverne i udvalgte fag og følge op med systematisk hjælp, hvor der er behov, anbefaler GL. Det kan for eksempel være læsevejledning eller turbokurser i grammatik.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Alle landets gymnasier og hf-kurser skal fremover forpligtes til at screene eleverne i udvalgte fag.

Det anbefaler Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i et nyt debatoplæg om fremtidens gymnasiale uddannelser.

”Gymnasiet har i dag en bredere elevgruppe med mere forskellige forudsætninger end tidligere. Det er vigtigt, at vi fra starten opdager, hvis en elev har nogle faglige huller, så vi kan sætte ind med en målrettet indsats,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.

Læsevejledning og turbokurser
Der er allerede mange gymnasier og hf-kurser, der bruger screeninger i dag – typisk i dansk, engelsk og matematik. Men ifølge Annette Nordstrøm Hansen er der også en del skoler, der ikke gør det.

Blandt de skoler, der allerede screener eleverne, oplever GL-formanden, at det ikke er alle, der får fulgt op på screeningerne med relevante tilbud, der kan hjælpe eleverne. Der er derfor brug for en mere systematisk indsats, mener hun.

”Screeningen skal følges op. Skolerne skal have en række af forskellige tilbud, som de kan gribe fat i. Det kan for eksempel være læsevejledning eller turbokurser i grammatik,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Lettere at ramme alle
Screeningerne vil samtidig gøre det lettere for lærerne at differentiere deres daglige undervisning, mener Annette Nordstrøm Hansen.

”Det er vigtigt, at vi møder eleverne på forskellige måder. Jo større viden, man har om den faglige bredde i klassen, jo bedre kan man tilpasse sin undervisning, så den både rammer de svage elever og de elever, der skal have ekstra udfordringer,” siger hun.

Niveaudeling som supplement
Flere af landets gymnasier er begyndt at screene eleverne i visse fag og bagefter dele de svage og stærke elever op på to hold, så de bliver undervist hver for sig. Det foregår typisk i dansk, matematik og flere af sprogfagene. Og erfaringerne er gode.

Læs: Flere gymnasier deler elever op efter niveau

GL’s formand er positiv overfor niveaudeling.

”Jeg ser niveauopdelt undervisning som et af værktøjerne i skolernes pædagogiske værktøjskasse,” siger Annette Nordstrøm.

Hun understreger dog, at hun ikke går ind for et gymnasium, der deler eleverne op i A- og B-hold i samtlige fag.

”Stamklassen skal være stadig være omdrejningspunktet for elevernes læring, og så kan niveaudeling være et fint supplement i perioder,” siger hun.

Læs tema om undervisningsdifferentiering i det nye nummer af Gymnasieskolen

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater