GL advarer om for stor fokus på målstyring af gymnasiet

En fælles hjemmeside, hvor forældre og elever kan se karakterer og andre data om de enkelte skoler, er et af regeringens forslag til en ny gymnasiereform.

Gennemsigtighed er den positive udlægning af idéen, som for få måneder siden blev realiseret for grundskolerne.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, mener dog, at idéen fører til offentlig ”ranking” af skolerne.

”En offentlig rangliste med karaktergennemsnit fjerner fokus fra læring og udvikling, og vi risikerer, at skolerne jagter bestemte resultater for at ligge godt på en liste. Det kan være ødelæggende for helheden i undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Fælles nationale mål
Regeringen lægger op til, at gymnasierne skal arbejde efter tre fælles nationale mål:

1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Til hvert af de tre mål knyttes konkrete og målbare resultatmål. Arbejdsgrupper skal senere redegøre for, hvordan udviklingen i det faglige niveau og elevernes trivsel kan måles.

Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, det er et problem i sig selv at sætte mål op for gymnasiet – det kan ligefrem være fornuftigt.

”Problemet er, at der er en stor risiko for, at målstyring bruges forkert, og så er det meget vanskeligt at måle kvalitet. Hvis data og målinger bruges som et dialogredskab til at skabe refleksion over den pædagogiske udvikling på den enkelte skole, så er det fornuftigt. Hvis det bruges som ensidig ranking, så skader det mere, end det gavner,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hvordan måles kvalitet
Hun mener, der er en risiko for, at regeringens nationale mål bliver for snævre, og hun peger på, at kvalitet har mange variabler – det kan for eksempel være lærernes efteruddannelse og arbejdsmiljø, antal elever per lærer og skolens professionelle kapital.

Annette Nordstrøm Hansen mener derfor, det er en vanskelig opgave at lave målinger af kvaliteten af gymnasierne.

”Målstyring af gymnasierne skaber dilemmaer, og det er bekymrende, hvis der bygges et stort målstyringsapparat op for gymnasierne, som flytter ressourcer fra kerneydelsen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, at der i udspillet til reformen er meget udviklingsarbejde.

”Jeg vil foretrække, at de ressourcer, der bør følge med implementeringen af reformen, anvendes til det arbejde,” siger hun.

Social mobilitet blev væk
GL-formanden kritiserer dog, at der i regeringens udspil til en gymnasiereform ikke er et mål om at øge den sociale mobilitet i gymnasiet. Det foreslog den tidligere regering ellers i dens udspil til en gymnasiereform.

”I børnehaverne og grundskolerne arbejder man for at øge den sociale mobilitet, og så er det underligt, at det fokus stopper i gymnasiet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Målstyring kan bruges forkert
Målstyring i den offentlige sektor kan meget vel have den utilsigtede effekt, at skoler eller andre institutioner fokuserer på de lavest hængende frugter og lader de små frugter på de øverste grene hænge.
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) udgav for nylig en rapport med viden fra 60 forskellige videnskabelige studier om effekterne af resultatbaseret styring.

Rapporten viser at for at nå målene, er der en tendens til, at for eksempel skoler ”glemmer” de svageste elever, fordi det er nemmere at flytte mellemgruppen og de bedste elever.

”Målstyring skal bruges med stor omtanke, ellers kan det have mange utilsigtede effekter. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal have målstyring i det offentlige. Uden mål flytter vi heller ikke de svageste elever,” siger Vibeke Normann Andersen, som er Analyse- og forskningschef i KORA.

For mange mål ikke godt
Derfor er det ifølge KORA ikke et spørgsmål om mål eller ikke mål, men hvordan målstyring praktiseres.

Vibeke Norman Andersen mener, at der har været alt for mange mål og delmål i sundhedsvæsenet. Med regeringens udspil lægges der i stedet op til få mål for gymnasierne, og det er ifølge hende bedre.

”Udenlandsk forskning viser, at det gælder om at have få klare mål for kerneydelsen. Politikerne skal sætte en retning, og så skal institutionerne have råderum til selv at finde ud af, hvordan de når målene,” siger Vibeke Norman Andersen.

Hun henviser til forskning fra KORA om de første erfaringer fra folkeskolereformen, hvor der blev sat få klare nationale mål for skolerne.

”Det handler meget om kultur på skolen. Hvis lederne går i dialog med lærerne om, hvordan målene nås, synes lærerne, det er en spændende og positiv opgave. Lærerne er mindre glade for målstyring, hvis deres leder i mindre grad drøfter målene med dem,” siger hun.