GL advarer mod politisk formynderi af uddannelser

Højere karakterkrav til gymnasiet er i den seneste tid blevet diskuteret kraftigt. Ikke mindst på grund af at det i regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering fremgår, at den vil se på muligheden for at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) advarer kraftigt mod den politiske kurs, fordi “den kan ændre uddannelsessystemet voldsomt”.

“Det handler grundlæggende om, hvilken vej vi vil gå: Vil vi fortsat stå vagt om en bærende værdi i det frie uddannelsesvalg, hvor individet har mulighed for at forme sit liv efter egne ønsker? Eller vil man med et karakterkrav ændre kursen radikalt, så man går mere i retning af formynderi, hvor staten anviser, hvilken hylde og uddannelse eleverne skal på?” påpeger Tomas Kepler og fortsætter:

“Er uddannelsessystemet til for de unge, så de selv kan træffe deres valg, og har man respekt for, at de bedst selv kan træffe det valg? Eller er de unge til for systemet, der fordeler pladserne?”

To ud af tre gymnasielærere mener heller ikke, at adgangskravet til gymnasiet skal hæves, viser en undersøgelse fra tænketanken DEA, som vi skrev om i sidste uge.

GL-formanden nævner, at der er adskillige grunde til gymnasielærernes modstand mod højere adgangskrav. Vi beder ham om at nævne de vigtigste grunde.

“Først og fremmest vil et skærpet adgangskrav forstærke skævvridningen i uddannelseslandskabet. Det drejer sig både om skævvridning i forhold til social baggrund, etnicitet, køn og geografi,” indleder Tomas Kepler.

DEA’s rapport viser, at et karakterkrav på 6 ville ramme cirka 20 procent af eleverne, der i dag går på de gymnasiale uddannelser. I 2023 svarer det til cirka 7.600 elever, der ikke ville være optaget, hvis et skærpet karakterkrav på 6 havde været gældende.

Analyserne viser, at et øget karakterkrav til gymnasiet vil have en social slagside, idet det vil ramme drenge hårdere end piger, andelen af unge med anden etnisk baggrund på de gymnasiale uddannelser vil falde, og færre unge fra familier, hvor forældrene ikke har en studentereksamen, vil fremover kunne komme i gymnasiet.

Kepler frygter desuden, at et højere adgangskrav til gymnasiet vil forværre de unges trivsel.

“Højere adgangskrav vil resultere i endnu mere karakterræs, der understøtter den uhensigtsmæssige præstationskultur. Vi kan ikke være interesseret i et uddannelsesmiljø, hvor børn og unge går mere op i karakterer, end de i forvejen gør.”

Mere komplekst gymnasielærerjob
Men 35 procent af gymnasielærerne er dog for et karakterkrav på 6 eller 7, hvordan forklarer du det?

“Det overrasker mig ikke. Der har altid været nogle, der mener, at der er for mange uformående, der går i gymnasiet. Den stemme vil aldrig forsvinde, hverken med karakterkrav på 6 eller 7,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Holdningen ligger i forlængelse af den politiske kamp om, hvad gymnasiet skal være. De mener, at gymnasiet skal være noget eksklusivt, snævert og elitært og kun rettet mod universitetet. Det mener GL ikke. Vi mener, at det entydigt er en positiv historie ikke bare for den enkelte, men også for samfundet, at gymnasiet er blevet bredere og ikke kun for dem, der kommer fra et hjem med en bogreol,” siger Tomas Kepler og minder om, at gymnasiet også skal stile mod andre videregående uddannelser end universitet.

Han anerkender, at nogles holdning til et højere adgangskrav også kan være påvirket af, at gymnasielærerjobbet er blevet mere presset.

“Vi har fået sværere ved at udmønte kvalitet i undervisningen på grund af nedskæringer. Og jobbet som gymnasielærer er blevet mere komplekst, fordi man skal spænde bredere ikke bare fagligt, men også didaktisk, pædagogisk og menneskeligt,” forklarer Tomas Kepler.

Udfordret matematik
Den faggruppe, der har den største andel af tilhængere af et højere adgangskrav til gymnasiet, er matematiklærerne. 45 procent af dem ønsker ifølge DEA’s undersøgelse et karakterkrav på 6 eller 7. Det undrer ikke forpersonen for Matematiklærerforeningen for STX og HF.

“Jeg tror, det er udtryk for, at vi i vores dagligdag møder en del elever, der mangler basale færdigheder i matematik. Da matematik er et meget hierarkisk fag, hvor vi bygger videre på, hvad eleverne har lært i grundskolen, opleves det måske kraftigere i forhold til andre fag. Måske kan det få nogle matematiklærere til at tænke, at et højere adgangskrav vil hjælpe på det,” siger Mikkel Rønne.

Mikkel Rønne fortæller, at Matematiklærerforeningen ikke har en formel udmeldt holdning til et højere adgangskrav, men personligt tvivler han på, at højere adgangskrav er løsningen.

“Det er en svær situation, fordi det kan have mange konsekvenser regionalt og for eleverne. De problemer, der er med elevernes matematikkompetencer, forsvinder desværre nok ikke ved at hæve adgangskravet. Man har også set ved tidligere undersøgelser, at selvom man kommer med et 7-tal i matematik fra folkeskolen, kan man sagtens dumpe,” siger han.

Mikkel Rønne

• Forperson for Matematiklærerforeningen for STX og HF.
• Underviser i fysik, matematik og astronomi på Gefion Gymnasium.

Mikkel Rønne mener dog, at elevers manglende studiekompetencer og modenhed er et større problem.

“Hvis elever mangler nogle matematiske forudsætninger til at begynde med, men gerne vil lære noget og give den gas, kan vi godt lære dem matematik. Det er værre med de elever, der virker ligeglade og ikke gør en indsats,” siger han.

Han overvejer, om man hellere skulle indføre andre initiativer end højere adgangskrav:

“Måske skulle man indføre en ‘ny 13-regel’, eller man kunne gøre det lettere at smide de elever ud undervejs, der ikke gider at lave noget. For med et højere adgangskrav risikerer man at udelukke nogle og miste noget potentiale,” påpeger Mikkel Rønne.

Indtil 1989 gjaldt den såkaldte 13-regel, der betød at for at blive student, skulle summen af den kommende students to laveste karakterer, plus gennemsnittet af de øvrige karakterer give mindst 13.

En ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR viser, at flest danskere er imod højere adgangskrav til gymnasiet: I alt bakker 28 procent op om at hæve adgangskravet, mens 49 procent siger nej, og 23 procent svarer ved ikke, skriver Altinget i dag.

Fejlslagen folkeskolereform
Næsten halvdelen af gymnasielærerne mener, ifølge DEA’s undersøgelse, i høj eller meget høj grad, at der er for mange elever med svage studiekompetencer – for eksempel evnen til at fordybe sig, indgå i gruppearbejde og at tage noter – som udfordrer deres gymnasiegang.

I forhold til elevernes manglende studiekompetencer peger GL-formanden blandt andet i retning af folkeskolereformen.

“Man må politisk tage ansvar for en fejlslagen folkeskolereform. For eksempel tror jeg, at introduktionen af karakterer på lavere trin i grundskolen kan have resulteret i, at elever har lært i en tidlig alder at jagte karakterer frem for studiekompetencer,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Men det er vigtigt at have for øje, at når gymnasieelever har svage studiekompetencer, betyder det ikke, at de ikke kan klare en gymnasial uddannelse. Det er blot tegn på, at de har været igennem et skoleforløb, som ikke har leveret det, man skulle forvente.”

Han forholder sig åben overfor den udvikling, som man politisk lægger op til, at folkeskolen skal gennemgå med mere fokus på det praksisrettede.

“Hvis man veksler noget af den metafaglighed, som jeg fornemmer, at man haft i folkeskolen på nogle alt for tidlige klassetrin, til mere basisfaglighed, mere dybde og mere praksisfaglighed, så kan jeg godt forestille mig, at det måske kan forhøje elevernes studiekompetencer,” siger han.