Artikel
Forskere: Medarbejdere skal høres, hvis forandringer skal lykkes
shutterstock_140121157

Forskere: Medarbejdere skal høres, hvis forandringer skal lykkes

Flertallet af tillidsrepræsentanter mener ikke, at lærerne er blevet inddraget i forbindelse med det nye krav om tidsregistrering. Så bliver en forandringsproces svær, fastslår eksperter.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Involvering af medarbejderne er en helt afgørende faktor, hvis en arbejdsplads skal komme godt igennem en forandringsproces.

Det fastslår professor i arbejds- og organisationspsykologi Karina Nielsen, der tidligere har været ansat i ni år på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I dag arbejder hun på Norwich Business School på University of East Anglia.

”Involvering er en af de tre vigtigste ting i en forandringsproces,” siger Karina Nielsen.  

Ledelsesforsker Helle Hein, der er cand.mag., ph.d. og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, er enig:

”Når man skal forandre en kultur, er inddragelse af medarbejderne et must.”

Skab ejerskab
Det er netop en forandringsproces, landets gymnasier står midt i. Den nye overenskomst, som trådte i kraft 1. august, kræver blandt andet, at lærerne som noget nyt skal registrere deres arbejdstid.

Det har skabt usikkerhed og modstand på mange lærerværelser, viser en undersøgelse blandt mere end 200 tillidsrepræsentanter, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet.   

I den samme undersøgelse svarer mere end halvdelen af tillidsrepræsentanterne, at lærerne ikke er blevet inddraget i processen omkring implementeringen af tidsregistreringen.

”For langt de fleste er forandringer skræmmende. Det er en helt naturlig reaktion, for de fleste vil helst gøre, som de plejer. Ved at involvere medarbejderne sikrer man sig, at de får en viden om, hvordan forandringerne konkret kan gennemføres, og man får skabt et ejerskab,” siger Karina Nielsen og uddyber:

”Har man som medarbejder haft indflydelse på, hvordan forandringerne skal gennemføres, er der større sandsynlighed for, at man rent faktisk vil arbejde for, at de lykkes. Omvendt er der stor risiko for, at man vil modarbejde forandringerne, hvis man ikke føler sig hørt.”

God proces giver god trivsel
Ifølge Karina Nielsen viser forskning, at forandringer ofte har negative konsekvenser for arbejdsmiljøet, blandt andet i form af øget tidspres, større arbejdskrav og flere konflikter – både mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem. Men forskning viser også, at lykkes en arbejdsplads med at lave en god forandringsproces, så kan det rent faktisk være med til at skabe en øget trivsel.

Når en ledelse vil inddrage sine medarbejdere, skal den diskutere forandringerne med dem, forklarer Karina Nielsen. Ledelsen skal gøre det klart, hvilke konsekvenser forandringerne har, hvad der ligger fast, og hvad der kan forhandles om.

Det kan også være en god idé at skabe nogle fora, hvor medarbejderne har mulighed for at diskutere tingene igennem og bagefter give feedback til ledelsen, påpeger hun.

”Medarbejderne kan selvfølgelig ikke bestemme alt. Derfor er det vigtigt, at ledelsen kommunikerer klart ud, hvor medarbejderne kan få indflydelse, og hvor de ikke kan. Hvis medarbejderne tror, at de får indflydelse, men efterfølgende ikke føler, at deres input er blevet brugt, kan det føre til utilfredshed,” siger Karina Nielsen. 

Travle rektorer
Hvis et flertal af landets gymnasielærere lige nu føler, at de ikke er blevet hørt i forhold til det nye krav om tidsregistrering, er det først og fremmest udtryk for, at tingene er gået stærkt ude på skolerne, vurderer ledelsesforsker Helle Hein.

”Rektorerne har haft sindssygt travlt. De har på kort tid skullet dissekere den nye overenskomst, og det er ikke nogen nem opgave. Derfor har man nok mange steder sagt: Nu gør vi sådan her, og så må vi se, hvordan det går,” siger Helle Hein og fortsætter:  

”Problemet set fra medarbejdernes side er bare, at hvis man har en spirende mistillid til ledelsen – uanset om det er berettiget eller ej – så er behovet for dialog og inddragelse endnu større.” 

Og det er netop den situation, der er på en del gymnasier lige nu, mener Helle Hein. Den mistillid, som mange lærere følte, at de blev mødt med fra det politiske niveau i foråret, bliver nogle steder overført som mistillid til ledelsen.  

”Mange rektorer mener givetvis, at de har forsøgt at inddrage medarbejderne, mens medarbejderne mener, at de ikke er blevet inddraget nok. Jeg tror, det er vigtigt, at ledelserne løbende evaluerer på tidsregistreringen og erkender, at der kan være ting, der skal gøres anderledes,” siger Helle Hein.

Gode forandringer

Ifølge Karina Nielsen, professor i arbejds- og organisationspsykologi, er tre faktorer særligt vigtige for at skabe en god forandringsproces:

  • God kommunikation
  • Involvering af medarbejderne
  • Støtte- og kompetenceudvikling

 

 

22 anbefalinger

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har sammen med arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet udarbejdet 22 anbefalinger til, hvordan man på en arbejdsplads tager hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Se pjecen her

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater