Forskere: Ja, det er udfordrende at motivere eleverne

Eleverne mangler motivation og mange kommer med en for ringe faglig baggrund fra grundskolen.

Nogle gymnasielærere lufter både offentligt og internt indimellem deres frustration over eleverne i gymnasiet. Og jævnligt debatteres det politisk, om der går for mange elever i gymnasiet.

Senest skabte det stor debat, da to tidligere lærere på Københavns åbne Gymnasium udtalte, at en række elever ikke burde gå på skolen på grund af mangel på motivation og ringe faglighed. Nuværende lærere og ledelsen på skolen var dog ikke enige i den betragtning.

To uddannelsesforskere, som begge er tilknyttet pædagogikumuddannelsen, kan godt forstå, at nogle lærere indimellem kan være frustrerede over deres opgave med at løfte en stor elevgruppe gennem den gymnasiale uddannelse. Men de to forskere mener dog ikke, at der går for mange unge i gymnasiet. Det sidste vender vi tilbage til.

“Gymnasielærere i dag står overfor en stor opgave. Der er en stor faglig diversitet mellem eleverne, en række elever har trivselsproblemer, elever kommer med forskellige kulturelle baggrunde, og på nogle skoler er der mange elever med anden etnisk baggrund end dansk,” siger Lene Larsen, der er lektor i uddannelsesforskning på RUC og tilknyttet pædagogikumuddannelsen på SDU.

Hun mener, at jobbet som gymnasielærer er blevet mere komplekst end for en generation siden. Og den pædagogiske del af jobbet er blevet langt større.

Samtidig er det også et krav og en forventning, at lærerne motiverer og løfter alle elever fagligt. Og den forventning kommer i høj grad også fra læreren selv.

“For 30 år siden var der også umotiverede elever i gymnasiet, men dengang var det mere almindeligt, at en lærer kunne se hen over det, og holdningen var nok mere, at det var elevernes eget problem. I dag skal lærerne motivere eleverne, og eleverne vil gerne kunne se meningen med undervisningen. Det pædagogiske i jobbet som gymnasielærer fylder heldigvis langt mere i dag,” siger Lene Larsen, som også peger på, at skolerne bliver målt på løfteevne og karaktergennemsnit.

Motivation er en stor opgave
Lars Ulriksen, som er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, er også tilknyttet pædagogikumuddannelsen på SDU.
Han var sidste år med til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt 350 pædagogikumkandidater, hvor flere allerede havde praktisk erfaring som lærer. De blev blandt andet spurgt om, hvad de håbede at få ud af pædagogikum.

“Det, som flest håbede, var at blive bedre til at motivere elever. Derefter kom at blive bedre til at differentiere undervisningen. Der har nok altid siddet elever, som er umotiverede, og som ikke ved, hvad de skal bruge gymnasiet til. Men der er i dag flere elever i gymnasiet, og derfor virker det nok voldsommere for lærerne i dag. Spredningen af eleverne rent fagligt er også større i dag,” siger Lars Ulriksen og sammenligner med for en generation siden.

Han har tidligere været med til at udføre et forskningsprojekt, hvor forskerne interviewede såkaldt gymnasiefremmede elever – elever hvis forældre ikke har gået i gymnasiet.

“Gymnasiefremmede elever kan sagtens være fagligt dygtige, men statistisk set klarer gymnasiefremmede elever studentereksamenen med et lavere  gennemsnit. Men et af de største problemer for dem kan være, at de har svært ved at afkode kulturen, sproget og kriterierne i gymnasiet,” siger Lars Ulriksen.

Der er dog ikke blevet flere elever fra gymnasiefremmede eller uddannelsesfremmede hjem i gymnasierne.

Flere gymnasieelever har i dag forældre, som har taget en videregående uddannelse i forhold til for 10 år siden. I skoleåret 2012/2013 havde 52 procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser forældre, som havde taget videregående uddannelse. Sidste skoleår var det tal steget til 62 procent, viser tal, som gymnasieskolen.dk har trukket fra udannelsesstatistik.dk under Børne- og Undervisningsministeriet.

I dag er der fem procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I 2012/13 var det seks procent.

Nedskæringer skubber til problem
Der kan dog godt være mange elever fra gymnasiefremmede hjem og elever, som kommer med et fagligt svagt udgangspunkt fra grundskolen, på enkelte skoler.

Lars Ulriksen mener derfor også, at nedskæringerne på gymnasierne har skubbet til en udvikling, hvor nogle lærere kan opleve, at de er mere udfordret af elevgruppen.

“Når en lærer skal undervise flere elever, kan det også være sværere at have flere elever med gymnasiefremmed baggrund. Det har stor betydning, at eleverne har mulighed for at skabe relationer til lærerne, så de for eksempel har mulighed for at stille spørgsmål til lærerne, når der er noget, de ikke forstår, og for at lære kulturen og miljøet at kende i gymnasiet,” siger Lars Ulriksen.

Mindre tid til de enkelte elever kan også betyde, at læreren har sværere ved at lave differentieret undervisning og at lave opgaver, der motiverer de enkelte elever.

“Motivation er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det har en betydning, at eleverne synes, at undervisningen og opgaverne er interessante, og at det er meningsfuldt at investere sig selv i det. Det tager tid for lærerne at forberede undervisning, som motiverer,” siger Lars Ulriksen, som understreger, at det selvfølgelig ikke er lærerens ansvar alene at skabe motivation.

“Eleverne kan ikke bare forvente, at de kan læne sig tilbage, og så kommer læreren og gør dem motiverede. Jeg kan godt forstå, hvis nogle lærere synes, det er op ad bakke, hvis de ikke får særlig meget medspil fra eleverne,” siger Lars Ulriksen.

Lene Larsen mener også, at nedskæringerne på gymnasierne har stor betydning for lærernes muligheder for at løfte opgaven.

“Færre ressourcer betyder også mindre tid til den enkelte elev, og det gør det jo vanskeligere at løfte den pædagogiske opgave og række ud til alle elever. Det er helt centralt for at skabe motivation og læring, at eleverne føler sig som en del af fællesskabet på skolen og i klassen,” siger Lene Larsen.

Går for mange i gymnasiet?
Sidste år søgte cirka 72 procent af de unge ind på en gymnasial uddannelse efter grundskolen.
Lene Larsen mener ikke, der går for mange i gymnasiet.

“Mange unge fra 9. og 10. klasse ønsker at udskyde et meget erhvervsrettet valg. De vil gerne have tid til at modne og udvikle sig. Jeg mener ikke, vi skal tvinge unge til at træffe et uddannelsesvalg, de ikke har lyst til,” siger hun.

Lene Larsen peger også på, at gymnasiet er adgangsgivende til en kæmpe palette af uddannelser.
“Det er ikke så mærkeligt, at de unge derfor vælger en gymnasial uddannelse,” siger hun.

Selv om der er stor diversitet og stor faglig spændvidde blandt de mange elever, mener Lars Ulriksen heller ikke, der går for mange elever i gymnasiet.

“For dem, der går i gymnasiet, er det et meningsfuldt valg og passer med deres forestilling om at komme videre i livet. Det er rigtigt, at mange ikke ved, hvad de skal bruge det til, når de begynder, men de anser det for et sikkert valg, som ikke afskærer dem fra for mange muligheder senere,” siger Lars Ulriksen.

Han understreger, at langt flere uddannelser i dag kræver, at man har taget en gymnasial uddannelse – for eksempel pædagog og sygeplejerske, og derfor er det ikke mærkeligt, at mange unge søger i gymnasiet.
Alligevel kan der godt sidde elever i gymnasiet, som er fejlcastet.

“Nogle unge ville formentlig bliver gladere, hvis de ikke gik i gymnasiet,” siger Lars Ulriksen.