Forsker: Unge vil sikre deres fremtid i gymnasiet – og måske derefter blive tømrer

Regeringens strategi for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er vigtig, men risikerer at slå fejl, hvis man alene satser på, at de unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Skal vi have flere faglærte i Danmark, bliver man nødt til at have mange veje til en erhvervsuddannelse, og for nogle unge går den vej igennem gymnasiet. Det vurderer lederen af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson på baggrund af forskning i unges valg af gymnasiet.

“Det er et politisk valg, om man vil forsøge at få flere unge hurtigere igennem, eller om man vil have flere faglærte. Hvis man vil det sidste, så må politikerne også acceptere og understøtte de unge i, at der er mange veje til en erhvervsuddannelse, og at en af dem er først at gå i gymnasiet og derefter at bliver faglært,” siger Noemi Katznelson.

Socialdemokratiet: Ok med dobbeltuddannelse
Dermed lægger hun sig på linje med Socialdemokratiet, som ifølge Berlingske foreslår, at studenter fremover også vejledes om erhvervsuddannelser og ikke kun om videregående uddannelser.

“Gymnasiet gør altså ikke folk dummere. Det er fint med mig, hvis de har brug for at blive tre år ældre, før de finder ud af, at de vil være frisør, social- og sundhedshjælper eller murer,” sagde Mattias Tesfaye, som er Socialdemokratiets ordfører for erhvervsuddannelser, til Berlingske i går.

Langt fra målet
Noemi Katznelson har forsket i, hvorfor de fleste unge vælger at gå i gymnasiet. I år har 74 procent af de unge søgt ind på gymnasiet, mens 18 procent af de unge har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Regeringen har dog som mål, at 25 procent af de unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse allerede i 2020.

“Der er meget langt fra de politiske målsætninger, om at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og til de unges valg og tanker om uddannelse. Det er en tendens, som har været i gang i mange år, og der er intet, som tyder på, at den tendens aktuelt er ved at vende,” siger Noemi Katznelson.

Unge: Gymnasiet er en fremtidssikring
Hendes forskning om de unges valg af gymnasiet er baseret  på en spørgeskemaundersøgelse, som 1.600 gymnasieelever har deltaget i, og interview med 50 gymnasieelever.
Forskningen har hun og kollegaen Arnt Vestergaard Louw netop beskrevet i en artikel i bogen Gymnasiepædagogik. En Grundbog.

72 procent af gymnasieeleverne svarer, at en af grundene til, at de vælger gymnasiet, er, at det er en god fremtidssikring. Mens der “kun” er 37 procent af de unge, som begrunder valget af gymnasiet med, at de ved, hvad de skal uddanne sig til og derfor vil have en studentereksamen.

“Som samfund har vi flasket de unge op med, at de skal uddanne sig, og de ønsker derfor at polstre sig med uddannelse mod en usikker fremtid. Og her oplever et stigende antal unge, at gymnasiet er bedst til at fremtidssikre dem og åbne op for muligheder,” siger Noemi Katznelson.

Hun pointerer, at de unge ønsker at tage et uddannelsesvalg, og at mange vægrer sig mod et erhvervsvalg. Og det er en af årsagerne til, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse.

“Det er ikke et argument for de fleste unge efter folkeskolen, at der bliver mangel på VVS-folk. Det preller af på dem. Erhvervsuddannelser opfatter de som et erhvervsvalg, men flertallet søger et uddannelsesvalg,” siger hun.

Frisør med studenterhue
Flere af de unge, som er blevet interviewet, giver udtryk for, at de senere gerne vil tage en erhvervsuddannelse.

En vil for eksempel gerne være frisør, men mener, det er mere sikkert at gå i gymnasiet først.

Det har i debatten været fremført, at gymnasiet er et fejlvalg, når eleverne senere tager en erhvervsuddannelse. Men ifølge Noemi Katznelson viser de unges svar, at selvom nogle ikke trives i gymnasiet, bliver det mere end vanskeligt at guide dem frivilligt over på erhvervsuddannelserne lige efter folkeskolen.

22 procent af gymnasieeleverne i undersøgelsen svarer, at “de af og til fortryder deres valg af gymnasiet”. Men kun syv procent af de 22 procent – eller med andre ord forsvindende få – siger, at de alternativt så ville gå på en erhvervsuddannelse. Det hyppigste svar er, at de ikke er motiveret for uddannelse lige nu.

Ifølge Noemi Katznelson, får man således ikke automatisk flere over på erhvervsuddannelserne ved at sætte adgangskravene op til de gymnasiale uddannelser.

”De fleste vil, ifølge vores undersøgelse, så snarere søge væk fra uddannelsessystemet,” siger hun

Derfor kan manglen på faglært arbejdskraft ikke alene løses ved at tale om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, mener Noemi Katznelson.

”Man bør i stedet arbejde på mange fronter herunder at gøre det legitimt, at de unge først går i gymnasiet og derefter bliver faglærte og så orientere om erhvervsuddannelserne på de gymnasiale uddannelser på samme måde, som man orienterer om de videregående uddannelser,” siger hun.

Merete Riisager: Nej til dobbeltuddannelse
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog, at dobbeltuddannelse er et problem.  

“Vi skal ikke bare acceptere tingenes tilstand. Gymnasiet er ikke et opholdssted, hvor man opholder sig i en årrække, mens man overvejer, hvad man skal. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, der kræver et ganske højt niveau,” sagde hun til Berlingske i går.  

Danske Erhvervsskoler: Lav fælles indgang
Formanden for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Peter Amstrup, er enig med Noemi Katznelson i, at politikernes strategi for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen ikke virker.

Han peger dog på en anden løsning, end at eleverne først går i gymnasiet og derefter tager en erhvervsuddannelse.

“I stedet for at de unge skal vælge enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, så lad os arbejde på at få et fælles forløb for alle ungdomsuddannelser i Danmark. Så kan de unge få en bred introduktion og specialisere sig efter for eksempel et halvt år,” siger Peter Amstrup.

I princippet ville det ifølge ham betyde, at vi fik 12 års skolegang i Danmark.

“Det, vil Finansministeriet nok påpege, er for dyrt, men vi har i princippet 12 års skolegang i forvejen, og jeg tror, en fælles indgang til ungdomsuddannelser ville betyde, at flere unge ville vælge rigtigt,” siger Peter Amstrup.