Forsker om overgange i uddannelsessystemet: Stop med at sparke nedad

Matematiklæreren i gymnasiet mener, at 1.g-eleverne først nu skal til at lære matematik. Og universitetsunderviserne river sig i håret over, at de nybagte studenter ikke kan noget.

De to eksempler er måske karikerede, men har også hold i virkeligheden.

“Der er en tradition for at sparke nedad i uddannelsessystemet,” sagde Lars Ulriksen, som er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

I går talte han på Universiteternes Gymnasiedage på Syddansk Universitet, som netop havde sat overgangen fra skole til gymnasie og derfra til videregående uddannelse på dagsordenen.

Han har forsket i overgangen mellem grundskole og gymnasier, og mellem gymnasier og videregående uddannelser.

Lars Ulriksen mener dog, at det er meget ufrugtbart bare at brokke sig over de kompetencer, nye elever eller studerende kommer med.

“Gymnasierne skal levere elever til mange forskellige videregående uddannelser, og derfor kan de videregående uddannelser ikke forvente, at de studerende er fuldstændig grydeklar til hver enkelt studie. Det samme gælder fra grundskolen, som skal forberede eleverne både til at gå på stx, htx eller til at blive vvs’er eller sosu-assistent,” sagde han til gymnasieskolen.dk efter sit oplæg.  

Kan ikke forvente problemfri overgang
Han mener, at det først og fremmest er modtagerinstitutionen, som har ansvar for, at den første tid for de nye elever eller studerende går godt.

“I stedet for at vi forventer, at vi får nogle elever, som bare kan glide fuldstændigt problemfrit ind på gymnasiet, så skal vi i stedet interessere os for og forstå, hvad de laver i grundskolen. Selvfølgelig skal grundskolen også vide noget om ungdomsuddannelserne, men det er modtagerinstitutionen, som har det endelige ansvar.”

I sit oplæg om overgange refererede han til sin egen forskning, som blandt andet viser, at overgange fra gymnasiet til videregående uddannelser og fra grundskole til gymnasiet kan byde på mange overraskelser og misforståelser både for elever og studerende og for underviserne. For eksempel oplever nogle elever i 1. g, at “alt er anderledes i matematik”, eller at de genrer, de har lært i dansktimerne i grundskolen, pludselig hedder noget helt andet i gymnasiet.

“I overgangene mellem uddannelserne sker der ofte et kolossalt tab af viden, hvis man ikke ved, hvad der foregår hos hinanden,” sagde Lars Ulriksen.

Brobygning er god flere steder
Lars Ulriksen mener, at flere skoler og kommuner arbejder fornuftigt med brobygning og vidensdeling, og de videregående uddannelser har tilsvarende fokus på de studerende det første år.

Han har selv været en del af et forskningsprojekt om overgange fra grundskole til gymnasier, hvor lærere fra grundskoler og gymnasier snakkede med hinanden om deres undervisning og også overværede hinandens undervisning.

“Det var meget udbytterigt, og flere gymnasielærere fik aha-oplevelser ved at komme ind i en grundskoleklasse. Det gik også den anden vej; en lærer sagde, at hun havde troet, at hun i 15 år havde forberedt eleverne til at gå i gymnasiet, men erkendte, at det havde hun ikke gjort,” fortalte Lars Ulriksen.

Men er der tid til det?
Gymnasierne skærer ned, og folkeskolelærerne har også travlt. Spørgsmålet er, om der er tid og penge til at skabe bedre overgange mellem uddannelserne?

“Det er selvfølgelig en økonomisk prioritering. Omvendt kan man spørge, har vi råd til, at gymnasielærere og lærere fra grundskolen ikke udveksler erfaringer og hjælper hinanden til at få en bedre overgang for eleverne?” sagde Lars Ulriksen.

Han understregede også, at eleverne skal opleve, at det er en faglig udfordring at komme fra folkeskolen til gymnasiet og senere ind på en videregående uddannelse.

“Vi skal ikke glatte vejen helt ud for dem. Det er godt for eleverne at mærke de skift, som der er i uddannelsessystemet. Men det giver mening, at lærerne giver sig tid til at lære eleverne at kende og forstår, hvad de kommer fra og det samme gælder for underviserne på universiteterne,” sagde Lars Ulriksen.

Gymnasieelever underviser de ‘små’
Michael Paulsen, som er lektor i pædagogik på Syddansk Universitet, har blandt andet forsket i digitalisering i gymnasiet.

Han deltog også i Universiteternes Gymnasiedage på Syddansk Universitet og kom med konkrete bud på, hvordan overgangene mellem uddannelserne kan blive bedre. Og flere steder er man allerede godt i gang, understregede han.

“Det kan for eksempel være en god idé at lave forløb, hvor 1. g-elever underviser elever i 9. klasse i for eksempel i matematik. Der er flere emner, som trods alt er de samme i gymnasiet og i folkeskolen bare på et højere niveau,” sagde Michael Paulsen.

Ifølge Michael Paulsen vil et forløb, hvor 1.g-elever underviser folkeskoleeleverne, også give meget til 1.g-eleverne, da deres egen indlæring bliver styrket af at skulle videreformidle stoffet.

Han peger på, at skolerne ved hjælp af digitale værktøjer nemmere kan lave den slags forløb i dag i forhold til for få år siden.

“Forløbene kan foregå fysisk, men også digitalt via Skype eller ved hjælp af Adobe, Google Docs eller lignende,” sagde Michael Paulsen og pegede på, at samme princip kan bruges i forløb mellem gymnasier og universiteter.

Han mener, at lærerne også vil få meget ud af fælles forløb mellem gymnasier og grundskole.

“Det vil give meget, at gymnasielærerne får et indblik i, hvad der foregår i folkeskolen og omvendt. På nogle områder er nogle folkeskolelærere længere fremme med at integrere, hvordan it kan bruges didaktisk i undervisningen,” sagde Michael Paulsen.