Forsker advarer mod test af innovation

Innovation kan ikke måles objektivt. Det mener lektor Birthe Lund, forsker i læring, kreativitet og innovation ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Ikke alt skal måles
I en tid, hvor der bliver mere og mere fokus på innovation, maner forskeren til besindighed i forhold til at give elever karakter efter deres innovative og kreative formåen.
Som gymnasieskolen.dk tidligere har beskrevet er en forsker for eksempel i gang med at udvikle en form for bedømmelsesskema, som i fremtiden ville kunne bruges til at vurdere elevers innovative kompetencer.

Læs: Innovative kompetencer kan måles

Forskel på kreativitet
”Man kan ikke komme udenom, at der foregår en eller anden form for fortolkning, når man vurderer, om folk er innovative og kreative,” siger Birthe Lund og uddyber:
”Sådan et abstrakt begreb som innovation afhænger i høj grad af bedømmerens vurdering af, hvad der er kreativt, og hvad der ikke er.”

Der er stor forskel på kreativitet, understreger innovationsforskeren.

”Kunstnerisk kreativitet er jo én ting, og matematisk kreativitet er noget helt andet,” siger hun.

Afhængigt af ens personlige felt
Birthe Lund er helt med på, at lærerne lokalt på en skole ville kunne forhandle sig frem til, hvad de vil lægge vægt på i forhold til innovation, men det vil altid være afhængigt af de øjne, der ser.

”Vi kender alle til, at vi for eksempel diskuterer nyskabelse. Nogle er helt begejstrede for en ting, som andre måske ikke kan se pointen med. Man kommer altid til at bedømme ud fra ens helt eget og personlige felt,” siger Birthe Lund.

Test-kulturens konsekvenser
Hvis man først begynder at vurdere elevernes innovative kompetencer, skal man også være opmærksom på, at det får konsekvenser for den måde, som elever agerer på, påpeger Birthe Lund.

”Det er test-kulturens konsekvenser om igen. Utallige undersøgelser har vist, at hvis elever testes hele tiden, vil undervisningen og elevernes læring rette sig hen imod det, der testes i,” siger hun.

Birthe Lund nævner som eksempel, at hvis eleverne oplever, at det især er deres navigations- eller samarbejdsevner, som lærerne lægger vægt på i forhold til deres innovative kompetencer, så vil de begynde at agere mere efter det ideal og måske undertrykke andre sider af de innovative kompetencer.  

Unfair betingelser
Hvis elevernes innovative kompetencer bliver målt efter elevernes produkt, skal man også være opmærksom på, at man kan ramme elever uheldigt, påpeger Birthe Lund.

”Er man uheldigvis sat i en gruppe med nogle, som man samarbejder dårligt med, betyder det jo ikke nødvendigvis, at man ikke har nogen samarbejdsevne,” siger hun og fortsætter:
”Og det vil brede sig som ringe i vandet. Er man sat sammen med nogle, man spiller dårligt sammen med, er det enormt dræbende for hele processen, og det kommer også til at påvirke produktet. Er produktet dårligt, kommer man også til at udvise dårlig formidlingsevne.”

Innovation kræver plads til fejl
Pointen er, at hvis man vil understøtte eleverne i at udvikle innovative kompetencer, skal man ikke teste dem, men hellere skabe en kultur i skolen, hvor der er plads til at eksperimentere og være kreativ, foreslår Birthe Lund. Som lærer kan man arbejde på, at hver elev tror på sig selv, og at eleverne oplever, at de har et vist råderum til at begå fejl.

”Der skal være nogle systemer, der støtter op om de processer, man er inde i, når man begår fejl, så der kommer en bevidsthed om, at hvis man er ved at udvikle noget innovativt og nyt, så hører det faktisk med til det, at man begår fejl,” siger Birthe Lund og tilføjer:

”Hvis eleverne er bange for at begå fejl, tør de ikke tage risici, men vil nærmere satse på det, der tidligere har virket for dem. Og det er ikke innovativt.”