Formanden og nej-siger i debat: Derfor er aftalen god og dårlig

Formand for GL Tomas Kepler har nu haft flere nætter til at sove på resultatet af overenskomsten, der faldt på plads lørdag aften, og han bliver kun mere tilfreds med aftalen af at se den lidt fra oven og veludhvilet.

Helene Caprani, som sidder i GL’s hovedbestyrelse, er dog ikke imponeret. Hun og to andre hovedbestyrelsesmedlemmer mener ikke, den nye overenskomst er god nok til for alvor at gøre en forskel for medlemmerne. 

Se resultatet af overenskomstforhandlingerne  i faktaboksen.

I et debatindlæg her på hjemmesiden har hun hun sammen med hovedbestyrelsesmedlemmerne Kåre Blinkenberg og Anne Sophie Huus Pedersen argumenteret for, at resultatet ikke løser de massive arbejdstidsproblemer, som de mener, gymnasielærere har.

Gymnasieskolen.dk giver Tomas Kepler og Helene Caprani mulighed for at forholde sig til hinandens argumenter om hvorfor, de mener, det er en god/dårlig aftale. 

Tomas Kepler, nej-sigerne mener ikke, der er kommet værn og rettigheder for lærerne, som løser deres arbejdstidsproblemer. Har de ikke en pointe?
”Jeg er ikke enig i, at vi ikke har fået rettigheder. Lederne har nu ikke kun en ledelsesret, de har også en ledelspligt at leve op til, og deri ligger nogle rettigheder. Det er nu en rettighed for læreren at være i dialog med lederen og få godkendt sit timeforbrug en gang i kvartalet. Det er en pligt og en rettighed at drøfte opgaveporteføljen ved skoleårets begyndelse med henblik på at sikre sammenhæng mellem tid og arbejdsopgaver og at drøfte den igen, hvis opgaveporteføljen ændrer sig væsentligt. Og det er en pligt og en rettighed, at TR får indblik i planlægningstallene i slutningen af normperioden. Og så fremhæves det, at lederne er nødt til at indgå aftale med lærerne, hvis de vil noget andet end disse forpligtigelser.

Helene Caprani: ”Hvis læreren i begyndelsen af skoleåret ikke kender ledelsens planlægsningstal, så er der ikke en reel gennemsigtighed i dialogen. Så ved du som lærer ikke, hvad ledelsen regner med, at du bruger af tid på de enkelte hold, SRP, forberedelse og så videre. Så risikerer du at bruge for mange timer på dine opgaver og derefter blot få at vide af lederen, at det skulle du ikke have gjort. Desuden får tillidsrepræsentanten ikke lov til at sidde med til samtalerne, og dermed bliver et kollektivt problem individualiseret. Vi risikerer blot, at læreren til samtalerne får at vide, at hun må arbejde smartere.”

Tomas Kepler: ”Jeg så også gerne, at aftalen eksempelvis havde givet TR krav på at være inde over ledelsens dispositioner ved skoleårets start. Aftalen er ikke perfekt. Men hvis man som lærer er i løbende dialog med sin leder om sit tidsforbrug, og lederen godkender det hvert kvartal, så står lederen med et stort forklaringsproblem, hvis de godkendte timer pludselig skønnes væk i slutningen af året. Vi har været vant til, at der er ledere, som først vil forholde sig til arbejdstid i slutningen af skoleåret. Nu har de pligt til at gøre det fra begyndelsen og løbende.”

Helene Caprani: ”Det er dog stadig uigennemsigtigt, når den enkelte lærer ikke kender planlægningstallene. Vi synes som minimum, at ledelsen skulle lægge planlægningstallene frem i begyndelsen af skoleåret, og så skulle TR have mulighed for at være med til samtalerne. men jeg har svært ved at se, hvordan man som TR reelt kan bruge det til noget, når det ikke er pindet ud på den enkelte lærer.”

Helene Caprani, hvad skulle der til for, at du ville stemme ja til en aftale?
”Ledelsens planlægningstal skulle være transparente for den enkelte lærer i begyndelsen af skoleåret, og TR skulle have lov til at være med til samtalerne. Det, mener jeg, er minimumskrav, og uden dem er jeg bange for, at aftalen ikke reelt gør en forskel. Vi har siden 2013 arbejdet under uacceptable forhold i forhold til mangel på gennemsigtighed på planlægning af vores arbejde, kolleger som arbejder gratis og så videre. Vi synes ikke, vi skal sige ja til en aftale og signalere, at vi så er tilfredse med arbejdstidsreglerne, når vi ikke tror på, at de vil ændre de grundlæggende problemer.”

Tomas Kepler: ”Jeg mener, at denne her aftale kan flytte noget og hjælpe den enkelte lærer såvel som kollektivet. Selvom samtalerne med lederne er individuelle, kan de godt løftes op til at være kollektive og hjælpe alle lærere på en skole. Lærerne og tillidsrepræsentanten kan sammen snakke om, hvilke forventninger de har til samtalerne, og hvad man kollektivt har af modsvar, hvis lederen blot siger, at man skal arbejde smartere. Jeg mener, det er et stærkt redskab, at lederen skal være i dialog om arbejdsopgaver og timeforbrug mindst en gang i kvartalet. Men hvis vi ikke griber mulighederne, der er i aftalen både lokalt og centralt, så sker der ikke noget. Helt det samme gør sig gældende for folkeskolelærernes aftale.”

Helene Caprani, anerkender du ikke, at aftalen er et skridt i den rigtige retning?
”Jo, selvfølgelig er ændringerne isoleret set positive, selvom vi med et ja accepterer, at planlægningen er et anliggende mellem lærer og leder – uden TR. Hvis aftalen bliver stemt hjem, så vil vi selvfølgelig også bakke op om at få det maksimale ud af aftalen ude på skolerne. Vi synes dog, at aftalen handler for meget om drøftelser mellem den enkelte lærer og leder, og vi er bange for, at den reelt ikke betyder forbedringer for lærerne.  

Tomas Kepler, kan der ikke være en pointe i, at et ja til aftalen er et signal om, at lærerne så er tilfredse med arbejdstidsreglerne og så vil arbejdsgiverne ikke tale mere om det?
”Nej, sådan kan man ikke stille det op. Så sent som ved overenskomstforhandlingerne i ’18 fik vi ingen forbedringer på dette område, men stemte alligevel ja, og det var jo ikke et signal om, at vi var tilfredse. Jeg har fra starten af sagt, at vi ved OK 21 skulle tage et første skridt fremad mod mere ordnede forhold. Deri ligger selvfølgelig, at vi ikke har taget det sidste skridt.

Helene Caprani, er det ikke altid sådan med forhandlinger, at man ikke kan få alt, men man må vurdere, hvornår man får det bedst opnåelige resultat?
”Jo, men det betyder jo ikke, at man skal sige ja, hvis man ikke er tilfreds med det, man kan få. Vi kritiserer ikke Akademikerne og Tomas Kepler for det, de har opnået ved forhandlingerne. Vi synes dog ikke, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har givet sig nok i forhandlingerne. Og derfor anbefaler vi at stemme nej til aftalen.

Tomas Kepler: ”Vi har faktisk fået en række krav opfyldt i en meget vanskelig forhandling, hvor andre organisationer fik fejet deres krav af bordet. Vi vurderer, at der var et vindue nu til at få slået hul på det her spørgsmål for første gang siden 2013, og det skulle vi selvfølgelig udnytte. Kunne aftalen så være bedre, ja, selvfølgelig kunne den det. Men hvis vi står sammen om at løfte aftalen centralt og lokalt og kollektivt, så tror jeg på, at den både kan gøre noget godt for lærere på skoler med problemer, men også gøre gode skoler endnu bedre.”

Helene Caprani, du er valgt til GL’s hovedbestyrelsen på liste 1, som er samme liste som formanden. Kan du stadig bakke ham op som formand, når I er så uenige om et stort spørgsmål som overenskomsten?
”Ja, det her er er ikke et spørgsmål om formanden. Vi var enige om de krav, vi stillede op til overenskomstforhandlingerne, og vi er også enige om, hvilke problemer, der er ude på skolerne. At vi så er uenige om, hvorvidt resultatet af forhandlingerne er godt nok, det skal der være plads til. Som sagt, hvis det bliver et ja til aftalen, så vil vi gøre alt for at få det bedste ud af aftalen ude på skolerne.

Tomas Kepler, er det ikke et problem for dig, at tre hovedbestyrelsesmedlemmer fra din egen liste ser helt anderledes på overenskomstresultatet, end du gør?
”Nej, det opfatter jeg ikke som et problem. Vi skal kunne rumme denne uenighed – det gør vi på Liste 1, hvor der er højt til loftet, men vi skal også kunne det som hovedbestyrelse og forening, for jeg tror, den afspejler forskellige syn på tingene blandt medlemmerne, som vi så må udfordre hinanden på – men ikke ignorere. Vi har før håndtereret drøftelser, hvor vi har været uenige, og hvor vi så prøver at finde kompromisser – men i en stillingtagen til en overenskomst må det nødvendigvis blive til et ja eller nej. Der skal være plads til debat, og så er jeg glad for, at hele hovedbestyrelsen er enig om, at vi skal have så meget ud af aftalen som muligt.”

10 ud af 13 hovedbestyrelsesmedlemmer anbefaler et ja til overenskomstresultatet.