Det er pædagogikken, livsoplysningen og karakterdannelsen, der skal guide os ud af den blindgyde, vi er havnet i, mener Rasmus Meyer.
Artikel
Formand for Trivselskommissionen: ”Jeg håber, at gymnasielærerne vil træde et skridt frem”Nedtrykthed bliver oversat til depression, uro bliver oversat til adhd, bekymring bliver oversat til angst.
I dag bruger mange børn og unge udtryk fra den sundhedsfaglige verden til at beskrive de udfordringer og bump på vejen, der er en uundgåelig del af livet.
Om Rasmus Meyer
- Formand for Trivselskommissionen.
- Forstander på Krogerup Højskole.
- Uddannet sociolog med en bachelor fra Roskilde Universitet og en master fra The New School for Social Research i New York.
- Gift og har tre drenge på 12, 13 og 15 år.
”Der er sket en patologisering. Vi bruger diagnostiske termer til at forklare almenmenneskelige forhold. Det er en uheldig og selvforstærkende samfundstendens. Vi har fået gjort udfordringer og modgang i livet til noget sygeligt, og det sprog har vores børn og unge overtaget,” siger sociolog og forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer, der er formand for Trivselskommissionen.
Hele den måde, vi som samfund har diskuteret og håndteret trivselsspørgsmålet, er unuanceret og har bidraget til at sygeliggøre børn og unge, der blot oplever modgang, mener han.
Når Trivselskommissionen i morgen offentliggør deres anbefalinger, er det allerførste råd derfor, at vi skal tale om trivsel og mistrivsel på en ny og mere nuanceret måde.
”Vi er nødt til at finde en måde at snakke om trivsel på, hvor vi ikke får det til at være lig med altid at have det godt. Livet rummer lys og mørke, op- og nedture. Trivsel er snarere, at man kan håndtere de perioder, hvor man har det skidt. Bilder vi en generation af børn og unge ind, at man kan gå gennem tilværelsen uden modvind og skrammer, så kommer de til at stå i et skævt forhold til sig selv og tilværelsen,” siger Rasmus Meyer.
Han understreger, at den gruppe af børn og unge, der er syge og kæmper med for eksempel angst eller spiseforstyrrelser, naturligvis skal udredes og behandles – og hurtigere end det sker i dag.
En ”dannelsesopgave”
Trivselskommissionen blev nedsat i august 2023 som led i SVM-regeringsgrundlaget for at få knækket kurven og fundet nye løsninger på et stigende antal børn og unge, der mistrives.
I morgen lander så de endelige 35 anbefalinger, der har til formål at øge trivslen blandt børn og unge i alderen 0-25 år.
Lærerne skal turde at være mennesker.
Det er os alle sammen, der fremover skal tale om trivsel og mistrivsel på en ny måde, siger Rasmus Meyer. Børn og unge selv, deres forældre, pædagoger, lærere og ledere i civilsamfundet. Og altså også landets gymnasielærere.
”Det er en dannelsesopgave at understøtte, at de unge får et andet sprog til at begribe sig selv og tilværelsen med. Det er oplagt at bruge litteraturen, filosofien og kunsten,” siger han.
Og så håber Rasmus Meyer, at gymnasielærerne vil ”træde et skridt frem i stedet for et tilbage”.
”Lærerne skal turde at være mennesker. Står man med et ungt menneske, der oplever et mørke eller en uro, skal man turde træde ind i den samtale og være noget for det andet menneske – og ikke automatisk ekspedere videre til psykologen.”
Med den nuværende trivselsdiskurs er der ifølge Rasmus Meyer en risiko for, at vi ”guider en generation af børn og unge i retning af psykologerne og psykiatrikerne«. Men for den brede gruppe af børn og unge skal svarene findes i familierne, skolerne og civilsamfundet.
”Vi skal revitalisere pædagogikken, livsoplysningen og karakterdannelsen. Det er de discipliner, som skal guide os ud af den blindgyde, vi er havnet i.”
Selvregulering og vedholdenhed
Derfor er en anden af kommissionens anbefalinger netop, at der skal mere fokus på karakterdannelse.
”Vi anbefaler et nyt og anderledes pædagogisk fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse,” siger Rasmus Meyer.
Forskning viser, at det er karakteregenskaber, der er beskyttelsesfaktorer i forhold til mistrivsel, påpeger han.
At børn og unge får nogle gode karakteregenskaber, er både en opgave, som forældre, grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at løfte, mener kommissionen.
”Vi har som samfund været voldsomt optaget af kompetencer og trivsel, og det er også væsentligt. Men det fokus er kommet til at skygge lidt for et fokus på karakteregenskaber,” siger Rasmus Meyer.
”Det handler om at tilføje et tredje ben til skamlen. Ja, vi skal være optagede af, hvor dygtige de unge er, og om de trives, men vi skal også være optagede af, hvilke karakteregenskaber de podes med i mødet med vores uddannelsesinstitutioner.”
Karakterdannelsen er en del af svaret på nogle af de udfordringer, vi står overfor.
Hvordan landets gymnasielærere konkret skal gribe arbejdet an, vil han ikke blande sig i.
”Jeg kommer ikke med en bestemt metode, ligesom jeg heller ikke hverken kan eller vil fortælle, hvordan man skal undervise i tysk eller fysik. Det, der er vores anliggende, er at pege på, at karakterdannelsen er en del af svaret på nogle af de udfordringer, vi står overfor. Det stiller krav til os som forældre, men også til uddannelsesinstitutionerne.”
Ingen trivselskrise
På den ene side er der ifølge kommissionen ikke grobund for at tale om en decideret mistrivselskrise blandt danske børn og unge, som den brede fortælling ellers har lydt. Langt de fleste trives og gør det også generelt set sammenlignet med andre lande.
-
- Langt de fleste børn og unge i Danmark trives. Danske børn og unge trives generelt set sammenlignet med andre lande.
- Over en længere årrække har der været en stigende mistrivsel blandt børn og unge. Den stigende mistrivsel ses ikke kun i Danmark, men på tværs af de vestlige lande.
- Den stigende mistrivsel ses både ved, at andelen af børn og unge med den dårligste trivsel er steget, og at andelen af børn og unge med den bedste trivsel er faldet.
- Der ses en stigning i andelen af børn og unge – i dag omkring 1 ud af 10 – der har en registreret psykiatrisk diagnose.
- Mistrivslen er særlig udbredt blandt de ældste børn og unge. Der ses en lavere trivsel hos piger og unge kvinder end hos drenge og unge mænd.
- Mistrivslen rammer bredt, men der ses en social ulighed, idet børn og unge med god socioøkonomisk baggrund på flere punkter trives bedre. Der ses større mistrivsel blandt modtagere af sociale foranstaltninger, børn og unge fra hjem med psykisk sygdom eller anden alvorlig sygdom samt hos børn og unge med funktionsnedsættelser samt LGBT+-børn og -unge.
Kilde: Trivselskommissionen
På den anden side siger kommissionen, at der over en længere årrække har været stigende mistrivsel blandt danske børn og unge. Den negative udvikling ses både ved, at andelen af børn og unge med dårligst trivsel er steget, og at andelen af børn og unge med bedst trivsel er faldet.
Og der er flere nuancer: Der ses en stigning i andelen af børn og unge – i dag omkring 1 ud af 10 – der har en registreret psykiatrisk diagnose. Men at have en psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse er ikke nødvendigvis det samme som at være i mistrivsel, lyder det fra kommissionen, der er dykket ned i eksisterende forskning og selv har indhentet ny viden.
”Vi ser en række trivselsudfordringer, som vi som samfund skal adressere. Men opgaven er ikke uoverstigelig, og jeg mener faktisk, at vi har gode forudsætninger for at lykkes med den. Det kræver dog, at vi får foretaget et sporskifte, og at vi alle sammen bidrager,” siger Rasmus Meyer.
Det kalder på, at vi som samfund skrider ind og skubber igen over for techgiganterne.
Digital kolonisering
Trivselskommissionen anbefaler også, der skal ske en kraftig regulering af børn og unges digitale liv. Vestens børn og unge har været ”forsøgskaniner i teknologiudviklingen”, siger Rasmus Meyer.
”Det er uden for diskussion, at der er en sammenhæng mellem en række af de trivselsudfordringer, vi ser, og den kommercialiserede digitalisering af børn og unges liv.”
Rasmus Meyer remser op: Andelen af børn og unge, der slås med opmærksomhedsforstyrrelser, er stigende. De unge piger og kvinders forhold til sig selv er udfordret på en ny måde. Børn og unge sover mindre end tidligere. De fysiske fællesskaber er udfordret. Uro i klassen er et voksende problem.
”Det er blot nogle af de urovækkende fakta. Det kalder på, at vi som samfund skrider ind og skubber igen over for techgiganterne, der har fået lov til at kolonisere børn og unges liv. Det vil kræve en kombination af kulturforandring og politisk regulering. Vi kommer med en række konkrete bud, og vi kommer til at gå langt – længere end regeringen ønsker,” siger Rasmus Meyer.
Han vil gerne vente med at gå ind i de præcise anbefalinger, til kommissionen fremlægger rapporten, men afslører dog alligevel, at man blandt andet vil have indført klare mobil- og skærmregler på alle ungdomsuddannelser.
”Det har en del gymnasier allerede gjort i dag, og det er den vej, vi skal videre ud ad,” siger Rasmus Meyer.
Faktaboks med Trivselskommissionens endelige anbefalinger på ungdomsuddannelsesområdet er tilføjet den 25. februar kl. 11.15/red.
Her er Trivselskommissionens anbefalinger til ungdomsuddannelserne
-
Kommissionen anbefaler, at alle – de unge selv, deres forældre, pædagoger, lærere og civilsamfundet – gør sig umage for at ændre den måde, der tales om trivsel og mistrivsel på, så almenmenneskelige forhold ikke beskrives med sundhedsfaglige begreber.
-
Kommissionen anbefaler, at den pædagogiske praksis i højere grad skal styrke de unges karakterdannelse. Det er egenskaber som selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner, relationskompetencer og ansvarsfølelse, der ifølge kommissionen skal styrkes.
-
Kommissionen anbefaler, at der indføres lovkrav om, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik.
Politikken skal have særligt fokus på at undgå forstyrrende og distraherende brug af smartphones og kommercielle tjenester på f.eks. computere i undervisningssituationer, men den kan også være mere vidtgående med henblik på at understøtte de unges fysiske fællesskaber og aktiviteter.
Det skal ikke længere være muligt at se porno, shoppe, gamble eller game på skolernes internet. Derfor anbefales det, at alle ungdomsuddannelser indfører firewalls, som skal spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider, apps og tjenester.
Kommissionen anbefaler også, at alle omklædningsfaciliteter på ungdomsuddannelser skal være smartphonefri rum.
-
Kommissionen anbefaler, at alle ungdomsuddannelser tilrettelægger en alkoholfri studiestart, og at man udarbejder og implementerer en alkoholpolitik.
-
Kommissionen anbefaler, at regeringen ændrer karakterskalaen, så der er mindre spring mellem skalaens karakterer, og så trinbeskrivelserne i mindre grad fokuserer på mangler. Det skal ske med afsæt i arbejdet fra den tidligere ekspertgruppe fra 2020.
Desuden anbefaler kommissionen, at der igangsættes en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang den løbende brug af karakterer kan anvendes mere hensigtsmæssigt i gymnasiet med henblik på at reducere oplevelsen af pres hos eleverne.
-
Kommissionen anbefaler, at der skal tages stilling til grundforløbets opbygning på de treårige gymnasiale uddannelser.
-
Kommissionen anbefaler, at de nationale trivselsmålinger på ungdomsuddannelserne fastholdes, men revideres. Blandt andet skal målingerne også afdække, hvordan trivslen er blandt særlige elevgrupper som elever med handicap og lgbt+-elever.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode