Fokus på karakterer undertrykker dannelse

For meget fokus på karakterer skader dannelsen. Det var en af pointerne, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Gymnasieskolernes Rektorforening indbød til debat om dannelse i uddannelserne.
Rektor Hanne Leth Andersen fra RUC fortalte, at et stort problem i gymnasiet i dag er, at gymnasieeleverne primært er så styrede af, at de skal have et bestemt snit.

”De er ikke så optagede af, hvad de skal kunne, men af at de skal have et bestemt snit for at komme ind på uddannelsen,” sagde Hanne Leth Andersen og uddybede:
”Det betyder, at i stedet for at gymnasiet kommer til at virke dannende på en elev, så vil eleven være styret af at opnå et snit.”

Tilretter undervisning efter eksamen
Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL er enig med Hanne Leth Andersen.

”Eksamen fylder alt for meget, og det styrer alt for meget af undervisningen. Problemet er, at det fremmer nogle bestemte kompetencer, når man bliver målt med et bestemt tal ved eksamen,” sagde GL’s formand.

Men Hanne Leth Andersen bør vende synspunktet imod hende selv og universiteterne, som jo er dem, der stiller karakterkravene, påpegede Annette Nordstrøm Hansen.

”Vi har nogle elever, der arbejder målbevidst, og som vi selvfølgelig skal hjælpe til at opnå deres mål om at komme ind på drømmestudiet. Det er belastende for de unge, som rigtig gerne vil noget i livet, at de er så fokuserede på eksamen, og det betyder, at vi tilretter undervisninger rigtig meget efter det,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Det var Hanne Leth Andersen ikke helt enig i.

”Vi stiller kun krav om niveauer på fag alt efter uddannelse, men ikke brede karakterkrav. Problemet er, at vi optager bredt og ikke efter, hvad eleven kan i det enkelte fag. Og det er jo det, som har betydning.”

En elev er en vare
Problemet er den måde, som uddannelsessystemet er skruet sammen på, sagde Mathilde Lynggaard Vinther, der fra 1. juli bliver ny formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Der er en for snæver relevans- og varetænkning i uddannelsessystemet, og det udfordrer dannelsen,” sagde Mathilde Lynggaard Vinther og fortsatte:
”Vi bliver let til en vare med et tal stemplet i panden.”

Nogle af grundene til denne relevanstænkning er, at alt skal effektiviseres, og at uddannelsessystemet lægger op til, at man skal hurtigt i gang med og igennem uddannelsen og for guds skyld ikke dobbeltuddanne sig, sagde Mathilde Lynggaard Vinther. 

”Den snævre relevanstænkning skaber et system, hvor vi skal have et job, men hvis man snakker om dannelse i uddannelsen, så lægger det op til, at vi skal have otte til ni jobs igennem livet, som virkeligheden ser ud i dag,” sagde hun.

Snak sammen – ikke brobygning
En anden hindring i uddannelsessystemet er, at lærerne i uddannelsessystemet ved for lidt om hinanden, sagde Hanne Leth Andersen.

”Vi skal have flere diskussioner  på tværs om, hvilke vidensidealer og fagtænkninger der ligger bag folkeskolen, gymnasiet og universitetet. Vores fagtænkning er alt for forskellig – og vi taler ikke nok sammen. Vi laver brobygning, men det er ikke at tale sammen,” sagde hun og foreslog:

”Vi skal være sammen i nogle efteruddannelsesforløb og i nogle fagforløb på tværs af uddannelserne, for vi er fælles ansvarlige for det her uddannelsessystem.”

Professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School, vil tilbage til nogle af de klassiske idealer, hvor man læser grundbøger i stedet for kompendier.

”Unge skal læse grundbøgerne, så de får indtryk af den samlede argumentation i stedet for at læse et kompendium, hvor en fortvivlet lektor forsøger at opsummere 1.700 sider på 17 sider,” sagde Ove Kaj Pedersen og uddybede:

”Der er ingen større glæde end at komme igennem et større forfatterværk og forstå, hvad man har læst.”

Med bemærkningen: ”Vi skal tilbage til en autoritativ, autoritær pædagogik,” afsluttede Ove Kaj Pedersen debatten.