Flere studerer naturvidenskab og sundhed efter reformen

Inden for en række år vil et stort antal læger, farmaceuter, matematikere, dataloger og mange andre med en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse træde ud på det danske arbejdsmarked.

Der er nemlig flere studenter fra den nye gymnasiereform, som går den naturvidenskabelige eller sundhedsfaglige vej i uddannelsessystemet. Det viser en helt ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Undersøgelsen har fulgt fire studenterårgange 2006 og 2007 fra før reformen og 2008 og 2009 efter reformen og zoomet ind på, hvor de er to et halvt år efter, de afsluttede gymnasiet.

Fra 2006 til 2009 er der blevet optaget 15 procent flere studenter på de lange videregående uddannelser både inden for naturvidenskab og sundhed. I absolutte tal er stigningen større fordi, der i samme periode blev optaget flere unge i gymnasiet.

Større krav
Projektleder på EVA, Mikkel Bergqvist mener, det er overraskende set i lyset af, at optagelseskravene til uddannelserne samtidig er steget.

"Mange har været nervøse for, om ansøgerne kunne opfylde de nye adgangskrav til uddannelserne, der blev skærpet i 2008. Men det viser sig, at det med gymnasiereformen er lykkedes at give de studerende de rette fagkompetencer, som er nødvendige for at komme ind på uddannelserne,” siger han.

Naturvidenskaben styrket
En af intentionerne med den nye gymnasiereform var at styrke det naturvidenskabelige.

”Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor flere unge søger ind og bliver optaget på naturvidenskabelige videregående uddannelser. Men det kan skyldes, at den naturvidenskabelige del er styrket i gymnasiet. Der er for eksempel skabt et naturvidenskabeligt grundforløb og naturvidenskabelige studieretninger. I en undersøgelse, som EVA offentliggjorde i 2009, pegede både lærere og ledere på, at de naturvidenskabelige fag i gymnasiet var blevet mere eksperimentiel orienteret, og at det skabte interesse og motivation blandt eleverne,” siger Mikkel Bergqvist.

Flere studenter bliver også optaget på de mellemlange videregående uddannelser inden for sundhed – for eksempel sygeplejerske – men her er stigningen knap så stor.

Til gengæld er andelen af en studenterårgang, som tager en lang eller mellemlang teknisk uddannelse – for eksempel ingeniør blevet mindre i perioden. I absolutte tal er der dog flere studenter, som tager en teknisk uddannelse efter reformen, men det skyldes, at flere unge går i gymnasiet.

Hul i myten
Undersøgelsen sætter samtidig fokus på, hvor mange studenter, som tager suppleringskurser for at blive optaget på en videregående uddannelse. Det har tidligere været fremme i medierne, at mange studenter efter gymnasiereformen tager suppleringskurser, men undersøgelsen slår hul på det billede.

Fra studenterårgangen 2009 afsluttede 20 procent et suppleringskursus. Mens tallene var henholdsvis 16 og 21 procent fra 2006- og 2007-årgangene.

”Det slår hul på myten om, at gymnasiereformen i sig selv har betydet, at flere unge må tage suppleringskurser,” siger Mikkel Bergqvist.

Når der alligevel er flere unge, som tager suppleringskurser nu end tidligere, kan det hænge sammen med, at mange studenter fra tidligere årgange har tilmeldt sig kurser. 

Dokumentation: Undersøgelsen fra EVA