Artikel
Flere gymnasier skruer ned for karaktererne
Greve Gymnasium undervisning

Flere gymnasier skruer ned for karaktererne

Eleverne i 38 af landets nye 1.g-klasser får færre karakterer og mere mundtlig feedback. Det nye forsøg skal kvalificere debatten om karakterer, siger undervisningsminister Merete Riisager.

En del af de nye 1.g’ere, der i disse dage begynder på landets gymnasier, får færre karakterer end normalt.

15 gymnasier har nemlig fået grønt lys af Undervisningsministeriet til at skrue ned for antallet af karakterer. Til gengæld skal der skrues op for den mundtlige feedback.

Forsøget skal skabe mere viden om, hvordan man bedst kan anvende ikke-karakterbaseret feedback i gymnasiet. 

”Målet er at få undersøgt, hvilken betydning brugen af karakterer har i gymnasiet, og hvad man skal sætte i stedet, hvis man giver eleverne færre karakterer,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Skal kvalificere debat
Ministeren håber, at forsøget kan kvalificere debatten om karakterer. Hun er selv kendt som en varm fortaler for karakterer.

”Kigger man på den eksisterende forskning, ser det ud til, at de dygtigste elever godt kan navigere i mere formative tilbagemeldinger, hvorimod fagligt svagere elever og elever fra ikke-boglige hjem har sværere ved det. Det kan forsøget gøre os klogere på,” siger Merete Riisager.

Forsøget med de såkaldte karakterfrie klasser er en del af den nye gymnasiereform, der netop er trådt i kraft. Reformen indeholder et generelt krav om mere formativ feedback.

”Men spørgsmålet er, om den formative feedback bliver bedre af, at man tager karaktererne helt ud. For mig at se er den ideelle situation, at eleverne får begge dele,” siger Merete Riisager.

Fraviger bekendtgørelsen
De 15 forsøgsskoler må oprette en række 1.g-klasser, hvor eleverne kun får karakterer i de fag, de afslutter. I de øvrige fag kan de slippe for både standpunkts- og årskarakterer.

Dermed får skolerne lov til at fravige kravet i den nye bekendtgørelse om, at eleverne på stx, hhx og htx minimum skal modtage standpunktskarakterer én gang årligt samt årskarakterer.

Forsøgsskolerne kan dog vælge at give årskarakterer i de ikke-afsluttende fag. Det har omkring halvdelen af skolerne valgt.  

Desuden kan skolerne undlade at give karakterer i de skriftlige opgaver.

I stedet for karakterer forpligter skolerne sig til at give eleverne en systematisk, mundtlig evaluering.

Plads til at begå fejl
En af de skoler, der er med i det nye forsøg, er Gefion Gymnasium i København. Her har man allerede i et par år arbejdet med at skrue ned for standpunktskaraktererne og op for den mundtlige feedback.

I det seneste skoleår har ingen af skolens klasser fået standpunktskarakterer i efterårssemestret, og karaktererne for de skriftlige afleveringer er også blevet droppet, fortæller vicerektor Jakob Stubgaard.

”Vi ville flytte elevernes fokus væk fra karaktererne og over på det at lære noget, og erfaringerne har været rigtig gode. Derfor er det oplagt at gå med i forsøget, så vi kan fortsætte arbejdet,” siger han.

Undervisningsministeriet har krævet, at de 15 forsøgsskoler både har karakterfrie og almindelige 1.g-klasser. I alt bliver der oprettet 38 karakterfrie 1.g-klasser i dette skoleår.

På Gefion Gymnasium bliver 7 ud af skolens 15 nye 1.g-klasser karakterfrie. Jakob Stubgaard glæder sig til forsøget.

”I dag har mange elever for meget fokus på at få gode karakterer og for lidt på at lære noget. Når man ikke giver karakterer, opstår der et frirum, og det skal vi bruge til at skabe et træningsagtigt miljø, hvor eleverne får plads til at udforske og begå fejl,” siger han.

Gavner alle
Skolens erfaringer er, at der opstår en tættere relation mellem lærer og elev, når man bytter karaktererne ud med fremadrettet, mundtlig feedback. Og at det både gavner dygtige og svage elever.

”For de dygtigste elever er det godt at få fjernet presset for altid at skulle præstere. For de svagere elever er det godt, at de ikke altid skal føle sig som et 02-tal. Ved mundtlig feedback kan man bedre få sat et udviklingsmål, der kan motivere dem,” siger Jakob Stubgaard.

De 15 forsøgsskoler har alle skullet redegøre præcist for, hvad feedbacken skal bestå af, når karaktererne er væk, og hvordan den skal integreres i den daglige undervisning.

”Hos os får hver elev minimum én samtale med alle deres lærere i løbet af 1.g. Fokus bliver på, hvad de kan gøre bedre fremadrettet. Desuden kommer eleverne til at lave mere skriftligt arbejde på skolen, hvor vi også styrker den mundtlige vejledning og dropper karaktererne,” siger Jakob Stubgaard.

Mere forpligtende
Også Langkaer Gymnasium vest for Aarhus deltager i forsøget for at bygge videre på gode erfaringer.

I sidste skoleår arbejdede skolen i en 1.g-klasse og en 1.hf-klasse med såkaldt mindset-baseret undervisning, der går ud på at skabe en klasserumskultur, hvor eleverne tør fejle og ikke tænker i karakterer konstant.

”Formålet har været at flytte elevernes fokus fra præstation til læring, og det, synes jeg, er lykkedes,” siger vicerektor Marie Kongskov.

Individuelle evalueringssamtaler i stedet for karakterer har været en central del af indsatsen. 

”En af vores positive erfaringer er, at det styrker relationen mellem lærer og elev. Dermed bliver evalueringen mere forpligtende,” siger vicerektor Marie Kongskov og uddyber:

”Når eleverne har en grundigere samtale med deres lærere om, hvordan de kommer videre, reflekterer de i højere grad over deres styrker og svagheder og handler på det. Og lærerne føler sig måske også mere forpligtet til at se og sætte ord på den enkelte elevs faglige udvikling.”

Del af hverdagen
På Langkaer Gymnasium bliver to ud af fem nye 1.g-klasser karakterfrie, når grundforløbet er overstået.

Sidste skoleår begyndte skolen at udvikle en evalueringsmodel, som lærerne brugte, når de skulle holde evalueringssamtaler med eleverne. Som modellen ser ud nu, er det lærerne, som definerer, hvilke læringsmål der er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan også bruge modellen til selv at evaluere deres læreproces.

”Evalueringsmodellen er på ingen måde færdig. Vi vil justere den i takt med, at vi gør os nogle flere erfaringer,” siger Marie Kongskov.

Skolen vil også i højere grad have den mundtlige evaluering indarbejdet i den daglige undervisning, så den ikke kun foregår få gange om året.  

”Ambitionen er at udvikle en fleksibel evalueringsmodel, som både kan bruges til kortere undervisningssekvenser og længere forløb,” forklarer den aarhusianske vicerektor.

Hun er ikke i tvivl om, hvor den største udfordring ligger:

”Mange af lærerne er kommet rigtig langt med at evaluere det skriftlige arbejde formativt, men der er stadig en udfordring med at evaluere elevernes mundtlige indsats, hvor det kan være sværere at opstille tydelige læringsmål,” siger Marie Kongskov.

De 15 forsøgsskoler

Følgende skoler er med i forsøget:

  • Erhvervsskolerne Aars
  • Gefion Gymnasium
  • Hasseris Gymnasium
  • Helsingør Gymnasium
  • Ingrid Jespersens Gymnasieskole
  • Københavns Åbne Gymnasium
  • Langkaer Gymnasium
  • Nørre Gymnasium
  • Nørresundby Gymnasium og HF
  • Odense Tekniske Gymnasium
  • Roskilde Handelsskole
  • Rønde Gymnasium
  • Silkeborg Business College
  • Slotshaven Gymnasium
  • Viborg Katedralskole

Kilde: Undervisningsministeriet

Forsøg med karakterfrie klasser

De deltagende skoler er fritaget for kravet om at give standpunktskarakterer mindst én gang i løbet af skoleåret.

Skolerne må også lade være med at give årskarakterer.

Karakterfritagelsen gælder kun for de ikke-afsluttende fag.

Forsøget er kun for 1.g-klasser.

Skolerne deltager i forsøget i skoleåret 2017/2018 og 2018/2019.

Forsøget bliver fulgt og evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Der kommer en midtvejsevaluering i august 2018.

 

Kilde: Undervisningsministeriet

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater