Finansministeriet: Skattelettelse bedre investering end uddannelse

Når mennesker får en uddannelse, er det en god forretning for både dem selv og for samfundet. Den enkelte vil med en uddannelse tjene flere penge, betale mere i skat og vil med større sandsynlighed undgå ledighed.

Den sammenhæng har Finansministeriet og økonomer vist i flere beregninger og analyser.

Men betyder det så ikke, at hvis vi skærer ned på uddannelse, så er det en dårlig investering for samfundet?

Det korte svar er nej, hvis man spørger i Finansministeriet. Eller sagt på en anden måde: Med de regnemetoder, som Finansministeriet bruger, så har det ingen effekt at bruge færre eller flere penge på uddannelse.

Finansministeriet regner ­ikke med såkaldte dynamiske effekter af at bruge penge på offentlig velfærd som børnehaver, sygehuse eller gymnasier. Det er på papiret kun en ­udgift.

Overvismand og formand for De Økonomiske Råd Michael Svarer mener, det ville give et mere balanceret billede, hvis Finansministeriets regnemetoder også inkluderede effekter af at skrue op for investeringerne eller at skære ned for forbruget i det offentlige.

“Der er teoretisk og empirisk belæg for at forvente, at det har en effekt, når man bruger flere eller færre penge på et velfærdsområde, for eksempel uddannelse. Det vil derfor give et bedre grundlag at træffe politiske beslutninger på, hvis man finder metoder til at beregne effekterne af udgifter i det offentlige,” siger Michael Svarer.

Skæve beregninger
Mens investeringer i uddannelse eller ældrepleje alene regnes som en udgift, regner Finansministeriet derimod med dynamiske effekter af skattelettelser.

Det betyder, at hvis politikerne foreslår at give en topskattelettelse for en milliard kroner, så kan en del af udgiften finansieres ved, at nogle af pengene kommer tilbage igen. Finansministeriet regner nemlig med, at danskerne arbejder mere ved en skattelettelse og dermed betaler flere penge tilbage i skat.

Men ifølge Michael Svarer kan det give et skævt billede af økonomien kun at regne med effekter af skat og ikke af udgifter til velfærd.

“Når man ser på effekterne af skat, så bør man selvfølgelig også tilstræbe at regne på effekterne af de offentlige udgifter,” siger Michael Svarer.

Meget svært at se effekt
I en redegørelse fra Finansministeriet fra 2018 om dynamiske effekter af offentligt forbrug skriver ministeriet, at der er en række udfordringer ved at regne med dynamiske effekter ved at investere i offentlig velfærd. Ministeriet mener groft sagt, at det kan være meget vanskeligt at forudsige, hvad effekterne er af at bruge penge i det offentlige, og i forhold til uddannelse er det en meget langsigtet investering.

Michael Svarer mener dog, at det bør kunne lade sig gøre at forske i og indsamle tilstrækkelig med empiri til at kunne lave regneprincipper for, hvad det betyder at bruge flere eller færre kroner på daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

“Det er komplekse beregninger, og det vil også altid være forbundet med usikkerhed, hvad offentlige investeringer vil have af effekt for de offentlige finanser,” siger han. 

Han peger på, at der også er stor usikkerhed ved, hvor mange penge som kommer retur i statskassen, hvis et politisk flertal vælger at give en skattelettelse.

Stor usikkerhed ved skat
I den seneste redegørelse om dansk økonomi fra De Økonomiske Råd fra efteråret 2018 peger vismændene netop på denne store usikkerhed. Ifølge nye analyser foretaget af De Økonomiske Råd vil der være en usikkerhed på mellem minus 31 procent og plus 87 procent, i forhold til hvor meget borgerne vil returnere i statskassen ved en topskattelettelse.

En topskattelettelse kan altså teoretisk set betyde, at danskerne vælger at arbejde mindre og dermed skaber et endnu større hul i statens pengekasse, eller omvendt skruer voldsomt op for arbejdet og betaler næsten hele skattelettelsen tilbage.

“Der er en betydelig usikkerhed forbundet med effekterne af ændringer i skat, og det skal man huske,” siger Michael Svarer.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl påpeger også, at der er en ubalance mellem at regne med dynamiske effekter af skat, men ikke af udgifter til for eksempel uddannelse.

“Danmark er et af de mest velstående lande i verden blandt andet på grund af uddannelse, og derfor bør vi også have metoder til at kunne beregne, hvad de voldsomme nedskæringer på uddannelse betyder for vores økonomi på lang sigt,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V). Finansministeriet henviser til finansordfører for Venstre Jacob Jensen. Han er dog ikke vendt tilbage på Gymnasieskolens henvendelser.