Faglige foreninger uenige om gymnasieelevers faglige niveau

Matematiklærerne oplever, at nogle af eleverne i gymnasiet har et for lavt fagligt niveau i matematiktimerne. Nogle elever ville være bedre tjent med en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet, mener formanden for matematiklærerforeningen, Morten Olesen.  

Eller sagt på en anden måde: For mange unge vælger ifølge formanden at gå i gymnasiet.

Han uddybede sine synspunkter i artiklen Formand for matematiklærerne: For mange går i gymnasiet i sidste uge.

Gymnasieskolen.dk har talt med formændene fra tre andre faglige foreninger og spurgt dem, om de også mener, at flere elevers faglige niveau er for lavt til gymnasiet? To er uenige og en er enig.

Tak til Harry Potter
Formand for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf Bodil Hohwü Nielsen mener ikke, det faglige niveau i engelsk er dykket, selv om mange flere unge går i gymnasiet i dag.

”Det er måske anderledes med engelsk end med matematik, men i engelsk har vi ikke et problem med at legitimere faget. Alle unge uanset baggrund ved godt, at de har brug for at kunne tale engelsk. Vi behøver derfor ikke overbevise dem om, at det er vigtigt,” siger hun.

Som i alle andre fag er der også stor forskel på, hvad eleverne kan i engelsk, når de begynder i gymnasiet. Nogle har været et år i highschool i USA, mens andre har kæmpet med den engelske grammatik i folkeskolen. Men ifølge Bodil Hohwü Nielsen er de unge i dag samlet set gode til engelsk.

”De har spillet computerspil på engelsk, hørt rapmusik og set film, og så skal vi sende en stor tak til Harry Potter, som har fået mange til at læse engelsk,” siger hun.

Succes undervejs
Hun erkender dog, at nogle elever er fagligt svage, men det er ikke en udvikling, som er slående, mener hun.

”Vi kan ikke bestemme, hvor mange som vælger at gå i gymnasiet. Vores opgave er at hjælpe eleverne ind i gymnasiet, give dem succeser undervejs og hjælpe dem til at få et ordentligt resultat. Den opgave kan vi godt løse med de elever, som vælger gymnasiet i dag,” siger hun.

Hvem er Klaus Rifbjerg?
Formand for fraktionen for de gymnasiale uddannelser under Dansklærerforeningen, Claus Nielsen, mener, at niveauet for en de fagligt svageste elever i gymnasiet stille og roligt er dalet, samtidig med at flere elever bliver optaget i gymnasiet.

”Det gælder for eksempel i forhold til sprog og grammatik, som flere elever har fået meget sværere ved end tidligere,” siger Claus Nielsen.

Litteratur er også et af de store områder i danskfaget i gymnasiet, hvor der er sket et fagligt fald.

”Forfattere, som det før var selvindlysende, at gymnasieelever havde hørt om, er der flere, som ikke kender. Det kan være Klaus Rifbjerg eller Karen Blixen. Der var tidligere en forståelse og viden om mange ting, som ikke er der i lige så høj grad længere,” siger Claus Nielsen.

Han genkender formanden for matematiklærerforeningens oplevelse af, at elever har sværere ved at koncentrere sig om faget.

”Mange kolleger oplever, at eleverne har meget svært ved at koncentrere sig om at læse større værker. Det er sket inden for de senere år,” siger Claus Nielsen, som dog også erkender, at verden og mediebilledet er blevet langt mere fragmenteret i de senere år. Bogen har for eksempel fået større konkurrence fra sociale medier etc.

Han roser også eleverne for at klare sig bedre, når undervisningen handler om medier. Retorik, argumentation, logik, appelformer og så videre er der også mange elever, som har godt styr på.

Claus Nielsen vil ikke komme med et bud på, hvad de fagligt svageste elever skal lave, hvis de ikke skal på gymnasiet. Men han mener, det er synd, hvis nogle elever skal trækkes gennem gymnasiet, uden de fagligt set er rustede til det.

”Spørgsmålet er, om gymnasiet er blevet en for stor succes? Vi oplever, at nogle elever vælger gymnasiet mere på grund af det sociale end på grund af det faglige indhold i uddannelsen,” siger Claus Nielsen.

Fysik for alle
Alle elever på stx skal have fysik på C-niveau. Frank Lisberg Borum, som er formand for fysiklærerforeningen, oplever dog ikke, at de mange elever i gymnasiet, har sænket det faglige niveau i faget.

”Jeg er uenig i, at der er for mange, som går i gymnasiet. Det er mit indtryk, at langt hovedparten af de elever, som starter i gymnasiet, er i stand til at gennemføre uddannelsen,” siger Frank Lisberg Borum.

Spørgsmålet er, om det i sig selv er at mål at gennemføre gymnasiet?

”Det har altid en værdi at tage en studentereksamen. Gymnasiet er også almendannende, og det i sig selv har en værdi. Det er ikke vigtigt, at alle får et højt karaktergennemsnit og senere tager en lang uddannelse,” siger han.