GL om reform: Husk at spørge lærerne til råds

Overordnet set er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) godt tilfreds med regeringens gymnasieudspil.

“Der er positive ting, som lægger sig meget fint opad de tanker, som GL har haft til forbedringer af gymnasiet,” siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

Hun nævner blandt andet, at det er et godt tiltag at gøre de forskellige gymnasiale uddannelsers profiler klarere samt at styrke studieretningerne.

“Det er vigtigt at styrke fagligheden blandt andet ved at styrke studieretningsgymnasiet. Samtidig skal studieretningerne være gennemskuelige for eleverne, så de træffer deres valg af studieretning på et kvalificeret og oplyst grundlag,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Fokus på kvalitet
Regeringen foreslår også at åbne op for nye eksamensformer, og den tankegang er GL helt med på.

“Eksamen bør i større udstrækning, end den gør nu, afspejle den daglige undervisning. Vi skal naturligvis stadig måle elevernes faglige niveau til eksamen, men det kan måske gøres på en lidt anderledes måde for eksempel i form af projekt-eksamen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

GL har i længere tid efterspurgt, at man tjekker det faglige niveau i gymnasiet, da uddannelsen længe har måttet stå model til udsagnet om, at studenterne ikke er dygtige nok. Derfor er GL positiv over for regeringens fokus på kvalitet i uddannelsen.

“Vi har brug for en løbende opfølgning på, om vi gør eleverne dygtige nok. Vi synes, at det er vigtigt at inddrage internationale forskere i den vurdering,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

For mange timer
Men træerne vokser dog ikke helt ind i gymnasiehimlen med regeringens udspil, mener GL-formanden.
Regeringen foreslår et øget antal undervisningstimer i 1. og 2. g og i 1.hf.
Det skal ske ved, at stx og hhx skal have 50 ekstra undervisningstimer, og htx skal have 25 undervisningstimer ekstra.
Derudover skal eleverne have mere omlagt skriftlighed, der også vil resultere i flere undervisningstimer.
Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, at de ekstra timer vil give det faglige løft, som man efterspørger.

“Jeg er bekymret for konsekvensen af de meget lange skoledage, som eleverne vil få. Man skal huske, at de ikke har fri, når de går hjem. Konsekvensen kan være, at eleverne ikke får tid til at fordybe sig i det faglige, når de er hjemme,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ifølge GL’s beregninger vil de forskellige forslag betyde, at eleverne skal have op til 180 timer mere i 1. og 2. g.  

Manglende tillid til lærerne
Annette Nordstrøm Hansen understreger, at hun synes, at omlagt skriftlighed er en god idé, men hun undrer sig over, at det lige er 50 procent af elevernes skriftlige arbejde, der skal foregå i klassen, som regeringens udspil lægger op til.

“Det er et lidt tilfældigt tal, og her savner jeg, at regeringen har tillid til lærerne og skolerne. De kan bedst vurdere, hvilket behov eleverne har for omlagt skriftlighed,” siger hun.

Tilliden til lærerne og skolerne er nok det, som Annette Nordstrøm Hansen savner mest ved gymnasieudspillet.

“Jeg synes, at man politisk går meget ned i detaljen med planlægningen af undervisningen uden at overlade nogen valg til dem, der faktisk ved allermest om pædagogik og unges læring,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

”Man vil sætte mange tiltag i gang, og så undrer det mig, at man ikke mener, at det vil medføre væsentlige merudgifter."

Hun synes, at det havde været på sin plads, at regeringen i forbindelse med udspillet havde fundet penge til de meget fine ambitioner.