Et godt gymnasium tør at sætte kontroversielle emner på skemaet

Maja Bødtcher-Hansen er nytiltrådt formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium og med i en referencegruppe, som arbejder for lærernes og undervisernes ytringsfrihed. Med andre ord har hun mange kasketter at veksle mellem. Men at arbejde med kontroversielle emner går igen på tværs af alt arbejde, hun laver.

Hvad der er kontroversielt, og hvilke emner der er kontroversielle, kan ifølge hende ikke defineres. Det afhænger af hvor man er, hvilket fællesskab man er i, og hvilken tid man hører til. På en skole vil krigen i Gaza sætte store følelser i gang, mens eleverne på en anden er mere optaget af klimakrisen.

”Man kan ikke sige, at her er fem emner, der altid vil være kontroversielle. Men min erfaring har vist, at noget typisk bliver kontroversielt, hvis det er svært at tale om.”

Nødvendige emner
I de smukke kontorlokaler hos Danske Gymnasier et stenkast fra Christiansborg har Maja Bødtcher-Hansen spidset blyanten og gjort sig nogle tanker om, hvordan kontroversielle emner bør forme dele af undervisningen ude i de danske gymnasier.

Hun mener, at kontroversielle emner er nødvendigt i et klasseværelse. Selvom det kan blive følsomt, ubehageligt eller svært, så er det en del af dannelsen af eleverne, siger formanden.

”Det er en del af at kunne begå sig i samfundet, at man også kan rumme andre synspunkter end ens eget. At man er i stand til at lytte, og ligeledes at man oplever at blive hørt,” siger hun og uddyber:

”Netop kontroversielle emner er sindssyg god træning, som styrker eleverne til at rumme forskellighed og forskellige holdninger. I bund og grund at indgå i uenighedsfællesskaber.”

Når modulet er slut går snakken blandt eleverne på gangene. Og det er vigtigt for lærerne at have en finger på pulsen og bringe emnerne, som fylder udenfor klasselokalerne, ind i klasselokalerne. Både for eleverne og lærerne.

”Hvis vi ikke tager de emner op i klasseværelserne, som fylder for eleverne, så gør de det selv ude på gangene. Og det kan splitte en skole ad. Ved at en lærer kan facilitere diskussionen, kan vi håbe, at eleverne får en bedre forståelse af andres synspunkter. Emner går ikke væk, fordi vi ignorerer dem i undervisningen.”

Elevernes udvikling
Eleverne er blevet bedre til at aflæse hinanden og tænke over, hvordan man taler om ting. Unge mennesker i dag siger mere fra. De er blevet bedre til at sætte ord på, de følelser de har, mener formanden. Og det er en god udvikling.

”Vi har en ungdom, der gerne vil tale om de ting, der rører på sig ude i samfundet. Læg mærke til, hvor meget de unge i dag sætter ord på de problematikker, og det de oplever som værende kontroversielt. Følelsen af at blive holdt udenfor, følelsen af at være presset, og alle de her ting. De unge vil gerne have de samtaler med os, og vores skole bliver superrelevant, når vi tør tage dem,” fortæller Maja Bødtcher-Hansen, mens hun læner sig frem i stolen og uddyber:

”Vi skal lige vænne os til, hvor meget de unge faktisk er villige til at tale om de kontroversielle emner. Uanset om det er Israel-Palæstina, seksualitet eller noget helt tredje. Det tror jeg faktisk er en større omvendelse for os, end for dem. Derfor oplever jeg, at kontroversielle emner kan være en metode til at gøre vores fag og uddannelse relevant for eleverne. ”

Hun anerkender dog, at for den enkelte lærer, kan der godt være udfordringer med at undervise i emner, der kan opfattes som kontroversielle. Hvor udbredt de udfordringer er, er netop en del af arbejdet i den referencegruppe om kontroversielle emner og selvcensur blandt lærere, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nedsat, og som Maja Bødtcher-Hansen sidder med i.

”Jeg ville selv være påpasselig med at træde ind i et klasselokale og undervise i kontroversielle emner. Det kræver vidensdeling lærerne mellem og reflektering om, hvordan man kan undervise i det på en god måde.”

Det er dog for tidligt at udtale sig om resultater af gruppens arbejde.

Kontekst betyder alt
Hvorvidt et emne er kontroversielt handler om kontekst, mener formanden.

”Man kan ikke tage ét undervisningsforløb fra et gymnasium i Tarm og tage det direkte ind på Nørrebro,” siger hun og smiler, mens hun forklarer:

”Det hele handler om rammesætning på de enkelte gymnasier. Hvis man har et forløb, hvor man ved, der vil være nogle elever, der vil være stødt, så handler det om at forberede eleverne på det. Fortælle eleverne, hvad konteksten er, og på den måde passe på relationerne mellem lærerne og eleverne,” fortæller hun.

Derfor er det umuligt at lave generelle regler for, hvordan og hvornår man skal undervise i kontroversielle emner, mener hun og understreger det vigtige i at turde undervise i kontroversielle emner:

”Men jeg synes, et godt gymnasium er et gymnasium, der tør at møde eleverne og undervise i de emner, der er kontroversielle. På den måde bliver det et gymnasium, der afspejler sig i tiden. Jeg synes, at det er væsentligt, at gymnasiet bliver et sted, hvor vi tager det op, der rør sig.”

Læs temaet om konfliktstof i undervisningen i næste nummer af Gymnasiekolen, som udkommer i uge 16.