Er gymnasielærere på fleksjob et problem?

Regeringen har foreslået en fleksjobreform, som vil skubbe rigtig mange fleksjobbere ud af arbejdsmarkedet, hvis den gennemføres. Forslaget vil i realiteten afskaffe fleksjobmuligheden for akademikere – og altså også for gymnasielærere. Det er ikke acceptabelt.

Når repræsentanter for regeringen har skullet forklare deres forslag i medierne, har de gang på gang brugt gymnasielæreren som eksempel på brugen af fleksjob. Her kan man let få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet.

Det er på ingen måde tilfældet. Fleksjobordningen er ikke en gavebod. En fleksjobaftale indgås efter grundige undersøgelser, arbejdsprøvninger og så videre. Misbrug er ret usandsynligt.

Jeg ved, at en del kolleger er gået ned med stress og kun med lodder og trisser er kommet tilbage. Det er GLs erfaring, at fleksjob fungerer rigtig godt for gymnasielærere med alvorlige lidelser som for eksempel gigt, kræft og hjertesygdomme. I det omfang gymnasielærerne overhovedet kan, bruger de deres arbejdskraft. Alternativet ville være, at de opgiver arbejdsmarkedet og søger enten alders- eller invalidepension i MP Pension. Det er naturligvis billigere for de offentlige kasser, men betyder et mindre udbud af arbejdskraft og et mindre rummeligt arbejdsmarked.

I regeringens forslag er tilskuddet til fleksjob drastisk beskåret. Regeringen vil “målrette” fleksjobordningen, så den primært tilgodeser lavtlønnede og ikke som i dag forstås akademikere og andre “højtlønnede”. Regeringen foreslår at “vende de offentlige tilskud rundt”, så de største tilskud ikke længere gives til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til fleksjobansatte med de laveste lønninger. Derudover foreslår regeringen, at arbejdsgivere kun skal betale løn for de timer, den fleksjobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.

Det skal i praksis gennemføres ved en tilskudsmodel, hvor tilskuddet aftrappes med stigende indkomst, så tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst på cirka 36.500 kroner om måneden.

Med dette forslag vil den samlede indkomst for rigtig mange fleksjobbere blive kraftigt beskåret. FTF har beregnet, at fleksjobbere med såkaldt 2/3-tilskud, som under den nuværende ordning tjener 35.000 kroner, vil opleve en indkomstnedgang på 11.800 kroner.

Som nævnt kunne man for eksempel i et interview med Villy Søvndal i Politiken 3. februar få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet. ?Men faktum er, at der p.t. er 73 gymnasielærere, der har et fleksjob, og antallet er rimeligt stabilt. Der kommer nogle til hvert år, mens andre går på pension, enten alders- eller invalidepension på grund af bortfald af den sidste arbejdsevne.

Der er således ikke tale om at udnytte et offentligt system, men at alle yder efter evne.

Gorm Leschly, GLs formand