Endnu flere lærere går på deltid

Gymnasierne udvikler sig stille og roligt til arbejdspladser for deltidsansatte.

På to år er antallet af gymnasie­lærere på deltid gået fra 20 til 23 procent af de fastansatte lærere, ­viser nye tal fra Gymnasieskolernes Lærer­forening (GL).

En del af forklaringen på, at forholdsvis mange lærere vælger at gå på deltid, er, at jobbet som gymnasielærer er blevet mere travlt og krævende, lyder meldingen fra GL og tillidsrepræsentanter.

“Tidligere var der flere, der gik på deltid for at have mere tid med ­børnene eller for at bruge mere tid på et projekt. I dag er der flere, som siger, at de er enormt pressede, ikke har tid til forberedelse og ikke orker et hold mere, og som derfor vælger at gå på deltid,” siger Manisha De Montgomery Nørgård, der er tillidsrepræsentant på Frederiksberg HF-kursus.

Kvinder går på deltid
Et udtræk fra GL’s medlemsdatabase viser, at især kvinder vælger at arbejde færre timer. Fra skoleåret 2014-15 og til sidste skoleår er der sket en stigning af kvinder på deltid fra 20 til 27 procent blandt GL’s fastansatte medlemmer. Mens mænd på deltid kun er steget fra 13 til 14 procent i samme periode. Hele 30 procent af de 40-44-årige ­kvinder er på nedsat tid.

I en tidligere undersøgelse fra GL sagde 60 procent af lærerne, at de var gået ned i tid på grund af for stort arbejdspres. Siden da er der blevet skåret yderligere ned på gymnasierne.

“Med fortsatte nedskæringer og følgende arbejdsintensivering er det desværre fortsat en oplagt forklaring, at flere vælger at gå på deltid på grund af arbejdspresset. At man vælger at gå på deltid er ikke i sig selv et problem, men når man presses på deltid for at klare arbejdsmængden, så har vi et problem,” siger Kåre Blinkenberg, som er formand for arbejdspladsudvalget i GL.

Tid til familie og børn
På Hasseris Gymnasium i Nord­jylland er 44 procent af de fastansatte lærere på nedsat tid. Tillidsrepræsentant Jacob Bay Jepsen forklarer, at der er mange lærere mellem 35 og 45 år på skolen, som prioriterer ekstra tid til familie og børn.

Han fortæller også, at lærerne oplever, at arbejdstempoet har været stigende i de senere år.

“Det gør, at nogle føler sig ­mere pressede og har mindre tid til at forberede sig, og nogle vælger derfor at arbejde på nedsat tid,” siger Jacob Bay Jepsen.

Han understreger, at der altid har været mange på deltid på Hasseris Gymnasium, men han vurderer, at der er flere nu.

Det kan lyde paradoksalt, men han mener også, at den høje andel af deltidsansatte kan skyldes, at ­ledelsen på Hasseris Gymnasium har en ­meget høj grad af gennemsigtighed i plan­lægningstallene.

“Gennemsigtigheden betyder, at hvis du går på deltid, så kan du tydeligt se, at du også får færre opgaver. På andre skoler kan det måske være sværere at gennemskue, om du reelt også skal lave mindre, når du går på deltid,” siger Jacob Bay Jepsen.

Prioriterer anderledes
På flere af de skoler, Gymnasieskolen har talt med, fortæller tillidsrepræsentanten, at ledelsen ofte lader lærerne gå på deltid, hvis de ønsker det.

Det gælder også på Frederikssund Gymnasium, hvor 31 procent af de fastansatte er på nedsat tid. Tillidsrepræsentant Lisbeth Larsen fortæller, at der også her er sket en arbejdsintensivering i de senere år, men hun mener ikke, det er hele forklaringen på, at mange vælger at gå på deltid.

“Der er også mange, som prioriterer anderledes i dag, og som ønsker at bruge mere tid derhjemme og være sammen med deres børn. Mange ­ønsker at gøre det godt både på jobbet og i alle andre dele af deres liv. Vi har også flere ældre, som prioriterer andre ting i livet end arbejde,” siger Lisbeth Larsen, som nævner, at en enkelt lærer er sat ned i tid på grund af nedskæringer.

Hun peger også på det faktum, at mange lærere på Frederikssund Gymnasium har lang transporttid.

Lisbeth Larsen genkender, at det ofte er kvinderne, som går på deltid.

“Samlet set er det et ligestillingsproblem. Mændene ser sig stadig som hovedforsørger og går ‘all in på karriere’. Det kan have konsekvenser på den lange bane for kvindernes pension og måske også for kvindernes muligheder for at udvikle sig på arbejdsmarkedet,” siger Lisbeth Larsen.

Stigende arbejdspres
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, anerkender, at “der er sket et stigende arbejdspres” især på grund nedskæringerne.

Hun vil dog ikke entydigt konkludere, at det automatisk fører til, at flere går på deltid på gymnasierne. Hun peger blandt andet på, at det også hænger sammen med den simple grund, at det er nemt at få lov til at gå på deltid.

“Vi har en meget fleksibel sektor, hvor der er god mulighed for at gå på deltid,” siger hun.

Hun mener dog, at det er en “kedelig tendens”, at det i høj grad er kvinderne, som vælger at gå på deltid.

“Men det gælder generelt i samfundet, hvor man for eksempel også ser, at færre kvinder søger ledelsesposter og professorater. Det er ærgerligt, at kvinder generelt ikke udnytter det potentiale, de har,” siger Birgitte ­Vedersø.