Artikel
Han vil lave eksamen helt om
No image

Han vil lave eksamen helt om

Eksamen er ikke velegnet til at teste alle læringsmål, og den stjæler tid og fokus fra undervisningen. Det mener ekspert, som ønsker at gøre eksamen til en del af undervis­ningen i stedet for en afslutning på skoleåret.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Alene ved et bord i en gymnastiksal.

Det er en af de velkendte metoder til at teste den enkelte elev og alle andre elever i Danmark, når de på den samme dag sætter sidste punktum for et fag.

Den traditionelle eksamen har flere fordele. Den er pålidelig, karakterniveauet ligger stabilt, og eleverne føler, at den er retfærdig.

Men den har bare et stort problem. Eksamen tester langtfra, om eleverne lever op til alle de mål, som der er sat op for faget og for undervisningen. Det mener Jens Dolin, som er institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

”Den skriftlige eksamen vurderer kun en snæver del af kernestoffet i faget. Kompetencer er noget, du viser i en proces over et stykke tid. I naturvidenskab kan det for eksempel være at opbygge en model for et ukendt fænomen, hvor du samarbejder og reflekterer over processen. Det kan du ikke gøre til en skriftlig eksamen,” siger Jens Dolin, som er leder af et EU-finansieret forskningsprojekt, som handler om at udvikle alternative måder at teste, evaluere og give feedback til eleverne på som afløser for de kendte eksamensformer.

Positiv retning
Han mener, at eksamensformerne har ændret sig i positiv retning med for eksempel 24 timers forberedelse til mundtlige eksamener. Men målene for undervisningen og undervisningen i sig selv har udviklet sig i en retning, hvor den traditionelle eksamen ikke kan følge med.

”Der skal være overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og eksamensformer.

Men der er efterhånden meget avancerede læringsmål for eleverne i gymnasiet, som ikke kan indfanges til eksamen, og det betyder også, at lærerne i mindre grad underviser efter dem. Lærerne vil selvfølgelig undervise efter, hvad eleverne bliver testet i, ellers føler de, at de snyder eleverne,” siger Jens Dolin.

Han nævner eksempelvis mål som innovation, kreativitet, samarbejde, mere avancerede faglige kompetencer – læringsmål, som traditionelle eksamensformer har svært ved at måle.

Den mundtlige eksamen er bedre end den skriftlige eksamen til at teste fagets læringsmål, blandt andet fordi den giver mulighed for dialog, men også den vil altid afspejle en kunstig situation, mener Jens Dolin.

”20 minutter ved et grønt klæde afspejler ikke hverdagssituationen, hvor eleven samarbejder, reflekterer og arbejder i faglige processer,” siger Jens Dolin.

Pointen er, at den enkeltstående eksamen som afslutning på et fag ikke kan indfange og afspejle fagets samlede mål og den måde, eleverne bliver undervist på i dag.

Ifølge Jens Dolin skal der derfor tænkes helt nyt, hvis der skal komme overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og eksamen.

Som skrevet er Jens Dolin leder af et EU-finansieret forskningsprojekt, som skal udvikle og afprøve nye evalueringsformer som en afløser for den traditionelle eksamen.

”Tanken er, at vi udvikler evalueringsformer, som bliver integreret i undervisningen. Det kan betyde, at eleven får en langt bedre feedback, samtidig med at læreren kan vurdere elevens niveau,” siger Jens Dolin.

Eksamen trænger til en opkvikker
Hanne Leth Andersen er nyudnævnt rektor på Roskilde Universitet. Hun har arbejdet med feedback til elever i gymnasierne og er medforfatter til bogen Eksamen og eksamensformer.

Hun er enig i, at eksamensformerne ikke helt er fulgt med dagens undervisning og de mål, som bliver stillet for fagene i gymnasiet. Derfor er det en god idé at afprøve nye metoder til at måle og evaluere eleverne på, mener hun.

”Udfordringen er at skabe centralt fastsatte eksamensformer, som er demokratiske og lige for alle, samtidig med at de afspejler de nye former for undervisning og læringsmål, siger Hanne Leth Andersen og fortsætter: ”Eksamen vil nok altid bære præg af en vis form for konservatisme i forhold til undervisningen, og derfor kan der være behov for at tænke i nye eksamensformer,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun peger på, at det kræver forskellige metoder at måle forskellige mål. Innovation og kreativitet er anderledes end formidling, som igen er noget andet end at måle samarbejde og projektstyring. Kompetencer, som vi også forventer, eleverne lærer i gymnasiet, samtidig med at de skal mestre it og nye medier.

Hun nævner som eksempel en ny type eksamensform – portfolioeksamen – der blandt andet er blevet afprøvet i Australien. Her skal eleverne selv samle produktioner og emner, de har arbejdet med over en længere periode. Det kan så være, at eleverne ud fra det samlede materiale skal lave en hjemmeside eller en salgsbrochure.

”Fordelen ved den type eksamen er, at eleverne skal reflektere over, hvad der skal med i deres portfolio. De skal også inddrages i, hvordan en portfolio skal bedømmes, og det giver medejerskab til evalueringen,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun peger på, at eksamen i sig selv udfordrer undervisningen, fordi eksamensformerne er med til at diktere, hvad eleverne prioriterer i undervisningen.

”Den tendens bliver forstærket under krisen, hvor der er blevet et større pres på eleverne for at opnå gode karakterer, så de kan få en videregående uddannelse. Det er svært at overbevise eleverne om, at de skal engagere sig og koncentrere sig om noget, som ikke direkte relaterer sig til eksamen,” siger hun.

Går efter 12-tallet
Med andre ord har eksamensformerne og eksamens indhold stor indflydelse på, hvad eleverne lærer og ikke lærer. Hun nævner fremmedsprog som eksempel.

”Hvis eksamensformen er oversættelse, så kan det have en konserverende effekt på undervisningen, fordi det så er det, eleverne vil koncentrere sig om for at opnå gode karakterer,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener dog, at selv om eksamensformerne ændres, så vil udfordringen altid være der.

”Vi kan aldrig indrette eksamen, så alle aspekter af undervisningen bliver testet lige godt. Derfor er det også vigtigt, at underviserne formår at løsrive undervisningen fra eksamen,” siger hun.

Tænketank giver bud på nye eksamensformer

Morten Olesen, formand for Matematik­lærerforeningen, om eksamen

Matematiklærerforeningen har nedsat en tænketank, som i løbet af foråret skal komme med bud på nytænkning af fagets eksamensformer. Vi inddrager den nyeste forskning på området og ser på nye internationale eksamensformer.

Vi ønsker at udvikle en eksamensform, som til fulde dækker alle de kompetencer, faget indeholder. Såvel den mundtlige som den skriftlige eksamen i matematik har sine rødder i en lang tradition for at teste en række specifikke områder. Med nye undervisningsformer og nye værktøjer er de nuværende eksamensformer ikke helt brede nok, og enkelte af fortidens discipliner lader sig ikke teste fyldestgørende under de nuværende rammer. Egentlige problemer er små og sjældent forekommende, men det sker i forhold til den mundtlige eksamen, at der er emner eller arbejdsmetoder – for eksempel projektarbejde – som ikke får den rette fylde i undervisningen og efterfølgende nedtones til eksamen.

Ved den skriftlige eksamen skæm­mes faget af nogle få kolleger, der i misforstået hensynsfuldhed giver eleverne skabelonbesvarelser, som undergraver elevernes mulighed for selvstændigt at dokumentere deres matematiske kompetencer til selve den skriftlige eksamen.

Eksamen afspejler ikke bredden i dansk

Ditte Eberth Timmermann, næstformand i Dansklærer­fore­ningens E-sektion, om eksamen

Den mundtlige eksamen i dansk A på htx har en traditionel form med forberedelse i en time og en halv time til eksaminationen. Formen er bedst egnet til den klassiske litterære tekstanalyse, som derfor generelt bliver prioriteret mere til fordel for det sproglige stofområde og mediedimensionen.  Der er med andre ord flere spørgsmål med analyse af en klassisk novelle og færre kortfilm, hjemmesider eller computerspil. På den måde afspejler eksamen ikke altid bredden i danskfaget.

Som prøveformen er nu, er der ikke mulighed for at have en mere projektorienteret tilgang, og eksamen afspejler som sådan ikke den undervisning, eleverne modtager til daglig.

Netop i år har Undervisningsministeriet gjort det muligt som forsøg i mundtlig dansk at lave en synopsiseksamen med forudgående projektorienteret gruppearbejde. Vi (VID Gymnasier htx Grenaa) deltager sammen med Aarhus Tech i forsøget.

Eleverne har 10 undervisningstimer med vejledning til at lave deres synopsis. De skal selv vælge deres tekst og metode og må gerne arbejde i grupper, men de skal gå individuelt til eksamen.

Eleverne er i gang med synopsis nu. Nogle vælger traditionelle tekster, for eksempel af H.C. Andersen, og andre vælger computerspil. Vi håber, det giver medejerskab og skaber en ekstra motivationsfaktor.

MedlemsseminaRer om eksamen og fagligt samspil

GL holder gå hjem-medlemsseminarer om regeringens serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne og med særlig vægt på eksamensformer og fagligt samspil.

Kom og få et fagligt indspark fra eksperterne, diskuter med GL’s hovedbestyrelse og andre GL-medlemmer, og vær med til at præge GL’s holdning til regeringens serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne.

Tirsdag den 1. april klokken 14-16, Aarhus, Hotel Scandic Plaza

Onsdag den 23. april klokken 14-16, København, GL’s lokaler, Vesterbrogade 16

Tilmelding og program på GL.org under arrangementer.

Deltagelse er gratis for GL’s medlemmer.

Forsøg med eksamen

En række gymnasier har i de senere år deltaget i Undervisningsministeriets forsøg med eksamen. Mest kendt og udbredt er nok den digitale eksamen med adgang til internettet, som er mulig i en række fag.

Undervisningsministeriet søsatte i 2012 en udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser, som giver skolerne mulighed for at afprøve nye måder at afholde eksamen på.

I den første fase af udviklingsplanen har skolerne haft mulighed for at lave en styrket evaluering af visse fag på C-niveau og dermed sløjfe den traditionelle eksamen.

I fase 2 af udviklingsplanen har elever kunnet gå til mundtlig gruppeeksamen. Andre skoler har meldt sig til forsøg med projektorienterede mundtlige prøver, hvor eleverne laver et produkt eller en rapport i en gruppe eller individuelt og senere går til mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektet.

Udviklingsplanens fase 3 er netop blevet udmeldt. Her kan skolerne blandt andet søge om at lave mundtlige prøver i stu­dieretningsopgaven (SRO), som nu udelukkende er skriftlig. Der­udover er der blandt andet portfolioeksamen, projekteksamen, og eksamen, hvor innovation får en central rolle. Se, hvilke fag der er med i forsøgene, og læs mere på uvm.dk.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater