Elever med topkarakterer har frit skolevalg: Det rammer socialt skævt

Forestil dig en gymnasieklasse, hvor alle elever kommer fra grundskolen med topkarakterer, og hvor alle er motiverede for at lære og modtage undervisning. Det lyder næsten for godt til at være sandt, vil nogle danske lærere måske tænke. Men i Norge er det hverdagen på flere skoler eksempelvis i Oslo.

Til gengæld er andre gymnasieklasser i Norge fyldt med elever, som klarede sig mindre godt i grundskolen, og hvor kun få løfter det faglige niveau.

I Danmark overvejer regeringen at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet.

I Norge er politikerne gået skridtet videre og har overladt det til de enkelte kommuner at lave regler for elevfordeling og karakterkrav. I flere kommuner blandt andet Oslo Kommune bliver eleverne fordelt efter karakterer fra grundskolen. På enkelte populære gymnasier skal du have over 5 i karaktergennemsnit for at komme ind – vel at mærke efter den norske karakterskala fra 1 til 6. Direkte oversat til den danske karakterskala vil det sige, at på nogle skoler i Oslo har alle elever over 10 i karaktergennemsnit i grundskolen.

På mindre populære skoler kan alle elever til gengæld komme ind, hvis de har bestået eksamen i grundskolen.

Thom Jambak, som er næstformand i det norske Uddannelsesforbundet, mener, systemet er helt skævt.

Thom Jambak

Næstformand
Uddannelsesforbundet i Norge

”Det skaber stor socioøkonomisk ulighed, segregering og strukturelle problemer. Din familiebaggrund har vældigt meget at sige i forhold til, hvilke karakterer du får. Tilhængerne kalder det frit skolevalg, men frit skolevalg findes ikke,” siger Thom Jambak.

Uddannelsesforbundet organiserer både lærere i grundskole og ungdomsuddannelser.

”Vi ser skoler, som har store sociale udfordringer, og så er der skoler, hvor den største sociale udfordring er karakterpres. Det betyder også, at der kan være stor forskel på arbejdsmiljøet fra skole til skole,” siger Thom Jambak.

Kan ikke blive optaget på den lokale skole
I andre norske kommuner gælder nærhedsprincippet, og eleverne kommer ind på den lokale skole, hvis de ønsker det.

I Oslo kan en elev bo dør om dør med et gymnasium, som vedkommende ikke har chancen for at blive optaget på.

”Det kan betyde, at elever skal rejse længere for at komme ind på en skole. Det er ikke godt i forhold til frafald,” siger Thom Jambak.

I Norge søger over halvdelen af de unge ind på en erhvervsuddannelse, men 30 procent af dem falder fra eller vælger en anden uddannelse.  Som Gymnasieskolen beskrev i sidste uge, er det norske ungdomsuddannelsessystem mere fleksibelt end i Danmark. Det betyder for eksempel, at elever kan tage to års erhvervsuddannelse og derefter et års gymnasial overbygning og dermed stå som studenter.

Flere vælger erhvervsuddannelse
Fordelingen af elever efter karakter kan også have indflydelse på, at flere vælger erhvervsuddannelse.

”Alle har ret til at søge tre uddannelsesretninger og komme ind på en af dem. Hvis du ikke kan komme ind på den første eller anden, kommer du ind på den tredje, men ikke nødvendigvis på den skole, du ønsker,” siger Thom Jambak.

Marianne Tangen Bråthen er rektor på Bjørnholt Videregående Skole. Her er der både gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse som på mange norske ungdomsuddannelser.

Vil gerne have eleverne bliver
På Bjørnholdt Videregående Skole en lille halv time med offentlig transport fra det centrale Oslo kommer stort set alle elever ind, hvis de har bestået grundskolen. Til gengæld er der flere af de lokale elever med høje karakterer, som vælger de populære skoler i det centrale Oslo.

”Vi er en god skole, og vi løfter vores elever, men vi oplever, at lokale elever tager væk for at vælge andre skoler. De elever vil vi gerne have tilbage,” siger Marianne Tangen Bråthen.

Marianne Tangen Bråthen mener, at systemet kan komme til at virke skævt.

Marianne Tangen Bråthen

Rektor
Bjørnholt Videregående Skole

”Det er klart, at det er nemmere at undervise elever, som kommer med høje karakterer fra grundskolen, mens det kan være en større udfordring at have elever med lavere karakterer,” siger hun.

Hun peger også på, at nogle elever vælger skole, før de vælger uddannelsesretning eller linje. I Norge er der flere forskellige gymnasiale retninger, hvor studiespecialisering er den største. Derudover er der en række erhvervsuddannelser på kombinationsskolerne. Det kan være forskelligt, hvad det kræver i karaktergennemsnit at komme ind på de forskellige linjer.

”Det er en udfordring, når elever vælger skole, før de vælger linje, da der så er risiko for, at de bliver kede af linjen, de har valgt og vil skifte undervejs,” siger hun.

Modarbejder en væsentlig værdi
Hun mener, at systemet med fordeling efter karakterer i Oslo modarbejder en væsentlig værdi i det norske uddannelsessystem.

”Både i det norske og danske uddannelsessystem ønsker vi mangfoldighed, og at eleverne repræsenterer mange grupper i samfundet. Den værdi bliver udfordret, når skolerne bliver segregeret og ramt af socioøkonomisk ulighed,” siger Marianne Tangen Bråthen.

Motiverede elever vil præstere
I Lørenskog Videregående Skole i en forstad til Oslo bekræfter lærer Hanna Fatland Skjeie, at fordelingen efter karakterer gør en forskel mellem skoler. På Lørenskog skal elever have over 5 i karaktergennemsnit for at begynde på en gymnasial uddannelse.

”Jeg kan undervise eleverne på et relativt højt fagligt niveau. Jeg kan stille en del faglige krav, som mine elever kan følge. De fleste elever er skolemotiverede og har en høj ydre motivation for at præstere. Det gør det nemmere i forhold til klasseledelse,” siger hun.